”CSR kan være lidt blødt – science gør en forskel”
Novo Nordisk, Maersk og Arla er blandt de danske virksomheder, der har fået godkendt deres science-based targets. Med videnskaben ombord i arbejdet med eksempelvis klimamål får virksomhedens indsats en høj grad af troværdighed og tyngde, lyder det.
John Kornerup Bang fra Maersk (tv.), Jan Dalsgård Johannesen fra Arla og Dorethe Nielsen fra Novo Nordisk (th.) udgjorde panelet om SBT til konferencen. Foto: Anders Kampmann.
”Vi blev tiltrukket af kombinationen med videnskab. Traditionelt CSR-arbejde kan godt være lidt blødt, lidt ukonkret, og her gør science en forskel.” Sådan sagde Senior Director for Corporate Environmental Strategy i medicinalgiganten Novo Nordisk, Dorethe Nielsen, om selskabets tilgang til at arbejde med science-based targets (SBT), til et event i Udenrigsministeriet i slutningen af august.
Læs også: Virksomheder forpligter sig på klimamål i hidtil uset tempo
Under overskriften ’Fra klimavisioner til klimahandlinger – Hvordan kan den private sektor bidrage til at løse de globale klimaudfordringer?’ havde det danske Global Compact-netværk samlet en stribe aktører på området for bl.a. at debattere, hvordan danske virksomheder kan inddrage SBT, specielt når det gælder mål for CO2-reduktion.
Om Science Based Target initiative (SBTi)
Carbon Disclosure Project (CDP), FN’s Global Compact, World Resources Institute (WRI) og WWF Verdensnaturfonden står bag det fælles initiativ, der sætter virksomheders mål for CO2-reduktion i forhold til den seneste viden inden for klimaforskning og målsætningen i Parisaftalen.
Initiativet har til formål at motivere og rådgive virksomheder til at fastsætte ambitiøse og videnskabsbaserede klimamål, specifikt emissionsreducerende mål om at begrænse stigningen af den globale temperatur til 1,5˚C. Et emissionsreducerende mål er science-based, hvis det er i overensstemmelse med, hvad den nyeste klimavidenskab fastslår er nødvendigt for at opnå klimamålet i Parisaftalen.
Målsætningen med SBTi er, at forskningsbaserede mål integreres i virksomheders strategi og arbejde med bæredygtighed for derved markant at øge den private sektors bidrag til den grønne omstilling. Pr. d.d. er 624 virksomheder på verdensplan med i initiativet, hvoraf de ca. 260 har formuleret et valideret sæt SBT.
Kilde: Global Compact Network Denmark
Det er der indtil videre ikke så mange der har gjort. Udover Novo har kun Carlsberg, Lundbeck, Arla og Ørsted fået godkendt deres målsætninger af Science Based Target initiative (SBTi) efter de nyeste kriterier, mens seks andre virksomheder (Maersk, TDC, Vestas, Pension Danmark, Bestseller og Novozymes) har fremlagt sine mål (vælg Denmark i HQ Location).
Til konferencen var foruden Novo Nordisk også Arla og Maersk repræsenteret, og fra alle tre lød det nærmest samstemmigt, at business casen for at sætte nogle ambitiøse og videnskabsbaserede klimamål er ganske glimrende.
”SBT kan langt fra føre til forretningsudvikling alene, men det giver noget troværdighed til vores indsats. Vi er nødt til at finde nogle nye teknologier, der kan hjælpe os på vej mod vores mål om netto-nul CO2 i 2050, og der kan den videnskabelige tilgang give noget fantastisk viden”, sagde chefrådgiver på klimaspørgsmålet hos Maersk, John Kornerup Bang.
Langt størstedelen af Maersks CO2-fodaftryk kommer fra det såkaldte scope 1, som er en virksomheds direkte udledninger, i dette tilfælde skibsfarten. Selvom rederiet ifølge John Kornerup Bang har fordoblet sin CO2-effektivitet over de senere år, så er de absolutte emissioner ikke blevet mindre, og det mener man altså kalder på nye løsninger.
Samtidig er det noget, der interesseret ”mange flere kunder”, forklarede han. Endda til højere priser. ”Vi har solgt de første CO2-neutrale containertransporter til H&M, og det har betalt en præmie for dem”, sagde John Kornerup Bang, uden at uddybe yderligere.
”Vi har ikke alle løsningerne”
For Arla, der ligesom Maersk har et netto-nul-mål for 2050, er SBT forholdsvis nyt på agendaen. Ifølge bæredygtighedsrådgiver Jan Dalsgård Johannesen, så hørte det landmandsejede selskab om konceptet i forbindelse med COP21 i Paris i 2015, og så har man ellers arbejdet sig frem mod nogle mål de sidste par år.
”Jeg er glad for at annoncere, at vores mål blev godkendt i går (d. 29. august, red.)”, sagde Jan Dalsgård Johannesen indledningsvist og høstede bifald fra salen for den nyhed.
”På verdensplan har vi et CO2-aftryk på 20 mio. ton, så det er en ret massiv klimabelastning, og noget vi er nødt til at adressere. Vi har ikke alle løsningerne, langt fra, men interessen er megastor og der er mange partnere, vi kan samarbejde med. F.eks. er vi begyndt at arbejde med vores leverandører og transportpartnere omkring data om miljøpåvirkning, og så ser vi på de næste skridt”, fortalte han.
Ingen walk in the park
I Novo Nordisk har man i en årrække haft et mål om 100 procent vedvarende energi i sin produktion i 2020, og det opnår man som planlagt næste år, sagde Dorethe Nielsen. Videre forklarede hun, hvordan SBT-arbejdet i Novo har været båret frem af koncernens mangeårige indsats omkring Triple Bottom Line (TBL) og den tredelte ansvarlighed, der definerer selve forretningen.
Fremadrettet vil man fortsætte med at hjælpe sine mange leverandører med også at nå i nul, ligesom man vil fastholde relationen til den såkaldte Task Force on Climate-related Financial Disclosures, hvor virksomheder frivilligt kan dele information om deres klimarelaterede risici og de finansielle implikationer heraf.
Derudover har Novo haft partnerskaber med både WWF Verdensnaturfonden og Ørsted siden 2004, så da formiddagens moderator, international chef i Concito Jarl Krausing, spurgte ind til et råd til virksomheder, der gerne vil i gang med SBT-arbejdet, pegede hun da også på det omfattende engagement, der er nødvendigt.
Læs også: Burberry vil nedsætte sin CO2-udledning med 95 procent i 2022
”Vi har selv haft en tidlig dialog med SBTi, og det vil jeg også anbefale for andre, der vil det her. Det skubber til organisationen, og det er der som regel brug for. Derudover vil jeg sige, at man skal sørge for at afsætte nok interne ressourcer; det er ingen walk in the park at få de her mål på plads, og det skal man være klar over”, pointerede hun.
