Affaldspiktogrammer er til for den cirkulære økonomi

De fælles piktogrammer til affaldssortering har på kort tid fundet vej til langt de fleste kommuner, til danskernes arbejdspladser, til festivaler og events og til emballager. De skal gøre det nemmere at sortere affald til genanvendelse – og ikke det modsatte, som Dansk Naturfredningsforening beskylder piktogrammerne for.

29.04.2020

Sponseret

Mikkel Brandrup, Direktør fra Dansk Affaldsforening, Charlotte Vendelbo Schrøder, Private label-chef fra Dagrofa, Nikolaj Wulff-Hansen, Key Account Executive fra ISS Facility Services., Dansk Affaldsforening

I kommunerne, affaldsselskaberne, detailhandlen og facility service-sektoren er vi forundrede over den kritik, Jens Peter Mortensen, Danmarks Naturfredningsforening (DN), her i WasteTech d. 27/01 retter mod de fælles piktogrammer til affaldssortering.

Formålet med piktogrammerne har hele tiden været at gøre det nemmere for helt almindelige mennesker at sortere mere affald til genanvendelse – uanset om det er derhjemme, på genbrugspladsen, i det offentlige rum, på arbejdet, i sommerhuset eller hos venner og familie.

Jens Peter Mortensen mener, at piktogrammerne er for forskellige. Imidlertid afspejler de blot de mange typer affald, man kan sortere derhjemme såvel som på genbrugspladserne. Jens Peter Mortensen påstår også, at piktogrammerne er den direkte vej til mere affaldsforbrænding. Meningen er faktisk det modsatte – at få mere affald sorteret til genanvendelse.

Derhjemme, på arbejdspladsen og på emballager

Derfor har 89 kommuner sagt ja tak til de fælles piktogrammer, og de er allerede at finde på titusindvis af skraldespande og på genbrugspladser i alle dele af Danmark.

Samtidig har over 100 virksomheder, organisationer og offentlige institutioner henvendt sig og bedt om at få tilsendt piktogrammerne, så de kan forbedre deres affaldssortering internt. Piktogrammerne bruges nu så forskellige steder som på DTU (herunder også DTU’s forskningsskib Dana), Roskilde Festival, Nordsøen Oceaniarium – og i ISS-koncernen og hos mange af de kunder, ISS varetager affaldssortering for – fordi vi ønsker at skabe en visuel kobling mellem at sortere affald derhjemme og at sortere på arbejdspladsen.

Koblingen er godt i gang med at blive fuldendt, da flere og flere fødevareproducenter og dagligvareforhandlere påtrykker piktogrammerne på emballager. Som den første dagligvarekoncern er Dagrofa, som driver kæderne Meny, Spar, Din Købmand og Let Køb, i gang med at påtrykke piktogrammerne på egne varemærker, som f.eks. Grøn Balance, First Price og Gestus, fordi vi både er engagerede i at tilbyde kvalitetsprodukter til forbrugerne og i at gøre det i bæredygtige emballager, som forbrugerne nemt kan affaldssortere korrekt.

Efterspørgsel på fælles affaldskommunikation

Derudover bliver Dansk Affaldsforening og KL jævnligt kontaktet af privatpersoner, andelsboligforeninger og almene boligforeninger, som også gerne vil bruge piktogrammerne.

Alt i alt bekræfter det os i, at der overalt i samfundet er efterspørgsel på og behov for denne form for fælles affaldskommunikation, og at piktogrammerne er med til at styrke fokus på bedre affaldssortering på tværs af, hvor vi mennesker opholder os.

Vi håber, at Danmarks Naturfredningsforening en dag vil bakke op om affaldspiktogrammerne og f.eks. i sin webshop tilbyde affaldssorteringsløsninger til brug inden døre med piktogrammerne på.

Danmarks Naturfredningsforenings folkelige gennemslagskraft er nemlig unik og imponerende og en vigtig medspiller i omstillingen til et bæredygtigt Danmark – herunder også god affaldssortering.

Indlægget kan læses her.

17.11.2020Dansk Affaldsforening

Sponseret

Nyt forslag skal booste cirkulær økonomi for tekstiler

22.10.2020Dansk Affaldsforening

Sponseret

Ny analyse: Danskerne sorterer i stor stil på genbrugspladserne

15.06.2020Dansk Affaldsforening

Sponseret

2 ud af 3 mener: Affaldssektor er kritisk infrastruktur

02.06.2020Dansk Affaldsforening

Sponseret

Skarp kritik af Dan Jørgensens privatiseringsplaner

25.05.2020Dansk Affaldsforening

Sponseret

Regeringens affaldsudspil kan blive 10 gange dyrere

20.05.2020Dansk Affaldsforening

Sponseret

Ny samlet klimaplan for affaldssektoren