05.09.2019 | Klima, miljø og energi
ALDI lancerer stor plastikstrategi
Indhold fra partner Hvad er dette?
ALDI Danmark indfører nu bio-baserede frugt- og grøntposer samt genbrugsnet. I 2025 forventer kæden, at alt emballage er 100 % genanvendeligt.
Væk med engangsplast, væk med plastiklågene på mælkekartoner, væk med vatpinde der er lavet af plastik - og ind med nye og mere bæredygtige papvatpinde. Listen af tiltag, som ALDI Danmark allerede har indført, når det drejer sig om udfasning af plastik, er lang.
Men nu går kæden skridtet videre ved at gøre alt emballage genanvendelig inden 2025.
"I 2025 forventer vi, at alle emballager er 100 % genanvendelige. Vi er godt i gang med at kæmpe imod overproduktion og forbrug af plastik ved at indføre en række emballager i genanvendte materialer.
Allerede nu har vi introduceret vores rengøringsmidler og kødbakker fra Tulip i genanvendt plast - og alle vores plastikposer har i flere år været fremstillet af genanvendt plast.
Det nytter jo ikke noget, at man som virksomhed laver en masse nye tiltag - uden at udnytte og genbruge den plastik, der allerede findes. Derfor er genbrug og reduktion af produktionen et stort skridt i den rigtige retning", siger Katrine Milman, CSR-chef i ALDI Danmark.
Reduktion af emballage og bio-poser
Netop emballage er den helt store synder, når det drejer sig om plastikforbrug. Derfor har ALDI også indført et mål om en 15 % reduktion i det samlede emballagebrug inden 2025.
Og allerede i år forventer ALDI Danmark at udfase de gamle frugt- og grønt poser og erstatte dem med bio-baserede poser samt tilbyde kunderne mulighed for at købe et genbrugsnet.
”Biobaseret plast er fremstillet af ”affald” fra fødevareproduktion og udleder dermed meget mindre CO2 end oliebaseret plastik. Det er på nuværende tidspunkt et godt alternativ, som mange også bakker op om.
Men ved nye initiativer kan der også være nye udfordringer – og det skal vi hele tiden være klar til at finde løsninger på”, siger Katrine Milman.
Opfordrer til samarbejde
ALDI’s plastikstrategi er del af en lang række nye og mere bæredygtige tiltag med fokus på hele kæden, og allerede nu er flere af tiltagene implementeret.
Men hos ALDI vil man gerne gå skridtet videre og opfordrer til at samarbejde på tværs af detailbranchen, hvis man vil lave de helt store forandringer.
”Der er en tendens til, at kæderne går ud i medierne og overbyder hinanden, når det drejer sig om nye initiativer. Jeg synes, at vi skal samarbejde på tværs af kæderne for sammen at få lavet de store og omfattende plastikændringer – eksempelvis angående emballage.
Vi bør samarbejde om at få ændret plastikindpakningen - og konkurrere om indholdet”, siger Katrine Milman.
Denne artikel er en del af temaet I fokus: plastik
Klima, miljø og energi

ALDI vinker farvel til plastposen
Udfasningen af plastposen er én del af mange tiltag for at begrænse mængden af plast i vores hverdag, i verdenshavene og i naturen.
Indhold fra partner
Samfund

Aldi og Red Barnet indgår tæt samarbejde for at hjælpe udsatte børn i Danmark
Nyt partnerskab sætter fokus på udsatte børn. Sammen vil Aldi og Red Barnet skabe langsigtede forandringer for børn, der lever i fattigdom.
Indhold fra partner
Supply chain

Hvem producerer ALDI’s tekstiler og sko? Liste over leverandører skal sikre gennemsigtighed til kunderne
Gennemsigtighed i leverandørkæden har længe spillet en vigtig rolle i ALDI’s arbejde med at sikre socialt ansvarlige vilkår og høje miljøstandarder. Siden marts 2017 har ALDI Nord udarbejdet oversigter over produktionssteder for sko og tekstiler, som skal sikre et overblik over sortimentet af tekstiler og sko i ALDI’s mange butikker. Listen for 2020 er nu klar og skal sikre større gennemsigtighed for kunderne.
Indhold fra partner
Samfund

Kræftens Bekæmpelse tildeler dagligvarekæderne hæderspris for tobaksindsats
Ude af øje – ude af sind. Flere kæder har gemt tobakken væk, og det har allerede givet pote. Alene hos ALDI er tobakssalget faldet med 20 procent siden december. Nu anerkendes initiativet med Kræftens Bekæmpelses Hæderspris.
Indhold fra partner
Kommunikation

CSR-rapport: ALDI’s Redegørelse for samfundsansvar 2018
Med endnu flere ansvarlige varer på hylderne, en ambitiøs klimamålsætning og et nyt samarbejde med Red Barnet blev 2018 startskuddet for ALDI’s nye ansvarlighedsstrategi, der sætter retningen de næste 5 år.
Indhold fra partner
Samfund

ALDI indfører ny rygepolitik
ALDI tager helt nye skridt i bekæmpelsen af tobaksvarer til især unge og præsenterer nu en ny samlet tobakspolitik. Inden årets udgang er alle tobaksvarer skjult i alle ALDIs butikker landet over. Men indsatsen omfatter også medarbejderne.
Indhold fra partner