Ansvarlig indkøbspraksis i det offentlige – ikke så ligetil
Med en købekraft på 300 milliarder kr. årligt har den offentlige sektor en enorm indkøbsmuskel og dermed indflydelse til at drive etisk handel. Interessen for at fremme etik i det offentlige er tilstede, men spørgsmål om ansvarlighed presser sig på.
Af: Janine Dortmundt & Layanna Martin
Tilbage i april offentliggjorde Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH) State of Ethical Trading – en årlig statusopgørelse på etisk handel i Danmark. Rapporten tager temperaturen på virksomheder og organisationers arbejde inden for området og belyser udfordringer, muligheder og indsatser med det formål at skabe et samlet blik på tendenser, fremskridt og best practice på tværs af sektorer.
I arbejdet med etisk handel er det særligt virksomheder, som er i fokus. En række centrale spørgsmål om erhvervslivets CSR arbejde kredser ofte om: Tager de nok ansvar? Tager de hensyn til både mennesker og miljø i produktionen af varer og tjenesteydelser? Og hvor langt rækker deres ansvar? Det er dog langt fra kun private virksomheder, som har indflydelse til at sikre social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling i global handel. Offentlige instanser har ligeledes en rolle at spille i arbejdet for mere etisk handel. Men på hvilken måde forløber dette arbejde egentlig og hvilke spørgsmål presser sig på i det offentlige?
Købekraft skaber indflydelse
Det offentlige bruger godt og vel 300 milliarder kr. årligt på varer og tjenesteydelser, og har altså en enorm indkøbsmuskel og dermed indflydelse. Indflydelse, som kan omsættes til at fremme efterspørgsel på etiske varer fra private virksomheder. Det er dog sjældent at etisk handel sættes i sammenhæng med det offentlige. Faktisk påpeger kun 7% af de adspurgte virksomheder og organisationer i State of Ethical Trading, at etisk handel er et prioriteret område blandt landets kommuner. I DIEH oplever vi dog en øget interesse for etisk handel i det offentlige, hvilket har affødt en større tilslutning til den danske alliance – senest fra Odense kommunes og Københavns Kommunes side.
En væsentlig forskel mellem den private og den offentlige sektor i forhold til indkøb er, at indkøb i den offentlige sektor er styret af EU’s indkøbsdirektiver. Tidligere har det været begrænset, hvilke etiske krav offentlige instanser måtte stille til leverandører. Et direktiv fra 2014 har dog gjort op med denne begrænsning således, at det offentlige fra 2016, under udbudsloven, må stille krav til etik blandt leverandører. Men arbejdet med ansvarlige indkøb er ikke så ligetil i det offentlige idet ansvarlige indkøb kan tolkes på flere måder. Konsekvensen er, at indkøbere i det offentlige kan stå tilbage med en vis usikkerhed i forhold til rammer og kanter i arbejdet med etisk handel. De er er blandt andet bekymret for at blive anklaget for ’uansvarlig forvaltning af offentlige midler’, hvis de eksempelvis køber Fairtrade-produkter eller andre, mere etiske og derfor lidt dyrere, varer eller ydelser. Indkøbere udtrykker også bekymring om manglende støtte fra ledelsen i forhold til at gøre en reel indsats for at fremme ansvarlig leverandørstyring i eget hus.
Public Procurement Beyond Price
På konferencen, Public Procurement Beyond Price, som blev afholdt på Københavns Universitet den 4. og 5. maj, blev der kastet lys på netop indkøbsdilemmaer i etiske offentlige indkøb. Centrale spørgsmål der blev fremhævet var: Koster det mere at indføre ansvarligt offentligt indkøb? Og hvis svaret er ja, hvem betaler så? Der var enighed om, at det ikke er tilstrækkeligt blot at stille sociale og miljømæssige krav, for eksempel igennem en CSR klausul i kontrakten, hvis ikke der bliver fulgt op på kravene. Men skal den enkelte kommune verificere sociale og miljømæssige tiltag i alle leverandørkæder? Det er spørgsmål og temaer som også virksomheder i den private sektor forsøger at finde svar og løsninger på.
Med afsæt i disse fælles udfordringer opfordrer vi i DIEH til, at den private og den offentlige sektor i højere grad indgår i dialog og udveksler erfaringer, som kan accelerere og løfte ansvarlighedsarbejdet i begge sektorer.Samtidig kan den offentlige sektor bruge FNs Retningslinier for Menneskerettigheder og Erhverv og ISO 20400 vejledning for ansvarlig indkøb som løftestang til at drive god CSR praksis på den danske og internationale arena.
Som led i indsatsen for at fremme dialog og samarbejde, der skaber mere etisk handel og gensidig forståelse inden for området varsler DIEH allerede nu et rundbordsmøde i oktober måned, hvor vi sammen med Mellemfolkeligt Samvirke vil sætte spot på ansvarlige aktieinvesteringer for kommuner. Samtidig vil vi belyse, hvad der skal til for at fremme samarbejde samt social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling fra det offentliges side.
For DIEH er det vigtigt at skabe positiv og langsigtet forandring til gavn for både mennesker og miljø. Og vi har stor respekt for, at det tager tid - lang tid. Og vi mener heller ikke, at etiske problemstillinger er noget enkeltstående, virksomheder eller organisation kan løfte på egen hånd. Hvis du er interesseret i at vide mere om DIEH, vores netværksarrangementer eller muligheder for at deltage i morgenbriefing så klik ind på www.dieh.dk.
