Axel Towers modtager DGNB sølvcertificering

Axel Towers i indre København har netop modtaget en DGNB sølvcertificering. Certificeringen, der i dag blev markeret ved en ceremoni på Axeltorv, vidner om, at ejendommen rummer både sociale, økonomiske, miljømæssige, tekniske og processuelle kvaliteter, der ligger markant over kravene i det danske bygningsreglement.

På Axeltorv i hjertet af København har de fem cylinderformede tårne med navnet Axel Towers, der ejes af ATP Ejendomme, Industriens Pension og PFA Ejendomme, netop fået anerkendelse for det aktive ESG-arbejde, der er lagt i ejendommen. Axel Towers, der stod færdig i sommeren 2017, er nemlig blevet præmieret med en DGNB sølvcertificering af Green Building Council Denmark, hvilket er et tydeligt grønt stempel på den ellers tombakfarvede ejendom.

”Som mange andre investorer øger vi også vores fokus på ESG i disse år og det at opføre et nybyggeri som Axel Towers kræver, at vi tænker bæredygtighed ind i processen og begrænser miljøbelastningen. Certificeringen af Axel Towers er samtidig et fysisk bevis på et aktivt ejerskab, som ikke bare kommer ejerkredsen til gode, men som også er en gevinst for vores lejere og samfundet generelt. Fokus er på en bæredygtig fremtid”, fortæller underdirektør hos ATP Ejendomme Christian Hartmann.

Certificeringen af Axel Towers er foretaget ud fra en DGNB-evalueringsmatrix, hvor ejendommen vurderes inden for de fem hovedområder i DGNB, herunder miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet, social kvalitet, teknisk kvalitet og proceskvalitet. Den samlede score inden for de fem områder afgør certificeringens kulør, som ud over sølv også findes i guld og platin.

Green Building Council Denmark

Det er non-profit medlemsorganisationen Green Building Council Denmark, der fungerer som administrator for DGNB bæredygtighedscertificeringsmærket og dermed også har certificeret Axel Towers.

”Arbejdet med bæredygtighed på denne ejendom fortjener den største anerkendelse, og signalværdien af dette kan ikke overvurderes. Vi ser flere og flere investorer, der begrunder certificeringen af deres ejendomsinvesteringer med, at de skal fremtidssikres, derfor er jeg også overbevist om, at certificeringen af Axel Towers vil bidrage til en stor efterspørgsel blandt fremtidens lejere. Her er der virkelig tale om en ejendom med både lokation, arkitektur og bæredygtighedsprofil i international klasse”, fortæller direktør hos Green Building Council Denmark Mette Qvist, der overrakte plaketten ved ceremonien på Axeltorv i dag.

Kommer du forbi Axel Towers, kan du se plaketten for DGNB sølvcertificeringen i gårdhaven, hvor den nu hænger på én af søjlerne sammen med publikumsprisen, som Axel Towers vandt, da den i foråret 2018 blev kåret af københavnerne som byens smukkeste ejendom.

01.11.2018ATP Ejendomme A/S

Sponseret

Boligbyggeriet Arenahaven i Ørestaden DGNB-certificeres

25.10.2018ATP Ejendomme A/S

Sponseret

Ombygning af Ørkenfortet DGNB-certificeres

25.06.2018ATP Ejendomme A/S

Sponseret

Axel Towers modtager DGNB sølvcertificering

15.02.2018ATP Ejendomme A/S

Sponseret

Energibesparende tiltag høster forbedrede energimærker

15.11.2017ATP Ejendomme A/S

Sponseret

Sådan har vi bygget Pier47

04.10.2017ATP Ejendomme A/S

Sponseret

Pier47 er et 1800-tals inspireret pakhus med fremtidsteknologi