27.11.2014 | Klima, miljø og energi
Brugte tryksager skal blive til ren jord
Et projekt hos KLS Grafisk Hus om omdannelse af brugte tryksager til jord uden udledning af skadelige stoffer bliver nu medfinansieret af Vækstforum Hovedstaden med en million kroner.
Stor investering i grøn vækst
Vækstforum Hovedstaden har skudt en tematiseret ansøgningsrunde Grøn omstilling i gang, hvor op til 70 millioner kroner fra EU's strukturfonde skal investeres i grønne, innovative projekter, der skaber vækst og arbejdspladser i Region Hovedstaden.
Der er ansøgningsfrist den 2. marts til den tematiserede ansøgningsrunde Grøn omstilling.
Hvis det står til Hvidovre-virksomheden KLS Grafisk Hus, skal brugte brochurer, magasiner og reklamekataloger fremover omdannes til jord igen, uden at der undervejs udledes kemikalier og tungmetaller til skade for planter, dyr og mennesker.
Læs også: Miljøvenlig fiberflaske kan erstatte plastflasken
Derfor vil KLS Grafisk Hus udvikle bionedbrydelige tryksager og emballager. Der findes i dag genbrugspapir i rigtig god kvalitet, men udfordringerne med brug af kemikalier og tungmetaller i trykfarve og andre hjælpematerialer er ikke løst. Firmaets mål er at opnå højeste miljøcertificering, den såkaldte Cradle2Cradle (C2C) certificering, på hele tryksagen.
Derudover vil virksomheden lave et system, der gør det muligt at genbruge roll-ups, bannere og skilte, der kun bruges i kortere perioder, for eksempel til messer, byggepladser og konferencer.
Vækstforum Hovedstaden investerer en million
Vækstforum Hovedstaden har besluttet at medfinansiere projektet med cirka en million kroner, der skal gøre det muligt at realisere den gode idé. Vækstforum Hovedstaden investerer i projekter, der øger væksten og beskæftigelsen i Region Hovedstaden.
Midlerne fra Vækstforum kommer fra acceleratorprogrammet Nye grønne forretningsmodeller, som er et samarbejde mellem regionerne og Erhvervsstyrelsen. Ni virksomheder fra Region Hovedstaden har været med i programmets første fase, hvor de hver fik 250.000 kr. til at omdanne idé til forretningsplan. Ud af dem er tre, deriblandt KLS Grafisk Hus, udvalgt til at gå videre til fase 2, hvor de får et tilskud på op til en million kroner til at realisere forretningsideen.
Virksomheden er gået videre, fordi den har gode kompetencer i forhold til at lykkes med projektet, der har potentiale til at skabe nye job og samtidig en stor miljøeffekt.
Læs også: Cleantech-projekt har skabt over 1.000 job
Der findes kun to trykkerier i hele verden ud over KLS, som opfylder så høje miljøstandarder, og som KLS i øvrigt samarbejder med. KLS har allerede fået tilbagemeldinger fra flere store virksomheder, der gerne vil have deres tryksager C2C-certificeret.
- JKK
Klima, miljø og energi

Fremtidens strøm er bæredygtig og gratis
En ny samarbejdsaftale mellem Gaia Solar og SustainSolutions skal give kunden gratis, bæredygtig strøm som et konkurrencedygtigt alternativ til den traditionelle el.
Kommunikation
Skrot din gamle øse ansvarligt
I dag onsdag den 6. maj kan du skrotte din bil på Rådhuspladsen og få 1.500 kroner i hånden af miljøminister Kirsten Brosbøl. Også i Aarhus og Odense er der mulighed for at aflevere udtjente køretøjer.
Klima, miljø og energi
Finanskrisen var god for klimaet
Det var den globale økonomiske krise, der skal have det meste af æren for, at USA udledte 11 procent mindre CO2 mellem 2007 og 2013. Det viser ny forskning.
Kommunikation

DHL har sendt sit Disaster Response Team til Nepal
Mindre end 48 timer efter jordskælvet i Nepal sendte DHL flere hold frivillige til det ramte område. Fra lufthavnen i Kathmandu skal de støtte nødhjælpsarbejdet med deres ekspertise inden for logistik.
Strategi & ledelse
Sociale fremskridt er en bedre målestok end BNP
Der er stor variation i landes evne til at konvertere økonomisk velstand til sociale fremskridt, viser Deloitte-undersøgelse.
Klima, miljø og energi
Trykkeri sætter nye grønne standarder
KLS Grafisk Hus i Hvidovre har som det første trykkeri i Nordeuropa opnået verdens højeste miljøcertificering, Cradle2Cradle.