04.03.2020 | Klima, miljø og energi
Byggekæde fjerner omdiskuteret ukrudtsmiddel fra hylderne
Bauhaus har meldt ud, at det fremover ikke vil være muligt at købe ukrudtsmidlet Roundup i varehusene, da det indeholder stoffer, der forbindes med øget risiko for kræft.
Der vil ikke længere være Roundup at finde i Bauhaus’ varesortiment, som oplyser i en pressemeddelelse, at de har valgt at fjerne ukrudtsmidlet fuldstændig fra alle varehusene.
Læs også: To ud af tre grundvandsprøver er forurenet med sprøjtegift
Ukrudtsmidlet indeholder glyphosat – et stof, der er blevet forbundet med en øget kræftrisiko og som kan ende i drikkevandet ved brug.
”I dag er der så mange alternative produkter, der kan det samme som Roundup, så vi synes, det giver god mening at stoppe salget. Vi kan fjerne glyphosat fra hylderne og stadig servicere vores kunder med et bredt udvalg af effektive ukrudtsmidler”, siger Palle Johansen, salgsdirektør i Bauhaus.
Læs også: Coop vil plante ti nye folkeskove
I 2019 introducerede Bauhaus Pro Planet, som er en grøn logo-mærkning, der skal hjælpe byggevarehusets kunder med at træffe et grønnere valg, når de køber produkter i Bauhaus. Ud over på de giftfri ukrudtsmidler findes miljø-logoet også på FSC-godkendte havemøbler, miljørigtig maling, varmegenvindings-anlæg, brændeovne, der lever op til strenge miljøkrav, indkøbsnet af 80 procent genbrugsplast og mange flere produkter.
På trods af flere initiativer, der skal forhindre private i at købe produkter med glyphosat i, påpeger Palle Johansen, at der stadig er efterspørgsel på det.
”Der er stadig kunder til Roundup, men dem vil vi gerne rådgive til et mere miljøvenligt valg. Du kan sagtens få bugt med ukrudtet uden glyphosat”, siger Palle Johansen.
Allerede i 2014 valgte dagligvarekæden Coop at fjerne alle ukrudtsmidler med glyphosat på ingredienslisten fra butikkerne.
- HCL
Strategi & ledelse

Sponsorat fører til nyt fokus i Rockwool
Som regel gør sponsorater en forskel for modtageren og føles godt for afsenderen. Men nogle gange skaber de også forandring hos den der giver.
Klima, miljø og energi

Sidste udkald for at Danmark kan nå sit klimamål for 2025
Kun en hurtig, ekstra indsats for at nedbringe klimaaftrykket fra transport, landbrug og energisektoren kan sikre, at vi når klimalovens 2025-mål. Den nuværende politik mangler dermed 2,4 mio. tons reduktioner, viser en ny analyse fra den grønne tænketank CONCITO.
Klima, miljø og energi

NorthSide-publikum skal teste fremtidens digitale retursystem
I år tester NorthSide en digital løsning, der kan være med til at reducere fremtidens affaldsmængder og CO2-udledning. De titusindvis af kaffekopper, der er i brug på festivalen, bliver ikke kun vasket og genbrugt, men også sporet digitalt, så miljø- og CO2-gevinster kan optimeres og dokumenteres.
Strategi & ledelse

If siger farvel til kunder med dårlig ESG-rating
Forsikringsselskabet If vælger nu at sige farvel til kunder, som ikke kan efterleve principperne for bæredygtig adfærd i FN's Global Compact. Samtidig viser en opgørelse, at langt størstedelen af Ifs erhvervskunder performer rigtig godt inden for ESG.
Medarbejder

Undersøgelse: Bureaubiz’ læsere mangler kompetenceløft indenfor ESG hos bureauer
Hos onlinemediet Bureaubiz’ bureauarbejdende læsere oplever en tredjedel, at de mangler vigtige kompetencer for at kunne rådgive kunder om ESG og bæredygtighed.
Klima, miljø og energi

Jysk er nu GRS-certificeret som virksomhed
Jysk har gennem flere år solgt GRS-certificerede produkter med genanvendte materialer, og med en GRS-certificering som virksomhed sætter boligkæden nu øget fokus på arbejdet.