Carlsberg revitaliserer brandet med bæredygtighedspakke

Mindre plastik, mere genanvendelse, bedre holdbarhed og en grønnere grøn. Carlsberg skruer op for bæredygtigheden med en håndfuld nye initiativer, til glæde for både miljø og kunder – og på sigt også bundlinjen.

Snap Packen var den store nyhed ved lanceringen. Limen kan lige anes mellem dåserne til højre. Foto: Carlsberg.

10.09.2018

Anders Kampmann, CSR.dk

Det var tre års udvikling, der kulminerede i onsdags, den 5. september, da Carlsberg ved et arrangement i det historiske Ny Carlsberg Bryggeri i Valby præsenterede sen stribe nye tiltag, der skal gøre verdens tredje største bryggerikoncern (endnu) mere miljø- og klimavenlig.

Det største punkt på dagsordenen ved lanceringen, der ligger i kølvandet på Carlsberg Groups ambitiøse bæredygtighedsprogram, Together Towards ZERO, fra sidste år, var uden tvivl offentliggørelsen af den såkaldte Snap Pack, som skal erstatte plasticindpakningen om den velkendte six-pack.

Kort fortalt går løsningen ud på, at øldåserne bliver klistret sammen med nogle små klatter lim, hvilket overflødiggør den normale overfrakke af stram plast. Med kun en smal bane plast som håndtag, reducerer Snap Packen plastforbruget med op til 76 procent sammenlignet med en traditionelt indpakket sixpack.

På verdensplan har Carlsberg regnet sig frem til, at den nye, bæredygtige emballage kan reducere mængden af plasticaffald med over 1.200 tons årligt, svarende til 60 mio. plasticposer.

Til større forpakninger – 12, 16, 20 og 24 øl – vil det dog stadig være nødvendigt med plastikindpakning, men det skal også gøres mere miljøvenligt fremover. Indpakningen skal således fremstilles af genbrugsplast, bl.a. fra Carlsbergs egne aktiviteter, hvilket vil spare 150 ton plast om året herhjemme.

Mens øldåserne kun bruges en enkelt gang inden omsmeltning, vil Carlsberg gerne gøre en indsats for at forbedre levetiden for glasflaskerne. Derfor er man i gang med at indføre en coating på sine genopfyldelige glasflasker, så disse kan holde længere, og dermed belaste miljøet mindre.

Også produktet inde i flaskerne vil man passe bedre på. Forbedrede kapsler, som fjerner ilt fra flasken, skal således sørge for, at øllet smager friskere i længere tid, hvilket forlænger flaskens shelf life med omkring 15 procent og dermed nedbringer potentielt spild.

Endelig strammer J.C. Jacobsens godt 170 år gamle virksomhed også op på farvepaletten. Ikke alene tager man rød og guld af emballagen, så kun to grønne nuancer og hvid står tilbage, bryggeriets research har også vist, at de trykfarver der påføres emballagen, ligeledes kunne forbedres, herunder specielt den grønne.

Derfor har Carlsberg også udskiftet farverne på sine etiketter og en del af bryggeriets papemballager. Det nye blæk er Cradle to Cradle-certificeret, produceret med grøn elektricitet, og gør genanvendelsen af materialer nemmere.

Den hypede fiberflaske er stadig undervejs, men skulle komme på markedet i løbet af 2019. Foto: Anders Kampmann.

Altid stræbe efter forbedringer
Alt i alt en bæredygtighedspakke, som man fra koncernens side er yderst tilfreds med og stolt over, lød det fra topchef Cees ’t Hart.

"Det er en vigtig dag for Carlsberg. Vi arbejder benhårdt på at levere på vores høje ambitionsniveau på bæredygtighedsområdet og bidrage til at tackle klimaforandringerne. Det ligger i vores formålsbeskrivelse altid at stræbe efter forbedringer, og med lanceringerne i dag viser vi tydeligt, at vi fortsat lever efter vores grundlæggeres værdier. Carlsbergs Snap Pack kan reducere mængden af plasticaffald betydeligt, og vi glæder os til at kunne tilbyde forbrugerne bedre øloplevelser med mindre miljøpåvirkning.”

Udover de miljørelaterede tiltag annoncerede Carlsberg også, at man på nænsom vis redesigner sit logo og etiketter, således at typografien bliver bragt tilbage mod ’det enkle og organiske udtryk i arkitekt Thorvald Bindesbølls 114 år gamle original’, som det hedder.

Ifølge Carlsbergs marketingchef i Danmark, Jeppe Boel, handler hele udspillet om at ”revitalisere brandet” for at minde forbrugerne og omverdenen om, at man er ”langtidsholdbar og bæredygtig i kernen”.

”Vi søger konstant efter nye løsninger, der kan forbedre vores måde at producere og håndtere øl på. Vores partnere, vores egne teknikere og forskere har gennem tre år insisteret på, at vi kunne komme i mål med et resultat, der både er godt for os, kunderne, forbrugerne og miljøet. Det lykkedes, og de store miljøgevinster, vi opnår, er helt i tråd med vores historie og Carlsberg-pilsnerens danske ophav”, siger han.

Partnerskab skal føre til flere initiativer
Strategien får rosende ord med på vejen fra WWF Verdensnaturfonden, der over en årrække har rådgivet Carlsberg Group i arbejdet med at gøre produktionen og løsninger mere bæredygtige.

”Vores natur og dyreliv er ved at drukne i plastik – og problemet vokser desværre eksplosivt. Derfor skal vi handle nu. Der skal være mindre plastik, som kan ende i naturen. Derfor er det et stort fremskridt, at Carlsberg nu præsenterer løsninger, der markant reducerer mængden af plastik i deres emballage. Carlsberg har med de nye løsninger taget de første store skridt på rejsen mod en mere ren og grøn fremtid”, siger generalsekretær i WWF Danmark, Bo Øksnebjerg.

For at gøre opmærksom på sin lancering, afslørede Carlsberg i torsdags, den 6. september, sin egen version af Den Lille Havfrue, sammensat af hundredvis af genanvendelige øldåser, der er limet sammen med den nyudviklede lim til Snap Packen. Foto: Carlsberg.

Læs også: Mærsk investerer millionbeløb i at bekæmpe plastikforurening i Stillehavet

Samtidig har Carlsberg Group indgået et nyt strategisk partnerskab med den danske miljøorganisation Plastic Change.

”Vi har indledt et strategisk partnerskab med Carlsberg fordi vi ser nogle spændende muligheder for i fællesskab at udvikle nye løsninger inden for emballage, der kan være med til at reducere den stigende plastikforurening. Vi ser Snap Pack som et rigtig godt eksempel på en løsning, som fører til en væsentlig reduktion af plastikemballage. Det er vores forhåbning, at partnerskabet vil føre til endnu flere ambitiøse initiativer inden for reduktion og genanvendelse hos Carlsberg i de kommende år. I Plastic Change ser vi meget frem til samarbejdet”, siger organisationens direktør og stifter, miljøbiolog Henrik Beha Pedersen.

De nye løsninger og logo er ved at blive rullet ud i bl.a. Norge og vil komme til Danmark i første kvartal 2019.

Bureau Veritas

Sponseret

EcoVadis hjælper virksomheder med at dokumentere deres ESG-indsats

CSR.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

Relateret indhold

24.09.2026FloraDania

Sponseret

Mere miljøvenlige planter: Gartnerierne bruger langt mindre el, vand og varme

22.09.2026Schneider Electric

Sponseret

Hop med på vognen: Schneider Electrics truck kører på roadshow

CSR.dk

Grøn omstilling handler lige så meget om ledelse som teknologi

CSR.dk

EU's første storskala CO2-lager åbner med både jubel, resignation og kritik

CSR.dk

EU's første storskala CO2-lager åbner med både jubel, resignation og kritik

Bureau Veritas

Sponseret

EcoVadis hjælper virksomheder med at dokumentere deres ESG-indsats

CSR.dk

Tre millioner ton mere byggeaffald end vi tror

Schneider Electric

Sponseret

Mød Schneider Electric på FSTA-messen

CSR.dk

Biodiversitetspåvirkning fra mursten og mørtel bliver undersøgt

Dansk Standard

Sponseret

Nye krav til miljømærkning af produkter skal styrke forbrugertilliden

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dansk Industri
Kursus
Forløb: Fra CO2-data til klimamål og faktiske reduktioner

Indsamler I også klimadata til jeres kunder m.fl. - og vil I vide, hvordan I kan få endnu mere ud af de data, I allerede indsamler? Nyt digitalt forløb på Klimklar lærer jer at omsætte data til videnskabsbaserede mål og faktiske reduktionstiltag.

Dato

01.09.2026

UN Global Compact Network Denmark
Webinar
Non- discrimination & Equality programme

Ready to turn equality from a value into a daily business practice? Our Non-Discrimination & Equality Programme (NDE) is an international online programme that helps your organization actively strengthen equality and inclusion across all operations.

Dato

03.09.2026

Tid

09:15

Sted

Online via Teams

Dakofa
Konference
Dakofas Årskonference: Fra EU-krav til national handlingsplan – i en vild tid...

Cirkulær omstilling er ikke længere et valg, men en nødvendighed – og samtidig en af de mest komplekse dagsordener, vi som samfund står overfor. Krav fra EU, nationale strategier og lokale virkeligheder bevæger sig hurtigt og stiller nye forventninger til både myndigheder, virksomheder og vidensaktører. I en tid, hvor rammerne hele tiden flytter sig, bliver evnen til at navigere i det uforudsigelige afgørende.

Dato

23.09.2026

Tid

09:00

Sted

Hotel Munkebjerg, Vejle

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Få styr på BEK 1138/2025 (tidl. 761/2024): Bekendtgørelse om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn samt klimasyn i visse virksomheder

Er din virksomhed omfattet af Bekendtgørelse om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse virksomheder, skal I sikre, at I opfylder kravene i Bekendtgørelsen. På dette 3-times online minikursus, giver vi dig den nødvendige viden, så du kan afgøre om din virksomhed er omfattet, og i givet fald hvad der skal til, for at leve op til kravene.

Dato

25.09.2026

Sted

Online

CSR.dk
Launch
Mobiliseringsradaren® lancering

Den 25. september lancerer Hansen Agenda og Epinion Mobiliseringsradaren® – en ny undersøgelse af danskernes ansvarlige hverdagshandlinger og en ny metode til adfærdsdesign.

Dato

25.09.2026

Tid

13:30

Sted

Ewaldsgade 3, 2200 København N

Bureau Veritas
Kursus
ISO 45003 guideline - del 1 (Psykisk arbejdsmiljø)

Den internationale standard for arbejdsmiljøledelse, ISO 45001, fik i 2021 følgeskab af ISO 45003 guidelinen, som beskriver forventningerne til håndtering af trivsel og psykisk arbejdsmiljø i et arbejdsmiljøledelsessystem opbygget efter ISO 45001.

Dato

28.09.2026

Sted

Vejle