16.06.2015 | Klima, miljø og energi
Casesamling viser: grøn omstilling er sund fornuft
En casesamling fra og evaluering af Region Midtjyllands projekt Rethink Business giver ny viden om virksomheders og kommuners arbejde med grøn omstilling.
Trods sin internationale titel er projektets deltagere virksomheder og kommuner i Region Midtjylland, som med sine projekter og erfaringer viser, at grøn omstilling kan lade sig gøre.
Gennem projektet Rethink Business har flere virksomheder og kommuner i Region Midtjylland arbejdet med at skabe vækst gennem grøn omstilling.
Læs også: Bæredygtighed er noget man tjener penge på
Projektet, der har stået på siden 2012, er nu afsluttet med en evaluering og en casesamling, der dokumenterer de grønne resultater. De 24 cases fra projektet skal bruges til at dele de erfaringer, som virksomheder, kommuner og konsulenter har gjort sig, skriver COWI på sin hjemmeside.
"I første omgang glæder vi os over, at en række konkrete virksomheder og kommuner har fået udbytte af at være med i initiativet. Men vi er især rigtig glade for casesamlingen, som med syvtommersøm slår fast, at cirkulær økonomi og grøn omstilling er sund fornuft og kan lade sig gøre! Samlingen kan læses af alle; politikere, organisationsfolk, virksomhedsledere og dig og mig og kan derfor også bruges som en brik i at skalere og udbrede aktiviteterne i og på tværs af etablerede værdikæder og organisatoriske skel, siger Christian Fredsø, regional projektleder fra Rethink Business.
Læs også: For fem milliarder blandet grøn omstilling, tak
Siden projektet startede, har 50 virksomheder i Region Midtjylland har været i kontakt med Rethink Business, mens 36 virksomheder har arbejdet fokuseret mod en grøn omstilling af deres virksomhed.
I jagten på den grønne omstilling har de fået råd og vejledning af det rådgivende ingeniørfirma COWI og foreningen VuggetilVugge om, hvordan de kan blive bedre til at udnytte deres ressourcer, samt udvikle forretningsmodeller baseret på cirkulær økonomi og cradle to cradle.
Læs evalueringen og casesamlingen her
-SSM
Klima, miljø og energi

Gæster på Roskilde Festival tester ny pantstation
For at gøre det lettere for festivalgæsterne at komme af med deres tomme dåser og flasker har Dansk Retursystem opsat en pantstation på Roskilde Festival, hvor det tager under et minut at få pant for omtrent 90 dåser og flasker. Et lignende pilotprojekt testes lige nu i hele landet.
Samfund

Danske virksomheder sælger stort til FN-organisationer
Danske virksomheders salg til Unicef, FN's Flygtningehøjkommissariat og andre FN-organisationer, der arbejder med globale problemer som flygtninge, fattigdom og klima, steg med knap en milliard kroner sidste år.
Strategi & ledelse

Hummel: Vores karmaaktiviteter er god branding
Gennem blandt andet sportsaktiviteter på Roskilde Festival støtter Hummel udsatte i Libanon. De sociale initiativer styrker virksomhedens brand og er derfor en god forretning, lyder det fra sportsbrandet .
Klima, miljø og energi

Mursten af cigaretskod og bil-ædende busser
Busser, der kan køre hen over biler, næste generation af træ, glas og stål, mursten af cigaretskod samt dansende turbiner uden vinger. Fælles for de innovative projekter er, at de alle er kulstofs-fattige.
Klima, miljø og energi

3GF-erklæring skal fremme grøn omstilling
Ved sidste uges 3GF-topmøde blev der indgået en global erklæring om fremme den grønne omstilling. I erklæringen opfordrer 3GF blandt andet til et dybere samarbejde om bæredygtig anvendelse af vand i Afrika, Latinamerika og Asien.
Supply chain

Virksomheder deltager i projekt om kemiske fodspor
En lang række virksomheder har deltaget i en undersøgelse om kemiske fodspor i produkter og forsyningskæder. Projektet vil blandt andet hjælpe virksomheder med at mindske afhængigheden af farlige kemikalier.