Cirkulære tanker fra bæredygtige brands

En håndfuld danske og udenlandske virksomheder delte ud af deres strategier i forhold til cirkulær økonomi og lukkede kredsløb, ved en session på Sustainable Brands-konferencen i går. Bred enighed om, at der er langt igen.

Louise Koch fra Dell fortalte bl.a. om virksomhedens program for at genbruge pap til sin emballageproduktion. Foto: Anders Kampmann.

29.09.2016

Anders Kampmann, CSR.dk

For et stigende antal virksomheder verden over repræsenter principperne i den cirkulære økonomi et af de mest lovende håb i forhold til den grønne omstilling, der skal ske i verdenssamfundet, hvis temperaturmålet fra Parisaftalen skal være realistisk. Og det er ikke mindst erhvervslivet, der skal tage ansvar i den sammenhæng.

Læs også: Forbrugere ønsker sig virksomheder der gør en forskel, men kender ikke nogen

Med det udgangspunkt var en session på denne uges Sustainable Brands-konference i København dedikeret til netop den cirkulære økonomi, og sigtede efter at give nogle svar på, hvordan man som virksomhed kan styrke sin strategi på området.

I et nærmest speeddatingagtigt format (ca. syv minutters taletid pr. hoved) fik fem indbudte virksomheder fra ind- og (primært) udland mulighed for at berette om deres respektive indsatser på området. Ordstyrer Andy Ridley, CEO for hollandske Circle Economy, der laver ’roadmaps to circularity’ lagde fra start pres på oplægsholderne ved ikke kun at spørge dem om, hvad der virker i deres strategier, men også hvad der ikke virker.

Regler giver bump på vejen
Første mand til at søge at svare på det spørgsmål, var Head of Group Sustainability for Rockwool, Anthony Abbotts, der repræsenterede sessionens eneste danske virksomhed. Han kunne fortælle om en langsigtet proces, der skal føre til mindre affald på lodsepladser rundt omkring, men som er udfordret af lovgivning og regler.

”Vi er i gang med at udvide vores fokus på take back-programmer i de lande, vi er aktive. Målet hedder 15 lande i 2022 og 30 lande i 2030, men der er bump på vejen. EU's regler om bortskaffelse af affald kontra genanvendelse er baseret på vægt, og det går ud over businesscasen for flere af vores produkter, eksempelvis stonewall-elementer. De vejer ikke særlig meget, og derfor er det meget billigere for fx nedrivningsselskaber at køre dem på deponi i stedet for til genanvendelse”, sagde han.

Louise Koch, som mange nok kender fra hendes fortid som CSR-chef i DI, overtog i sommer rollen som Corporate Sustainability Lead EMEA hos Dell, og hun talte ligesom Anthony Abbotts om bl.a. take back som metode til at nedbringe mængden af elektronikskrot verden over. Igen er der imidlertid regionale strukturer, der skaber forhindringer.

”Vi har et stort genanvendelsesprogram, hvor vi samler tusindvis af ton brugt elektronik sammen, herunder også en masse plastik. Her i Europa har vi så den udfordring, at det meste plastaffald bliver kværnet i småstykker, og på den måde bliver det reelt downcyclet, fordi det taber værdi når det bliver blandet. Men det er noget vi arbejder videre med”, sagde hun.

Fra den amerikanske erhvervsmøbelproducent Steelcase fortalte Program Leader for Sustainable Systems Innovation, Raphael Stermann, om udfordringer omkring skiftet fra blot at handle med sine kunder, til at indgå et mere holdbart partnerskab, der involverer begge parter i arbejdet med at sikre zero waste.

Samme overvejelser gør man sig hos den internationale tæppeflisefabrikant Interface, hvorfra Assistant Vice President Co-innovation, Miriam Turner, samtidig fremhævede den gode businesscase, der for dem ligger i den cirkulære tilgang til sin forretning.

”Vi har dyrket de her principper i mange år, og et af de konkrete produkter, vi har kommerciel succes med i den sammenhæng, er tæpper fremstillet af gamle udtjente fiskenet. Nettene bliver samlet sammen af fiskerne og andre folk fra de små lokalsamfund, hvor vi køber dem, og bidrager dermed med noget økonomi, samtidig med, at de forsvinder som forureningskilde. Så alle vinder, og det er en god historie i salgsøjemed”, sagde hun.

Meget at gøre endnu
Og så skal der jo som bekendt lys over land, før det hele giver mening. Derfor var Philips Lighting inviteret og på dagen repræsenteret af Director Global Public & Government Affairs, Barbara Kreissler. I lighed med både Steelcase og Dell er Philips medlem af Ellen MacArthur Foundations Circular Economy 100-netværk, med fokus på bl.a. energibesparelser. Den nye teknologi er vigtig i den sammenhæng, men den gør det ikke alene.

”LED-pæren har på mange måder revolutioneret vores branche, og det går stærkt. I 2012 udgjorde konventionelle glødepærer 80 procent af markedet, i 2020 vil den andel være overtaget af LED, hvilket vil give massivt lavere energiforbrug. Men vi har en barriere i forhold til at få virksomheder, store som små, til at tænke belysning ind i deres forretning og som en del af en bæredygtighedsstrategi”, forklarede hun.

Læs også: Marketing – nu med god karma

Dermed tilsluttede Philips sig også beskeden fra sessionens øvrige deltagere. For som Louise Koch afslutningsvis sagde på et enigt panels vegne: ”Vi er godt på vej, men det er rigtig meget arbejde at gøre endnu”.

Dansk Standard

Sponseret

DSB anvender ISO 14001 til at skabe struktur på deres arbejde med bæredygtighed

Rambøll A/S

Sponseret

Final Call: ESRS Deep-dive webinar

Relateret indhold

23.04.2025UN Global Compact Network Denmark

Sponseret

Sanda Ojiambo: Ansvarlig forretning er nøglen til fremtidens vækst

23.04.2025CSR.dk

Tilbagetog? Bilproducenter går efter alternativer til elbilen

23.04.2025CSR.dk

Jobopslag: Fagmedie eller jobportal – hvad virker bedst?

22.04.2025Lemvigh-Müller

Sponseret

Lemvigh-Müller er valgt som en af InstallatørGruppens foretrukne grossister

22.04.2025CSR.dk

Sol og vind står stærkest: Dansk superfond justerer kursen i det grønne investeringslandskab

22.04.2025Klimaklar

Sponseret

Mød os på LOOP Forum - og book 20 min gratis sparring med Klimaklar-rådgiver

18.04.2025CSR.dk

Mangfoldighed under pres: Danske erhvervsgiganter står fast

17.04.2025Vugge til Vugge ApS

Sponseret

Dansk Wilton Drives Innovation and Industry Change Through Certification

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
DNV Business Assurance Denmark
Webinar
Webinar: The EU AI Act: What you need to know - and do

Get an in-depth understanding of the EU AI Act with legal expert Niels Christian Ellegaard. He will provide a comprehensive overview of the regulation, highlight important deadlines, and explain how to approach and manage the EU AI-Act at this stage.

Dato

24.04.2025

Sted

Online

DTU
Webinar
Master in Sustainable Leadership Information Session

Discover how you can elevate your career and bring significant value to your company with a Master in Sustainable Leadership.

Dato

24.04.2025

Tid

09:00

Sted

Online

Bureau Veritas
Webinar
Er din virksomhed underlagt Bekendtgørelse 761/2024? Vær sikker på, at du opfylder de nye krav

Den 1. juli 2024 udsendte Energistyrelsen Bekendtgørelse 761/2024 med opdaterede krav til obligatoriske energiledelsessystemer og energi- og klimasyn for visse virksomheder.

Dato

24.04.2025

Tid

10:00

Sted

Online på MS Teams

MäRK
Gå-hjem-møde
B Corps Evolution of Standards: Få et overblik over, hvad det betyder for dig

B Lab offentliggør i april sine nye, opdaterede standarder for, hvad virksomheder skal opfylde, hvis de vil være B Corp. Men hvad betyder det for dig og din virksomhed?

Dato

24.04.2025

Tid

14:00

Sted

Strandboulevarden 66, st, 2100 København Ø

PwC Danmark
Webinar
Sustainability Reporting Beyond CSRD

- What and How

Dato

25.04.2025

Tid

09:00

Sted

Online

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Få styr på de nye krav om energiledelse, energi- og klimasyn baseret på BEK 761/2024

Er din virksomhed omfattet af Bekendtgørelsen, skal I sikre, at I opfylder de nye krav. På dette 2,5-times online minikursus, giver vi dig den viden, du har brug for for at leve op til de nye krav.

Dato

25.04.2025

Tid

09:00

Sted

Online