15.01.2019 | Klima, miljø og energi
Coop opnår Danmarks største energicertificering
Dagligvarekoncernen Coop har fået alle sine butikker energicertificeret efter den internationale standard ISO 50001. Med over 800 butikker er det Danmarkshistoriens største energicertificering
Kvickly i Albertslund er en af de mange butikker, som Coop-koncernen har energieffektiviseret. Foto: Siine Fiig.
Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, og LokalBrugsen er blevet ISO 50001-energicertificeret. Det betyder, at alle Coop-koncernens egen butikker og dem, der er ejet af 147 brugsforeninger nu også er certificeret, i lighed med Fakta og Irma-kæderne, som blev energicertificeret allerede i slutningen af 2018.
Læs også: Coop igangsætter stort LED-projekt
”Med ISO 50001 certificeringen forpligter vi os til hele tiden at forbedre os på energiområdet. Vi har fået engageret vores medarbejdere i butikkerne, og vores leverandører er med på rejsen, så de nu også kan indrapportere besparelsespotentialer via en special designet app, som er omdrejningspunktet for, hvordan alle aktører kan være med til at spare på energien”, siger Stina Glavind, koncerndirektør i Coop.
Da Coop har over 800 butikker, er energicertificeringen Danmarks største, og certificeringen sker som et led i koncernens plan om at reducere det samlede energiforbrug med 20 procent ultimo 2020.
”Vi satte os et ambitiøst mål tilbage i 2016. Nu kan vi se, at vi er godt på vej til at nå målet. Vi har indtil videre sparet 11 procent af vores energiforbrug. Det giver årlige besparelser på 40 mio. kroner, hvilket svarer til elforbruget i 15.000 husstande”, siger Stina Glavind.
Læs også: Coop vil reducere energi for millioner
Coop har siden 2016 skiftet over 200.000 lysstofrør og spots ud til LED-belysning i 700 butikker. Derudover har koncernen forbedret køleanlægsdriften i 661 anlæg, sat energimålere op i 499 butikker og opsat fjernstyring af ventilation- og varmesystemer i 76 butikker.
- SDN
Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.
Deltag i debatten
Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.
Samfund

Folkemødets vigtigste nyhed eller overdreven teknologitro?
Med fire innovationsmissioner og en stor pose penge er Innovationsfonden i gang med at få alle parter til at trække i samme udviklingsretning inden for grøn omstilling. Men det hele må ikke handle om teknologi.
Klima, miljø og energi

Ørsted og DSV tester dronelevering på åbent hav
Test i Kattegat skal undersøge om fragtdroner fungerer over længere afstande og kan bidrage til at opnå CO2-neutralitet.
Medarbejder

Danmark har fået sine første markedsføringsøkonomer med speciale i bæredygtighed
26 nyuddannede markedsføringsøkonomer med speciale i bæredygtighed er som de første af sin slags klar til at løfte opgaver indenfor bæredygtighed og cirkulær økonomi.
Klima, miljø og energi

Ganske få danske virksomheder har strategi for biodiversitet
Ny rapport fra WWF Verdensnaturfonden og Bain & Company viser, at 70 procent af de største danske virksomheder ser biodiversitetstab som en trussel mod deres forretning, men kun 10 procent af dem har en konkret plan for, hvordan de vil handle på det.
Klima, miljø og energi

Nu skal millionerne rulle mod grøn omstilling
En nyligt indgået politisk aftale gør det nemmere for virksomheder at få hjælp til grøn omstilling.
Klima, miljø og energi

Science Based Targets-initiative godkender Danfoss’ klimamål
Danfoss har nu fået godkendt sine videnskabsbaserede klimamål af organisationen Science Based Targets initiative (SBTi)