19.02.2021 | Klima, miljø og energi
Danfoss vil gøre fremtidens datacentre mere klimavenlige
Det handler om at reducere det totale energiforbrug i datacentrene og samtidig genanvende overskudsvarmen, siger IT-direktør i Danfoss.
Danfoss vil gøre fremtidens datacentre mere klimavenlige. Til en start bygger de deres egne datacentre, hvor overskudsvarmen skal gå til opvarmning af hovedkvarterets bygninger.
Det skriver Finans.
Data står i dag for tre procent af verdens samlede elforbrug og det forventes at stige til fem procent i 2030. Det viser en analyse fra den hollandske bank ING.
Klimarådet peger også på udnyttelse af overskudsvarme som værende et af de områder, der kan medvirke til at Danmark får optimal udnyttelse af de datacentre, som fx Apple og Microsoft har valgt at placere i Danmark.
"Det at reducere det totale energiforbrug i datacentrene og samtidig genanvende overskudsvarmen, er med til at finansiere en grøn omlægning inden for det digitale. Du får en relativt hurtig tilbagebetalingstid, hvis du er god til at genanvende al varmen", siger Sune T. Baastrup, IT-direktør i Danfoss og tilføjer, at det kræver, at datacentrene ligger tæt på et sted, hvor der er et stort varmeforbrug - for eksempel en by eller industrifaciliteter.
I 2024 vil genbrugt overskudsvarme fra Danfoss’ datacentre levere 25 procent af den samlede varmeforsyning til Danfoss’ hovedkvarter i Nordborg. I 2015 blev de 250.000 kvadratmeter kontorer og fabrikker opvarmet 100 procent af fossilt brændstof.
- MTN
Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.
Deltag i debatten
Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.
Strategi & ledelse

Virksomheder der sætter videnskabsbaserede mål opnår hurtigere CO2-reduktioner
Selvom de globale udledninger stiger, konkluderer ny rapport, at de virksomheder, der sætter videnskabsbaserede mål arbejder både hurtigere og mere effektivt med at reducere CO2.
Kommunikation

Døde havskildpadder skal sende affald det rigtige sted hen i EU
Cigaretter, tamponer, vådservietter og en række andre produkter skal i fremtiden påføres et nyt mærke, som skal gøre forbrugeren opmærksom på, at produktet indeholder plastik, og at det ikke må smides ud så det ender i naturen.
Klima, miljø og energi

Covid-19 sænkede CO2-udledninger drastisk, men nu er verden på vej tilbage til sin sædvanlige praksis
Coronakrisen udløste et historisk stort fald i CO2-udledninger, men nu viser ny data at en kraftig stigning allerede er på vej tilbage.
Samfund

Nykredit går forrest med at koble ESG-rådgivning, ratings og prisen på penge
Prisen på penge bliver i stadig oftere koblet til bæredygtighed. Nykredit har taget usædvanligt skridt for at komme på kunders gode side.
Klima, miljø og energi

Danske pionerer viser vej til genanvendelse af tekstil
Cirkulær økonomi er et buzzword i tekstilbranchen, og der afsættes enorme ressourcer til nye løsninger, der skal tage hånd om de kæmpe mængder beklædning, der hvert år smides ud.
Klima, miljø og energi

Fragttrafik på el i byerne kan give markante CO2-reduktioner
Ny CONCITO rapport viser, at grøn citylogistik kan bidrage væsentligt til at nedbringe CO2-udledningen fra byernes vare- og lastbiltrafik. Klimazoner, der fremmer elektrificering af køretøjsparken, er det tiltag, der vurderes at have det største potentiale for CO2-reduktion. Men det kræver klare politiske rammer og nye lokale partnerskaber at få omstillingen sat i gang.