26.07.2016 | Klima, miljø og energi
Dansk-tysk solcelleaftale underskrevet
Danmark og Tyskland indgik i sidste uge en samarbejdsaftale, der åbner op for støtte til opførsel af solcelleanlæg i de to lande, for at imødegå EU-kritik.
En ny samarbejdsaftale mellem Danmark og Tyskland åbner op for støtte til opførelse af solcelleanlæg i de to lande.
For nylig kritiserede Europa-Kommissionen finansieringen af udbygningen af vedvarende energi i både Danmark og Tyskland. Som en midlertidig løsning på denne udfordring indgik de to lande i sidste uge en samarbejdsaftale, der åbner op for gensidig støtte til at opføre solcelleanlæg på begge sider af grænsen.
Læs også: Den amerikanske solcelledrøm bliver aldrig til virkelighed
Konkret består løsningen i, at begge lande afholder udbud af støtte til solcelleanlæg, hvor alle eller en del af solcelleanlæggene også kan placeres i det andet land. Samtidig vil energien fra anlæggene kunne tælles med i andelen af vedvarende energi i det land, der betaler støtten. De to udbud vil finde sted inden udgangen af 2016
”Aftalen med Tyskland er et vigtigt skridt på vejen til at løse PSO-problemet for 2015 og 2016. Vi vil opnå værdifulde erfaringer med udbudsmodellen, og samtidig vil udbuddene vise, hvor lidt støtte danske solcelleanlæg reelt kan klare sig med. Den markedstest bliver det interessant at følge”, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt i en pressemeddelelse.
Vigtigt signal
Som følge af aftalen vil Danmark give mulighed for støtte til 2,4 MW solceller i Tyskland, mens man fra tysk side åbner for støtte til, at 50 MW solceller kan placeres i Danmark.
”Integrationen af vedvarende energi i det interne energimarked er en stor udfordring i forhold til en succesfuld omstilling af energiproduktionen i Europa. Med den her aftale sender vi et vigtig signal omkring den rolle, regionalt samarbejde kan spille her, med fordele for begge parter”, siger statssekretær i det tyske finans- og energiministerium, Rainer Baake, i en pressemeddelelse.
Fra 2017 har regeringen foreslået at løse Europa-Kommissionens kritik af den danske PSO-opkrævning ved at overføre finansieringen af udbygningen af vedvarende energi fra PSO-ordningen til finansloven.
Læs også: Solceller på hver fjerde danske tag i 2040
”Der er klare fordele ved at flytte PSO-ordningen til finansloven særligt i forhold til konkurrenceudsatte virksomheder, men også i forhold til den elektrificering, vi ellers er i gang med i det danske samfund”, siger Lars Chr. Lilleholt.
-AK
Strategi & ledelse

Sponsorat fører til nyt fokus i Rockwool
Som regel gør sponsorater en forskel for modtageren og føles godt for afsenderen. Men nogle gange skaber de også forandring hos den der giver.
Klima, miljø og energi

Sidste udkald for at Danmark kan nå sit klimamål for 2025
Kun en hurtig, ekstra indsats for at nedbringe klimaaftrykket fra transport, landbrug og energisektoren kan sikre, at vi når klimalovens 2025-mål. Den nuværende politik mangler dermed 2,4 mio. tons reduktioner, viser en ny analyse fra den grønne tænketank CONCITO.
Klima, miljø og energi

NorthSide-publikum skal teste fremtidens digitale retursystem
I år tester NorthSide en digital løsning, der kan være med til at reducere fremtidens affaldsmængder og CO2-udledning. De titusindvis af kaffekopper, der er i brug på festivalen, bliver ikke kun vasket og genbrugt, men også sporet digitalt, så miljø- og CO2-gevinster kan optimeres og dokumenteres.
Strategi & ledelse

If siger farvel til kunder med dårlig ESG-rating
Forsikringsselskabet If vælger nu at sige farvel til kunder, som ikke kan efterleve principperne for bæredygtig adfærd i FN's Global Compact. Samtidig viser en opgørelse, at langt størstedelen af Ifs erhvervskunder performer rigtig godt inden for ESG.
Medarbejder

Undersøgelse: Bureaubiz’ læsere mangler kompetenceløft indenfor ESG hos bureauer
Hos onlinemediet Bureaubiz’ bureauarbejdende læsere oplever en tredjedel, at de mangler vigtige kompetencer for at kunne rådgive kunder om ESG og bæredygtighed.
Klima, miljø og energi

Jysk er nu GRS-certificeret som virksomhed
Jysk har gennem flere år solgt GRS-certificerede produkter med genanvendte materialer, og med en GRS-certificering som virksomhed sætter boligkæden nu øget fokus på arbejdet.