Dansk virksomhed udpeger ren kvindelig bestyrelse
Fischer Lighting har udpeget tre erhvervskvinder til ny bestyrelse. De skal bringe virksomheden i front på markedet for retrofit armaturombygning til LED, og bane vej for en mangedobling af omsætningen.
Tre kvindelige bestyrelsesmedlemmer skal fremover lede Vanløse-virksomheden Fischer Lighting i en traditionel mandsdomineret byggebranche. Ejerne har netop udpeget Gitte Haar, Karolina Osipowska og sarah Müllertz Gudiksen til en bestyrelse udelukkende bestående af kvinder.
"Vi har valgt de bedste kandidater til bestyrelsen, som er i stand til at udfordre os i direktionen til at tænke nyt, så Fischer Lighting kan vokse og slå igennem i en branche, der i højere grad efterlyser bæredygtige løsninger" siger Stig Elmvang, administrerende direktør i Fischer Lighting.
Han understreger, at bestyrelsesmedlemmernes køn er uden betydning for Fischer Lighting, der alene har valgt efter kvalifikationer, engagement og holding i forhold til visionen om at gøre op med "brug og smid væk" kulturen i belysningsbranchen. Men branchen er også meget mandsdomineret og derfor kan kvinderne også hjælpe med at se tingene i et andet perspektiv, hviklet han mener er vigtigt i forhold til virksomhedens fortsatte udvikling.
"De tre bestyrelsesmedlemmer ser ikke altid tingene som vi gør, og så har de stærke kompetencer inden for cirkulær økonomi, bæredygtighed og arkitektur. Det er det som vi har brug for i Fischer Lighting" siger Stig Elmvang.
Bestyrelsesforkvinde Gitte Haar ser Fischer Lighting som et eksempel på fremtidens bæredygtige virksomhed med et stort vækstpotentiale.
"Den nye bestyrelse vil løfte Fischer Lighting til at udnytte det store markedspotentiale for retrofit teknologi, som både sparer energi, genanvender ressourcer og skaber velvære med intelligent lysdesign" siger Gitte Haar, selvstændig rådgiver i Center for Cirkulær Økonomi.
Om Fischer Lighting
Fischer Lighting er producent af patenterede ombygningssæt til lamper/armaturer i virksomheder og institutioner. Sættet udskifter lampens gammeldags lyskilde og elektronik med moderne og energibesparende LED teknologi. Ombygningen kræver færre materialer end en fuldstændig udskiftning til en ny LED lampe og kan oftest gøres hurtigere og billigere. Det er vigtigt for både miljøet, byggebranchen og den daglige drift hos kunden.
Her er den nye bestyrelse i Fischer Lighting
Tre kvinder udgør bestyrelsen i lampe- og håndværkervirksomheden Fischer Lighting.
- Gitte Haar (Bestyrelsesforkvinde)
- Selvstændig rådgiver i Center for Cirkulær Økonomi og formand for Irmas medlemsbestyrelse samt tidligere partner i Deloitte
- Karolina Osipowska (Bestyrelsesmedlem)
- International projektansvarlig hos CLEAN og tidligere ansvarlig for internationale operationer hos Brunata
- Sarah Müllertz Gudiksen (Bestyrelsesmedlem)
- Partner i Henning Larsen Architects
Kontakt
Gitte Haar, Bestyrelsesforkvinde, Fischer Lighting
Mail: gitte@c-c-e.dk
Tlf: +45 3115 2277
Stig Elmvang, Adm. direktør, Fischer Lighting
Mail: sfe@fischer-lighting.com
Tlf: +45 2061 1909