Danske pantregler spænder ben for plastupcycling

af CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

Se virksomhedsprofil  

Under 20 procent af dansk sorteret plastik bliver genanvendt i Danmark. Foto: Siriwat Nakha/123RF

Det er ikke umuligt at få et cirkulært plastiksystem, hvor alle plastikprodukter er fremstillet af genanvendt plastik. Men en række centrale problemstillinger står endnu i vejen.

Først og fremmest er meget ny, oliebaseret plastik ikke produceret med genanvendelse for øje – hvilket gør det svært at genbruge uden store omkostninger. Det leder til det næste punkt, som er genanvendt plastiks pris.

LÆS OGSÅ

Klima, miljø og energi

23.01.2023 | Af L'Oréal Danmark A/S

L’Oréal anerkendes for 7. år i træk som førende i bæredygtighed med 3 gange ’A’ for sin indsats imod klimaforandringer, for sikker vandforsyning og for beskyttelse af skove

L’Oréal er det eneste firma i verden, der får denne anerkendelse for 7. år i træk

Indhold fra partner

Læs også: Dansk startup skaber det grønne elektronikprodukt Apple mangler

Hvor konventionelt plastik kun kan genbruges få gange, så er startprisen på PDK, der efterfølgende kan genanvendes igen og igen, 30 gange højere end konventionel plastik. Og for virksomheder, som sætter hårdt ind på den bæredygtige dagsorden, er genanvendt plastisk det nye guld, hvilket igen driver prisen op, da udbuddet ikke er tilnærmelsesvist stort nok.

For få sorteringsanlæg

Sidstnævnte problemstilling har ramt Coca Cola Danmark hårdt, forklarer Annette Spanggaard, der er kommunikations- og CSR-direktør. For med det nuværende danske retursystem har Coca Cola ikke mulighed for at få sin egen brugte emballage retur, når danskerne afleverer det til pant.

I stedet skal virksomheden ud på de europæiske markeder, hvor størstedelen af danske pantflasker ender, og genkøbe sin plastemballage til markedspris – også selvom sodavandsgiganten allerede har investeret i grønnere emballage.

”I Coca-Cola er vi stolte over at tage vores ansvar, hvad angår emballageindsamling, som vi har gjort det, lige siden vi for 20 år siden – med den danske drikkevarebranche og Bryggeriforeningen i spidsen – etablerede Dansk Retursystem,” forklarer Annette Spanggaard i et debatindlæg i Børsen.

”Næste skridt må være at etablere et dansk anlæg, der kan sikre adgang til den pantede emballage og i en form, der kan anvendes til nye flasker og dåser. Desuden skal der løsnes op for dansk lovgivning, så Dansk Retursystem får lov til at genanvende den plastik, som pantsystemet indsamler,” tilføjer hun.

Læs også: Halm, hamp og tang. Der er ingen grænser for fremtidens emballagematerialer

Coca Cola er ikke de første til at kalde på en ændret dansk praksis. Danske AVL, der holder til i Mariager, har fundet en måde at genanvende plastikemballage på og er blevet Nordens største virksomhed på området. Men virksomheden og dens produktion kunne være mange gange større, forklarer direktør Franz Cuculiza:

”Det er mindre end 20 procent af den plast, forbrugeren sorterer i husstanden, der bliver behandlet på forsorteringsanlæg. Hvis Danmark bygger nogle større regionale forsorteringsanlæg, er det muligt at mangedoble genanvendelsen af det danske husstandssorterede affald,” siger han til Samvirke.

I stedet ender dansk plastik i høj grad med at blive sendt til Tyskland eller Sverige.

Konsekvensen er downcycling

Det er ikke lige meget, hvor vi genanvender plastik, argumenterer Annette Spanggaard fra Coca Cola. For når processen er ude af danske hænder, mister vi også kontrol med, hvordan plastikken genanvendes.

Læs også: Forbuddet mod gratis plastikposer virkede. Nu venter vi bare på politikernes øvrige tiltag

Det betyder, at en stor mængde af hvad der tidligere har været sodavandsflasker bliver frasolgt til højeste byder på markedet, også selvom plastikken ikke længere skal bruges til fødevarer. Men det er i virkeligheden en downcycling af plastikken – ikke upcycling, hvor vi får mest muligt ud af den.

”Først når udbud og efterspørgsel på genanvendt plast er i balance, kan vi opfylde vores målsætninger om cirkulær emballage. Desuden må udbud og efterspørgsel balancere for at bringe priserne ned igen,” afslutter Annette Spanggaard.

- KCP