Diversitet bliver nøglen til at tiltrække næste generation af medarbejdere

En ny rapport fra Tænketanken EQUALIS peger på, at danske virksomheder skal tage unges forventninger til inklusion og ansvar alvorligt, hvis de vil stå stærkt i kampen om fremtidens arbejdskraft.

Foto: 123RF.com

13.05.2025

CSR.dk

Hvordan kan erhvervslivet sikre, at unge medarbejdere ikke blot bliver ansat, men også bliver? Det spørgsmål er omdrejningspunktet i en ny rapport fra Tænketanken EQUALIS, udarbejdet med støtte fra Industriens Fond. 

Rapporten bygger på spørgeskemasvar fra 2.001 unge i alderen 18 til 35 år og 1.002 ledere i den private sektor. Målet har været at finde frem til, hvilke greb danske virksomheder kan tage i brug for at tiltrække og fastholde den næste generation af ansatte.

Kernen i rapportens konklusion er tydelig: Unge efterspørger konkrete, mærkbare handlinger, når det gælder mangfoldighed, lige muligheder og inklusion på arbejdspladsen. Hele 57 procent svarer, at det i høj eller nogen grad har betydning for dem, at arbejdspladsen arbejder aktivt med disse temaer.

Samtidig fremgår det, at mange unge har høje forventninger til ansvar og involvering, men også behov for tydelige rammer, sparring og en klar rollefordeling. Det stiller nye krav til ledere og organisationer. Ifølge rapporten oplever 47 procent af lederne, at unge medarbejdere udfordrer dem mere end ældre medarbejdere.

Fem konkrete greb

Rapporten peger på fem lavthængende frugter, som virksomheder kan arbejde med allerede nu. Det handler først og fremmest om at vise, at der faktisk bliver gjort noget. Det kan ske ved at synliggøre relevante data i f.eks. bæredygtighedsrapporter, årsrapporter eller på virksomhedens hjemmeside. Det kan være data om medarbejdertrivsel, kønsfordeling i ledelse eller andelen af fleksjob og lærlinge.

Dernæst anbefales det at gentænke rekrutteringsprocesser og stillingsopslag, så de bliver mere konkrete og lettere at afkode. Det gør det nemmere for unge uden lang erhvervserfaring at forstå arbejdsindholdet og se, om de matcher kravene. Her foreslås blandt andet brug af kravsspecifikationer og opgaveløsning frem for klassiske cv og ansøgninger.

Onboarding er også en del af pakken. Her opfordres virksomheder til at skabe ensartede og gennemtænkte introduktionsforløb, der giver plads til spørgsmål og feedback. Det skaber tryghed i de første vigtige uger på en ny arbejdsplads.

Derudover fremhæves vigtigheden af klare rammer for arbejdsopgaver og karriereudvikling. Det kræver både tydelighed og transparens, så unge kan forstå, hvordan de kan udvikle sig og hvad næste skridt er.

Sidst men ikke mindst skal fleksibilitet tænkes med i planlægningen af arbejdsdagen. Det gælder både arbejdstid og måden, opgaver tilrettelægges på.

EQUALIS konkluderer, at fremtidens innovation og vækst afhænger af virksomhedernes evne til at samarbejde med og investere i de næste generationer, hvor det er tydeligt, at diversitetsarbejdet ikke blot er en nice-to-have, men en need-to-have.

- lhs

ista Danmark A/S

Sponseret

CO2- rapportering skaber overblik og styrker den grønne omstilling

CSR.dk

Jobopslag: Fagmedie eller jobportal – hvad virker bedst?

Relateret indhold

14.05.2025CSR.dk

Investorer fastholder interessen for bæredygtige investeringer trods politisk modvind

13.05.2025CSR.dk

Diversitet bliver nøglen til at tiltrække næste generation af medarbejdere

13.05.2025CSR.dk

Randers Tegl skruer ned for CO2 og op for konkurrenceevnen

12.05.2025CSR.dk

Digitalisering som løftestang for bæredygtighed og ESG

09.05.2025CSR.dk

Nu skal ecodesign og produktdata på SMV’ernes dagsorden

09.05.2025CSR.dk

Madspild stiger i Danmark trods EU-mål om reduktion

08.05.2025CSR.dk

Mål uden midler: Københavns Kommunes nye klimamål

08.05.2025Forenede Service

Sponseret

Forenede Service Danmark offentliggør årsrapport for 2024

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Sustainable Business Solutions ApS
Kursus
Klimadata og klimaregnskaber i praksis - Forår 25 - Kolding

Efterspørges der en baseline på virksomhedens carbon udledninger, og har du behov for at blive bekendt med klimaregnskabets scope 3? Dette to-dages kursus vil ruste dig til at håndtere klimadata og klimaregnskaber effektivt.

Dato

14.05.2025

Tid

09:00

Sted

Kolding

Dakofa
Seminar
HYBRID-SEMINAR EU-aftalen om et udvidet producentansvar for tekstiler

I februar 2025 blev der indgået en foreløbig aftale mellem Rådets formandskab og repræsentanterne for Europa-Parlamentet om, at medlemsstaterne skal indføre et obligatorisk udvidet producentansvar for tekstiler. I marts blev den foreløbige aftale godkendt af Rådet og Parlamentet, men inden den formelt kan vedtages, skal den igennem en juridisk gennemlæsning.

Dato

14.05.2025

Tid

12:30

Sted

Dakofa, Vesterbrogade 149, Bygning D, 4. sal, KBH V / Online

Aros Business Academy
Efteruddannelse
Aros Mini MBA – Lederuddannelse

Aros Mini MBA er Danmarks mest ambitiøse Mini MBA – udviklet i tæt samarbejde med landets førende ledelsesekspert, professor Steen Hildebrandt. Lederuddannelsen indfører dig i de klassiske MBA-fag og giver dig samtidig det mest aktuelle inden for ledelse.

Dato

15.05.2025

Tid

08:00

Sted

Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus

Cabi
Webinar
Hvordan gearer du din virksomhed til en mangfoldig medarbejdergruppe?

Mangel på arbejdskraft kalder på, at du som leder både er i stand til at ansætte og fastholde ledige fra kanten af arbejdsmarkedet, så virksomheden fortsat har nok arbejdskraft. Dette webinar giver dig viden og værktøjer til, hvordan du kan skabe de helt rette rammer, så alle medarbejdere, også dem med særlige behov, kan bidrage og trives.

Dato

15.05.2025

Tid

08:30

Sted

Online

PwC Danmark
Webinar
Mastering the New PPWR

—Unlocking Opportunities in Sustainable Packaging

Dato

15.05.2025

Tid

09:00

Sted

Online

Dansk Standard
Kursus
Kursus i Svanemærket renovering

Du får en dybdegående gennemgang af Svanemærkets krav til renovering af byggeri. Kurset tager udgangspunkt i kriteriegeneration 2 for renovering, der bl.a. stiller krav til miljøundersøgelser og kortlægning af eksisterende byggeri, energi, klima, ressourceeffektivitet, cirkulær økonomi, indeklima, materialer og kemi.

Dato

15.05.2025

Tid

09:00

Sted

Dansk Standard, Nordhavn