10.07.2019 | Klima, miljø og energi
Ensartet indsamling og sortering på tværs af Europa skal højne kvaliteten for genanvendt af plast
Indhold fra partner Hvad er dette?
Europæiske genanvendelsesvirksomheder har netop udstedt anbefalinger til, hvordan de europæiske medlemsstater kan udøve ensartet sortering og indsamling af plastemballageaffald.
Målet med de nye anbefalinger er både at øge de indsamlede mængder, men nok så vigtigt også at højne kvaliteten af de genanvendte materialer således, at de kan fungere som input til nye produkter, der kan leve op til de højeste Europæiske standarder.
Store potentialer at høste
Den europæiske organisation Plastic Recyclers Europe, som repræsenterer mere end 120 genanvendelsesaktører fra hele Unionen og som arbejder for at harmonisere genanvendelsesstandarder for plast på tværs af Europa, har netop lanceret et sæt anbefalinger, der skal være med til at skabe rene affaldsstrømme for plastemballager. Med udgangspunkt i, at emballager repræsenterer den største del af den europæiske efterspørgsel på plast men med en samtidig erkendelse af, at mindre end halvdelen af denne affaldsstrøm på nuværende tidspunkt genanvendes inden for Unionens grænser, har foreningen valgt at præsentere nogle retningslinjer, som skal sikre, at de Europæiske virksomheder fremover vil øge muligheden for at høste værdierne fra de store mængder.
Ifølge de nye anbefalinger vil øget ensartethed bl.a. være med til at skabe et betydeligt antal grønne jobs, reducere CO2-udledning og ressourceforbrug samt være med til at værne om miljøet.
Konkrete anvisninger til fremtidens sorteringsanlæg
De nye anbefalinger præsenterer en oversigt over de bedste sorteringspraksisser og viser samtidig en sorteringspraksis, der ifølge foreningen er afgørende for, at plastemballageaffald kan omformes til et højkvalitetsoutput. Mere specifikt anbefaler foreningen, at plastemballagerne skal sorters automatisk ved hjælp af en række på hinanden efterfølgende trin, der øger effektiviteten i den efterfølgende genanvendelsesproces. Først skal emballagerne screenes og sorteres i størrelse, dernæst skal eventuelle forurenende elementer fjernes ved hjælp af hhv. en metaldetektor og en eddy current. Herefter anbefales det, at 2D og 3D fraktioner adskilles, hvorefter emballageaffaldet til sidst sorteres efter polymertyper ved hjælp af NIR-teknologi. Potentielt også yderligere i farve- og produktkategorier.
I tillæg til selve sorteringen byder de nye anbefalinger også på retningslinjer for dokumentationen i forbindelse med transport af mængderne gennem værdikæden, der skal give aktørerne et fælles udgangspunkt, når indholdet og kvaliteten skal præsenteres.
Kildesortering er at foretrække
Foreningen kommer samtidig med anbefalinger til indsamlingen fra husholdningerne idet anbefalingerne også understreger, at indsamlingssystemet har en betydelig effekt på den endelige kvalitet af det genanvendte materiale. I denne sammenhæng anbefaler genanvendelsesvirksomhederne, at plastemballagerne kildesorteres. Hvis dette ikke er en mulighed, kan kildeopdelig og i sidste ende en blandet affaldsstrøm også accepteres, men det understreges altså, at det vil have en betydelig effekt på den endelige kvalitet.
Du kan finde guiden ”Guidance on quality sorting of plastic packaging” på Plastics Recyclers Europes hjemmeside her.
Klima, miljø og energi

EU’s budget nu endelig vedtaget
Kort inden jul blev både EU’s langsigtede budget for 2021-2027 samt budgettet for 2021 vedtaget. Fokus er på at kick-starte en bæredygtig genopretning af EU.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Høj kvalitet i genanvendelsen
Alle taler om det, men hvad betyder det egentlig? I en ny rapport har den europæiske forskningsenhed JRC forsøgt at præsentere et svar, som kan bruges til noget.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Svensk forslag om producentansvar på tekstiler
Ny udredning præsenterer et bud på, hvordan et svensk producentansvar på tekstiler kan skrues sammen.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

En ny europæisk forbrugerdagsorden
Europa-Kommissionen her netop præsenteret en meddelelse om en ny forbrugerdagsorden, der skal styrke forbrugernes rolle i forhold til den bæredygtige genopretning af unionen.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

En renoveringsbølge for Europa – grønnere bygninger, jobskabelse og højere livskvalitet
Dette er titlen på en ny EU-strategi med det formål at fordoble renoveringsprocenten i løbet af de næste ti år og sikre større energi- og ressourceeffektivitet i forbindelse med renoveringer.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Nyhed: Ét skridt nærmere en ny plastøkonomi
I 2018 forpligtede en lang række virksomheds- og regeringsledere samt organisationer sig til en ”global Commitment” med et fælles 2025-løfte for en ny og cirkulær økonomi for plast. En ny rapport gør status for det seneste års arbejde.
Indhold fra partner