Fagforeninger og organisationer vil bygge broen til en grøn fremtid

Klimaindsatsen skal fylde mere på de danske arbejdspladser, mener en ny, bred alliance med nogle af Danmarks største fagforbund, forskernetværk og grønne organisationer, der samtidigt efterlyser markant, politisk handling nu.

Store dele af den danske fagbevægelse, der til sammen repræsenterer mere end 500.000 medlemmer, er gået sammen i en ny, grøn alliance..

03.05.2019

CSR.dk

Store dele af den danske fagbevægelse, der til sammen repræsenterer mere end 500.000 medlemmer, vil i samarbejde med miljø- og udviklingsorganisationer bygge ’broen til fremtiden’.

Det er således navnet på en ny grøn alliance, som ledende repræsentanter over de seneste måneder har udviklet grundlagt for.

Læs også: Arbejdsmarkedets parter gik i dialog om Verdensmål otte

Arbejdet er mundet ud i tre markante krav om et CO2-neutralt Danmark i 2040, et massivt politisk fokus på grøn transport og et stop for nye tilladelser til udvinding af olie og gas i Nordsøen. Samtidig er det et udtalt ønske at sætte klimaudfordringen højere på dagsordenen i hverdagen på arbejdspladser over hele landet.

'Broen til fremtidens' tre, fælles hovedkrav:

  • Et CO2-neutralt Danmark i 2040. Der skal være bindende delmål hvert femte år.
  • Bæredygtig trafik. Smartere, grønnere og billigere kollektiv trafik. Flere cykler og el-biler.
  • Stop for nye olie- og gaslicenser i Nordsøen. Den fossile energi skal blive, hvor den er.

”Klimaudfordringen rammer os alle sammen, og vi i fagbevægelsen ønsker at gå i front for den grønne omstilling. Vi skal have alle med på den grønne vogn og i fællesskab skubbe på for eksempelvis mindre spild og bedre udnyttelse af ressourcer – og vores medlemmer er både forbrugere og eksperter på området”, siger Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, og fortsætter:

”Når et stigende antal lønmodtagere og arbejdspladser viser vejen, vil det både gøre en forskel i sig selv og forhåbentligt inspirere politikerne til at komme op i gear”, siger hun.

Et andet fokuspunkt hos ’Broen til fremtiden’ bliver at komme med konkrete forslag til, hvordan vi tænker grøn omstilling og FN’s Verdensmål ind i alle aspekter af vores arbejds- og hverdagsliv.

”Der skal ikke herske tvivl om, at vi i Danmark udleder alt for meget CO2 i kraft af vores høje levestandard og forbrug. Men vores velstand giver os også mulighed for at gå forrest og bidrage til at gøre Danmark CO2-neutralt hurtigt – uden at vi forringer vilkårene for borgerne”, siger Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen, IDA.

Forenings rolle ikke færdigdefineret
Selvom ’Broen til fremtiden’ vil presse på for handling alle vegne og særligt retter ansvar mod politikerne, så er alle foreningers rolle i alliancen endnu ikke færdigdefineret.

Det forklarer formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, til Politiken, men mener dog samtidig, at et bud kan være, at sygeplejersker i højere grad inspireres til at tænke grønt på arbejdspladserne.

”Hvis man er rigtig mange i befolkningen, forankret i fagbevægelsen, som er enige, kan man flytte meget. På den måde tænker jeg, at det er et opråb til, at nogle har fundet, at der ikke er sket nok hidtil og at det er nødvendigt, at flere tager initiativ til at gøre noget”, siger Grete Christensen til Politiken.

’Broen til fremtiden’ består ved lanceringen af:

Bibliotekarforbundet, Dansk Magisterforening, Dansk Socialrådgiverforening, DJØF, FOA, Forbundet af Arkitekter og Designere, Ingeniørforeningen, IDA, JA, Lægeforeningen, Prosa, Danmarks Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd, Forskernes Klimanetværk, Greenpeace Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke og NOAH.

Mere konkret adspurgt til, hvordan man vil lægge det nødvendig pres, lyder svaret, at de endnu ikke har en klar politik på det.

”Vi observerer, at klimaet forandrer sig meget i de her år, og at det har stor betydning for folkesundheden. Derfor synes vi også, at det er naturligt, at vi er med til at se, hvordan man i fagbevægelsen kan være med til at bremse op for de store forandringer”, siger Grete Christensen til Politiken.

Den nyopståede alliance appellerer til alle forbund, fagforeninger og ngo’er om at slutte sig til. Det er ambitionen, at medlemmerne løbende skal komme med konkrete opfordringer og forslag til at imødegå klimaudfordringen over for relevante beslutningstagere for at skubbe på for handling i staten, i regioner, kommuner og på hver enkelt arbejdsplads rundt om i landet.

Læs også: Enhedslisten, SF og Alternativet foreslår lovgivning om virksomhedsansvar

”Det er fantastisk opløftende, at sværvægtere i fagbevægelsen går sammen og toner rent flag, når det gælder vigtigheden af akut politisk handling for et grønnere Danmark, hvor alle er med”, siger Mads Flarup Christensen, generalsekretær i Greenpeace Norden, og fortsætter:

”Vi tror på, at det her initiativ vil skubbe yderligere til den voksende bevidsthed i alle hjørner af landet om, at vi hver især kan gøre en forskel for at sikre gode, sunde levevilkår for fremtidige generationer, men at det største ansvar helt grundlæggende er politisk”, siger han.

- JMA

Dansk Standard

Sponseret

Global standard for bæredygtighed i event-, møde-, sports- og oplevelsesbranchen nu på dansk.

Rambøll A/S

Sponseret

Final Call: ESRS Deep-dive webinar

Relateret indhold

21.02.2025CSR.dk

Byer må ikke sprede sig, hvis der skal være plads til fremtiden

20.02.2025CSR.dk

Danske influencere holder liv i fast-fashions overforbrug

20.02.2025Lübech Living ApS

Sponseret

Votives – Et sundere og mere miljøvenligt alternativ til fyrfadslys

19.02.2025CSR.dk

Esbjerg Havn rykker tættere på CO₂-neutralitet: Svitzer vælger biobrændstof

19.02.20252030 Builders

Sponseret

Fra Ord til Handling: En Fælles Rejse Mod en Bæredygtig Fremtid

18.02.2025BWT

Sponseret

Coffee by Storm passer på miljøet – med hjælp fra BWT

18.02.2025CSR.dk

Forskere slår fast: Genbrug er ikke nok

17.02.2025CSR.dk

Energiforsyning fra sol og vind kan blive mere robust

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
CBS Executive Fonden
Kursus
SERVICE EXCELLENCE LEADERSHIP ACADEMY

Tidligere SECA-uddannelse! En executive diplomuddannelse med fokus på dit personlige lederskab, forretningsudvikling og kundedreven innovation. Service Excellence Leadership Academy har til formål at udvikle ledere og servicevirksomheder ved at udvide den enkelte deltagers ledelses- og forretningsmæssige kompetence samt ved at udvikle netværk og styrke konkurrence- og innovationsevnen.

Dato

27.01.2025

Sted

Porcelænshaven 22, 2000 Frederiksberg

Folkekirkens Nødhjælp
Event
Invest in Women: En aften for forandring i verden ~ Folkekirkens Nødhjælp

Gå ikke glip af årets mest inspirerende aften! Deltag i velgørenhedsarrangementet Invest in Women i Moltkes Palæ. En spændende aften om kvinders økonomiske empowerment og ligestilling – med stærke keynote-speakers og netværk.

Dato

06.02.2025

Sted

Moltkes Palæ, Dronningens Tværgade 2, 1302 København K

Dansk Standard
Kursus
Diplomkursus i Energiledelse - ISO 50001

Med ISO 50001 bliver du klar til at efterleve det nye Energy Efficiency Directive, der i 2024 vil gøre det lovpligtigt for flere virksomheder end hidtil at implementere et certificeret energiledelsessystem eller genneføre et energisyn.

Dato

24.02.2025

Tid

08:00

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

Bureau Veritas
Webinar
Webinar: LCA for ESG/CSRD reporting and the role of AI

In today’s rapidly evolving sustainability landscape, regulations place increasing demands of data transparency and sustainability reporting. Transparency in environmental impacts and sustainability strategies is no longer optional—it's essential.

Dato

25.02.2025

Tid

15:00

Sted

Online

CABI
Webinar
Kort og godt om de nye sygedagpengeregler

Pr. 1. januar 2025 er sygedagpengereglerne blevet opdateret. Det ændrer, hvordan og hvor ofte kommunen skal lave opfølgning, når dine medarbejdere er sygemeldte. På dette webinar får du en gennemgang af de nye regler, og hvilken betydning det får for dig som arbejdsgiver.

Dato

26.02.2025

Tid

08:30

Sted

Online

Dansk Standard
Kursus
Kursus i Svanemærket renovering

Du får en dybdegående gennemgang af Svanemærkets krav til renovering af byggeri. Kurset tager udgangspunkt i kriteriegeneration 2 for renovering, der bl.a. stiller krav til miljøundersøgelser og kortlægning af eksisterende byggeri, energi, klima, ressourceeffektivitet, cirkulær økonomi, indeklima, materialer og kemi.

Dato

26.02.2025

Tid

09:00

Sted

Hindsgavl Slot, Middelfart