FN’s verdensmål bør være pejlemærke, når vi skal rejse os efter Corona

Coronakrisen har vist os, hvor skrøbelige vi er, men også hvor hurtige vi er til at ændre adfærd og tilpasse os, når det virkelig gælder. Den har vist os lokal forståelse og samfundssind, og hvordan mange organisationer har tilpasset sig, fundet nye løsninger eller innoveret det eksisterende – til gavn for alle. Men coronapandemien har også haft – og har fortsat – store økonomiske konsekvenser for vores samfund og påvirker mange danske virksomheders drift, ordrebeholdning og medarbejdere.

Det store spørgsmål er nu, hvordan vi rejser os efter corona? Hvordan sikrer vi, at vores virksomheder, organisationer, universiteter og resten af samfundet udvikler sig til at være mere modstands- og bæredygtigt fremover, når noget lignende sker igen? Mit bedste bud er, at vi skal kigge mod FN’s verdensmål, når vi skal genopbygge Danmark. Bæredygtighed er nemlig god forretning, og verdensmålene kan hjælpe os med at sikre, at vi holder snuden i sporet, når det gælder omstilling til et mere bæredygtigt samfund. 

Build back better

Begrebet ”build back better” blev introduceret i kølvandet på tsunamiødelæggelserne ved det indiske ocean i 2004 og har nu fået fornyet liv i forbindelse med coronapandemien. For når vi skal til at genopbygge verden efter de massive ødelæggelser som coronavirus har medført, hvorfor så ikke gøre det bedre?  De mange penge, der skal bruges på at få verden tilbage på fode, kan med fordel anvendes til at sætte skub i den grønne omstilling og skabe nye grønne jobs og bæredygtig vækst. For et grønt og bæredygtigt afkast vil også skabe et økonomisk afkast på den lange bane.  

Vedvarende energi, cirkulære forretningsmodeller, bedre affaldshåndtering og ressourceudnyttelse: Vi ved, at der er et kæmpe potentiale i nye, bæredygtige forretningsmodeller og grønne løsninger og produkter, der er produceret på en sikker og miljøvenlig måde og som kan medvirke til ressourcebesparelser og lavere klimapåvirkning. Verden omkring os vil i stigende grad få brug for og efterspørge disse løsninger. Og potentialet er særligt stort for danske virksomheder, der allerede er langt fremme på dette felt.

Tag udgangspunkt i forretningen

Med FN’s verdensmål i hånden har vi allerede pejlemærket, der kan hjælpe os med at skabe en mere bæredygtig verden. Men hvis det skal lykkes, skal det gøres endnu mere fokuseret end tidligere.

Først og fremmest skal vi sikre, at de initiativer vi løber efter, skaber reel værdi. Som virksomhed bør man derfor tage udgangspunkt i forretningen og integrere verdensmålene i kernen af sin virksomhed: Lav en kortlægning og analyse. Hvilke verdensmål kan jeg understøtte med min forretning og hvilke mål understøtter og bidrager til min strategi?

Do no harm – do more good

Nogle initiativer har større effekt end andre. Og nogle initiativer er mere ressourcekrævende end andre. Derfor gælder det om at vælge sine indsatsområder klogt og fokusere på det vigtigste ud fra en væsentlighedsbetragtning. Altså se på, hvor man har den største impact og så prioritere indsatsen ud fra det.

Man skal selvfølgelig som virksomhed sikre, at man ikke gør skade, men samtidig skal man også fokusere på de muligheder, man har for at skabe positive effekter. Via innovation og nytænkning kan man både bidrage positivt til samfundet og samtidig styrke sin egen forretning. Den grønne dagsorden skaber nye forretningsmodeller, hvor fx et øget fokus på holdbarhed og krav om, at ting skal kunne repareres i stedet for at blive smidt ud, åbner døre for fx servitization, som vi traditionelt set er stærke til i Danmark.

Der findes standarder, der kan hjælpe med denne analyse, fx ud fra et stakeholderforventningsperspektiv eller i forhold til vurdering af risici og muligheder for fx forretningsudvikling.

Det skaber mening for både medarbejdere og hele organisationen at fokusere på det, man er god til, og gøre mere af det – for derigennem kan man skabe den største positive påvirkning.

Prioriter, fokuser og strukturer

Netop prioritering er essentielt, når det handler om at skabe reel værdi. Man kan ikke løbe efter det hele.  Gør man det, ender man med at gøre det hele halvt. 

Men hvor skal man så starte? I Dansk Standard oplever vi et behov for hjælp til at få struktureret indsatsen og få prioriteret det, der er vigtigst for den enkelte virksomhed. For det er nemlig ikke det samme fra virksomhed til virksomhed. Man bliver nødt til at se på virksomhedens DNA, på stakeholdernes forventninger og ikke mindst sikre, at indsatsen giver mening og stolthed for medarbejderne. Man kan bl.a. finde hjælp i standarder til at strukturere sit arbejde ud fra principper og emner, som spejler FN’s verdensmål.

Sæt konkrete og ambitiøse mål

Hvis vi skal gøre en reel forskel, har vi brug for at vide, om vi rent faktisk gør en forskel. Derfor skal vores arbejde med verdensmålene konkretiseres og gøres målbart.

Ud fra de valgte elementer i værdikæden og de dertilhørende verdensmål bør man sætte en baseline og mål for fremtiden. Målene skal være ambitiøse - vi skal gøre mere, end vi gør i dag og vi må gerne yde en ekstra indsats for at nå dem. Men selvfølgelig skal målene også være realistiske.

Konkrete og målbare mål kunne fx være:

-  i hvert af de følgende 5 år skal vores CO2 udslip reduceres med 20% (af baseline)

- vi skal have udarbejdet en ligestillingspolitik inden 2021

- 75% af vores restmaterialer skal genanvendes. 

Der kan også være en pointe i at se på konkurrenternes målsætninger for at sikre, at man selv er ambitiøs nok i sine. Hvis man er certificeret efter en standard, vil en ekstern auditor også udfordre ens målsætning.

Dokumenter indsatsen

I forlængelse af målbarheden skal vi også huske at dokumentere vores indsats, så vi undgår tomme ord og løfter, der aldrig bliver indfriet. Også her kan dette gøres ved hjælp af standarder for fx samfundsmæssigt ansvar, energi- eller miljøledelse, hvor man også kan vælge en tredjepartscertificering som ekstra, ekstern verifikation.

Det kan fx være virksomheder, der gerne vil lave produkter af havplast – de har brug for at kunne sikre sporbarhed, så de kan dokumentere, at den plast, de bruger, rent faktisk kommer fra verdenshavene.

Løft barren løbende

Sidst med ikke mindst skal vi hele tiden blive bedre. Det vi gjorde i går, er ikke nok i morgen, hvis det skal batte noget på den lange bane. Derfor bør man som virksomhed arbejde med løbende forbedringer og effektiviseringer ud fra et internationalt anerkendt benchmark som fx internationale standarder.

Hvis vi i denne tid, hvor vi ikke må kramme hinanden, i stedet omfavner verdensmålene og arbejder systematisk og struktureret med dem, vil vi ikke blot skabe mere bære- og modstandsdygtige virksomheder post-corona, men også et stærkere samfund.  

Vi har værktøjerne, men skal det for alvor lykkes os, er vi nødt til at yde en større indsats, end vi gør i dag – og ikke mindst fokusere indsatsen endnu mere. Business as usual er ikke vejen frem – og det har coronakrisen om noget mindet os om.