09.04.2019 | Klima, miljø og energi
Gennembrud for elbusser i hovedstaden
Indhold fra partner Hvad er dette?
Københavnerne kan snart se frem til renere luft og mindre støj i gaderne. Inden årsskiftet bliver 15 procent af hovedstadens busdrift omlagt til elbusser, som hverken støjer eller oser.
Inden årsskiftet bliver 15 procent af hovedstadens busdrift omlagt til elbusser, som hverken støjer eller oser.
Fra december i år er det slut med dieselos fra busserne på linje 2A, der kører igennem København. De nye elbusser kommer til at køre på ren strøm og giver et vigtigt bidrag til at indfri Københavns mål om at blive CO2-neutral inden 2025.
Energiselskabet E.ON, der allerede driver Danmarks største ladenetværk til private elbilister, skal levere ladeinfrastrukturen til de nye elbusser.
”Hver gang vi udskifter diesel med strøm, vil det kunne mærkes på klimaregnskabet, men det vil også kunne mærkes lige bag ved bussen. Dem, der cykler bag en elbus skal ikke længere udsættes for røg og støj. Der er ingen udstødning på en elbus, så det vil også kunne mærkes på luftkvaliteten og sundheden,” forklarer Charlotte Fredberg Schmidt, direktør i E.ONs nordiske eMobility-forretning, og påpeger, at et nyt studie fra København Universitet viser, at københavnerne ville leve et år længere, hvis luftforureningen var den samme som på landet.
Forskellige opladningstyper
Københavns Kommune har hidtil haft to elbusser på forsøgsbasis på linje 3A sammen med busselskabet Movia og energiselskabet E.ON. Elbusserne, som skal testes i september og idriftsættes til december, er derfor et markant skridt i en grønne retning og bliver hovedstadens første miljøvenlige buslinje.
Busserne på linje 2A, der skal køre mellem Tingbjerg og Refshaleøen, forventes at transportere 6,5 mio. passagerer årligt i de nye busser. Elbusserne skal natlade ved Ryvangen og oplade med pantograf undervejs på ruten. Hos busoperatøren Arriva, der skal stå for busdriften, er der også glæde at spore.
”Jeg er fantastisk glad over, at Arriva med de nye 2A-busser går foran i den grønne omstilling. Elektrificeringen betyder, at passagerne til december vil opleve en mere støjsvag og behageligere rejse, imens busserne nedbringer udledningen i hovedstaden. Samtidigt har Movia lykkedes med en udbudsmodel, der viser vejen til flere elbusser på vejene,” siger Jens Boe Jacobsen, direktør for forretningsudvikling, Arriva Danmark A/S.
På buslinjerne 147, 156 og 157 vil der også blive indsat elbusser, som skal oplades i løbet af natten. Energiselskabet E.ON opsætter også ladeinfrastrukturen til disse linjer.
Fakta
Linje 2A skal omlægges på Amager og udgøres af 21 elbusser. Busserne, VDL Citea SLFA-180 Electric, er 18 meter-ledbusser med 288 kWh batterier. Busserne har fuldt elektrisk klimaanlæg, hvilket betyder, at busserne vil være fuldstændigt emissionsfri i drift.
Klima, miljø og energi

Bornholm tager endnu et skridt i den grønne omstilling
Skriften på væggen er klar. Bornholm har besluttet sig for at blive en bæredygtig ø. På Bornholm vil man køre grønt og for at understøtte omstillingen åbner energiselskabet E.ON nu en ny hurtigladestander i Rønne. E.ON har i dag opstillet 15 ladepunkter på Bornholm, og har planer om at opstille endnu flere.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

E.ON og Dansk Taxi Råd: Eltaxier er et af de mest effektive tiltag i den grønne omstilling
Luften skal være renere i de større byer, og derfor skal taxierne gå foran i den grønne omstilling. Det er målsætningen i regeringens nye luft- og klimapakke, som vil udfase fossile taxier fra 2025. Der er dog enorme gevinster at hente ved en tidligere indfasning af elbilerne, vurderer branchen.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Erhvervsparken GreenLab Skive går ind i afgørende fase
Der blev taget hul på et nyt kapitel i Danmarks grønne omstilling, da Skive GreenLab Biogas tog første spadestik fredag den 25. januar. Biogasanlægget er et af omdrejningspunkterne for Danmarks første grønne energipark, hvor grønne teknologier sammen med el- og gasnettet fungerer som én energisymbiose.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

E.ON: Klar til at bakke regeringens initiativer op med investeringer
Med regeringens luft- og klimaudspil vil livet både blive nemmere og billigere for elbilister. Blandt initiativerne er billigere firmaelbiler og bedre parkeringsvilkår samt et mål om én million grønne biler i 2030. Energiselskabet E.ON står klar med investeringerne til at realisere målsætningerne.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Nyt hurtigladernetværk til Københavns eltaxier
Skriften på væggen er tydelig. Københavns Kommune skal være CO2-neutral fra 2025 og regeringen vil udfase taxier med udstødningsrør fra samme år. For at understøtte den grønne omstilling åbner energiselskabet E.ON seks nye hurtigladestationer i København.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Rapport: 4.500 biogasbusser er den billigste måde at indfri klimamål på
En ny rapport peger på, at 4.500 dieselbusser frem mod 2030 kan erstattes med biogasbusser alene som følge af naturlig udskiftning i hovedsageligt kommuner og regioner. Det vil reducere CO2-udledningen med op til 513.000 ton CO2 og mindske fossilafhængigheden med mere end 300 millioner liter diesel.
Indhold fra partner