24.01.2017  |  Strategi & ledelse

Globale risici eller nye markedsmuligheder?

Ulighed og intelligent cybersikkerhed er nogle af de højest placerede risici i verden ifølge World Economic Forum. Men de globale risici kan vendes til nye forretningsmuligheder, der oven i købet har bæredygtigt afsæt, vurderer ny rapport.

For tredje år i træk er har tænketanken Sustainia, FN’s Global Compact og norske DNV GL i samarbejde udgivet The Global Opportunity Report.

Udgivelsen kommer ikke længe efter udgivelsen af World Economic Forums (WEF) Global Risks Report, der rangerer de største globale trusler, såsom ulighed, klimaforandringer og brugen af kunstig intelligens til at takle cyberkriminalitet.

Mens WEF’s rapport bygger på mere end 750 eksperters arbejde, tager dens forretningsforankrede og optimistiske pendant udgangspunkt i cirka 5.500 ledere verden over, deres syn på verdens tilstand og ikke mindst hvordan man kan bruge de vurderede risici til at skabe nye forretningsmuligheder med afsæt i FN’s 17 bæredygtighedsmål.

Læs også: Kunstakademi og Sustainia vil omdanne FN’s verdensmål til eksportmuligheder

”Vi kan konstatere, at mulighederne aldrig har været større. Den nye Global Opportunity Report viser, at World Economic Forums Global Risks Report er utilstrækkelig som pejlemærke for virksomhedsledere og politikere, de mangler mulighederne, hvis de vil handle på verden”, siger Erik Rasmussen, direktør og stifter af Sustainia.

Lederne bag årets Global Opportunity Report peger blandt andet på, at teknologi, såsom blockchain og kunstig intelligens, kan være med til at skabe mere sikkerhed og lighed verden over. Hele 38 procent af lederne tilkendegiver, at de sandsynligvis vil benytte intelligent cybersikkerhed, som ellers er placeret højt på WEF’s risikoliste.

Læs også: Dansk ratificering af Hong Kong-konvention lige om hjørnet

Et andet af WEF’s risikoområder er ustabile regioner i verden, herunder de millioner af mennesker på flugt. Også her ser lederne forretningsmuligheder, nemlig digital uddannelse til børn, der befinder sig i konfliktområder.

”Det er en god nyhed, at virksomhedsledere er klar til at levere læring til børn, når skolesystemet er i knæ. Der er nemlig brug for innovativ digital læring, hvis vi skal ændre på, at konflikt frarøver et massivt antal børn en så basal rettighed som skolegang”, siger projektdirektør hos Sustainia, Marianne Haahr.

Læs den fulde rapport her.

-CHM

Mere fra CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

www.csr.dk

CSR.dk – forum for bæredygtig forretning – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på forretningsdrevet CSR. Medlemmer på CSR.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af CSR.dk. Vi udkommer dagligt på CSR.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt fire gange om året med magasinet CSR Quarterly.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere