Grøn omstilling: Erhvervslivet venter på nølende politikere
Klimaminister Dan Jørgensen (S) har tidligere sagt, at den grønne omstilling kommer til at gå hurtigere og hurtigere, i takt med at vi udvikler den rette teknologi. Men ifølge toneangivende erhvervsfolk er det ikke innovation, der længere er en hæmsko – det er politikerne.
Vi har brug for mere energi i Europa. Men der er for mange benspænd for investeringerne i vedvarende energikilder. Foto: Roberto Rizzi.
I sidste uge præsenterede rådgivningsvirksomheden DNV den sjette udgave af sin rapport Energy Transition Outlook. I rapporten har man undersøgt inflationen og krigen i Ukraines indflydelse på grøn omstilling og lavet en fremskrivning for den grøn energi mod 2050.
Og hvor resultaterne på de første spørgsmål efterlader læseren fortrøstningsfuld, er fremskrivningen for klodens energiomstilling omvendt nedslående.
For vi er ikke i nærheden af at nå temperaturmålet på 1,5 grader i 2100, som verdens ledere satte i Paris i 2015. I stedet ser det ud til, at vi nærmere når 2,2 grader – også selvom vedvarende energi i 2050 har overhalet fossile brændstoffer som mest anvendte energikilde. For det er bare ikke hurtigt nok.
Læs også: Dansk landbrug som grønnere end de andre er en myte
”Verden har sat sig et mål for 1,5 graders temperaturstigning, men det er en umulighed. Det er der ingen, som tør sige, men sådan er det,” siger Henrik Andersen, der er topchef i Vestas, til FINANS og tilføjer:
”Det er et svært og mudret billede, vi har lige nu. Vi har en energikrise, hvor forbrugere med bestyrtelse kan se, at det ikke vil ændre sig på kort sigt. Vi mangler simpelthen energi. Og der må jeg blot gentage, at det går for langsomt.”
Bureaukratiske benspænd
Ditlev Engel er chef for energiafdelingen i DNV og har tidligere selv været topchef i Vestas fra 2005 til 2013. Og spørger man ham, vil det kræve viljestyrke og handlekraft af helt nye dimensioner blot at nå DNV’s fremskrivning:
”Det bliver ikke nemt. Det kommer nærmest til at kræve et covid-19-mindset, hvis det skal lykkes. Der er mange regulatoriske ting, som gør det svært at være vindmølleproducent i dag. Det er politik og godkendelsesprocedurer, der står i vejen i dag,” siger han ligeledes til FINANS.
Han fremhæver behandlingstid for tilladelser til vindmølleprojekter og manglende udbud som eksempler.
”Hvis kapital og eksekvering skal følge trit, er du nødt til at få det tilpasset til, hvad industrien formår,” siger Ditlev Engel.
Læs også: Med nye EU-krav skal ’brug og smid væk’-kulturen smides i skraldespanden
Og hos Vestas savner man en realistisk tilgang til, hvad der også er økonomisk bæredygtigt for industrien.
”Vi skal have industrien til at ændre sig på visse områder. En industri, som ikke har finansiel disciplin og sælger vindmøller, som i øvrigt aldrig har været mere eftertragtede end nu, med 30-årig levetid og med tab, giver ikke nogen mening,” siger Henrik Andersen.
Derfor har Vestas har hævet sine priser med knap en tredjedel i løbet af de seneste to år. Så selvom Europa har brug for store mængder energi, bugner ordrebogen ikke.
”Vi kunne have haft uendeligt mange ordrer, hvis vi ville sælge møller med tab. Men det vil vi ikke,” siger Henrik Andersen.
- KCP
