Green Lean gavner miljøet og giver besparelser
Der er masser af muligheder med Green Lean, påpeger konsulentvirksomheden Kompetenceforum, der nu udbyder et kursus i metoden i Danmark.
Det er muligt at få miljøindsats, besparelser og vækst til at gå hånd i hånd. Stadig flere virksomheder får øjnene op for, at den grønne bølge giver nye muligheder. En af de mest effektive måder at få skabt synergi på går gennem anvendelse af Lean-metoder på det grønne område, skriver konsulentvirksomheden Kompetenceforum. Resultatet er økonomiske besparelser og optimering af firmaets materiale-, vand- og energiforbrug samt minimering af forureningen.
Indsatsen går gennem kortlægning og systematisk reduktion ved hjælp af Lean-værktøjerne og viser sig blandt andet i form af lavere omkostninger, bedre image hos forbrugerne og muligheder for at bruge disse effekter som platform for vækst.
Ifølge Kompetenceforum er irske Roadstone, der er Irlands største producent af byggematerialer, et eksempel på en virksomhed, der har arbejdet med Green Lean og opnået store resultater på både miljøområdet og den økonomiske bundlinje. Virksomheden opnåede således gennem Green Lean en reduktion af energiforbrug og CO2-udledning med cirka 1/3 i et pilotprojekt gennemført i 2009.
I Danmark er Green Lean endnu kun i sin vorden og kendskabet til muligheder og resultater på området er begrænset. Kompetenceforum og Teknologisk Institut udbyder som de første i Danmark kurser i Green Lean.
Få mere info på www.kompetenceforum.dk.
- MS