Grønne organisationer vil fremtidssikre dansk landbrug
I en rapport viser ni grønne organisationer, hvordan dansk landbrug og fødevareproduktion kan se ud, når landet holder sig inden for de planetære grænser. Ifølge Rådet for Grøn Omstilling handler det om at udvikle – og ikke afvikle – industrien.
"Er der politisk vilje til at følge op på skåltaler og løfter, så kan vi hurtigt vende udviklingen væk fra iltsvind, død havbund, gispende fisk og forsvindende lidt natur,” siger Sune Scheller, kampagnechef i Greenpeace. Foto: Rådet for Grøn Omstilling.
Sammen udgiver Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Vegetarisk Forening, Dyrenes Beskyttelse, Foreningen for Regenerativt Jordbrug, Klimabevægelsen, Greenpeace, Rådet for Grøn Omstilling, World Animal Protection og Økologisk Landsforening rapporten ‘Fra foder til føde II’.
Rapporten indeholder en beregning af, hvordan den danske landbrugs- og fødevareproduktion kan se ud, for at vi som land respekterer planetens naturressourcegrundlag udtrykt som planetære grænser.
Danmark skal derfor overholde den danske klimalov, Paris-aftalen og andre bindende målsætninger inden for vandmiljø, natur, biodiversitet, dyrevelfærd og drikkevand.
Læs også: Forskere opstiller scenarier for fremtidens grønne landbrug
”Vi skal forbedre vilkårene for fugle, insekter og vilde planter, blandt andet ved at skabe sammenhæng i naturen, ved at slippe køer ud på markerne, så de afgræsses, ved at lade skovarealer blive til urørt skov og ved at skære voldsomt ned på brugen af sprøjtegift og kvælstof. Hvis vi giver naturen plads, kvitterer den med det samme,” siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Sameksistens
Med de ændringer, som rapporten italesætter, vil Danmark i 2040 stå med et landbrug og en fødevareproduktion, hvor der bliver produceret mad til mindst samme antal mennesker som i dag.
Men det er samtidig med, at pladsen til natur fordobles, arealet med skov bliver større og landbrugsdyrene anerkendes som levende og sansende væsner, som Dyrevelfærdsloven kræver det.
“Vi har regnet på de naturlige følger i 2040, hvis Danmark opfylder de aftaler, vi som land allerede har forpligtet os på både internationalt og nationalt, og det er fuldt ud muligt, at landbruget i fremtiden kan sameksistere med klima, natur, vandmiljø og dyrevelfærd. Er der politisk vilje til at følge op på skåltaler og løfter, så kan vi hurtigt vende udviklingen væk fra iltsvind, død havbund, gispende fisk og forsvindende lidt natur,” siger Sune Scheller, kampagnechef i Greenpeace.
Dansk landmænd skal være med
Rapporten peger også på, at hvis vi i fællesskab sørger for at efterleve de officielle kostråd med flere planter og mindre kød, vil det hjælpe landbruget med omstillingen og bane vej for eksport af nye typer fødevarer.
Til det formål er der allerede politiske initiativer på bordet – eksempelvis oprettelse af Plantefonden.
Læs også: Usædvanligt partnerskab skal føre til mere klimavenligt landbrug
Ifølge Bjarke Møller, direktør i fra Rådet for Grøn Omstilling, er det dog vigtigt at påpege, at man ikke er ude på at afskaffe landbruget fuldstændigt.
”Vi skal udvikle og ikke afvikle landbruget. Her er en vision for fremtiden, hvor danske landmænd kan være med til at løse klima- og biodiversitetskrisen. Et første afgørende skridt er at indføre en klimaafgift, der kan sætte turbo på den grønne omstilling væk fra den alt for store animalske og klimabelastende produktion, som ikke er bæredygtig,” siger Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling.
Hos Økologisk Landsforening opfordrer forperson Louise Køster derfor regeringen til at belyst de samfundsøkonomiske fordele og ulemper ved ‘Fra foder til føde II’, som kan have betydning for tempoet i omstillingen af dansk landbrug.
- HCL
