02.05.2019 | Kommunikation
Her er de nominerede til titlen som årets SDG Pioneers
Indhold fra partner Hvad er dette?
I de seneste to måneder har Global Compact Network Denmark (GCDK) været på udkig efter årets SDG Pioneer i Danmark. Nu er de fem nominerede til titlen fundet.
Og de nominerede er…
De nominerede til titlen som årets SDG Pioneer - en person der har gjort en særlig indsats på vegne af deres virksomhed for at nå ét eller flere af FN’s verdensmål - er blevet udvalgt fra et stærkt kandidatfelt gennem en intern evalueringsproces, hvor der har været særligt fokus på kandidaternes arbejde med innovative løsninger samt deres evne til at inspirere, involvere og engagere både kollegaer og stakeholders i bæredygtighedsagendaen.
De fem nominerede er således blevet udvalgt på baggrund af deres ekstraordinære indsats og stærke resultater, når det kommer til at nå verdensmålene gennem deres arbejde.
Her er de fem nominerede:
- Anders Kirkeby Larsen, Sustainability Advisor, Ørsted
- Charlotte Sølling, ESG Manager, MP Pension
- Julia Williams, Sustainability Coordinator, Ingleby Farms & Forests ApS
- Leonora Eberhardt, Industrial PhD student, MTH Group
- Nassera Ahmed, Sustainability Specialist, Chr. Hansen Holding
Med repræsentanter fra forsikrings-, bygge-, og biosciencebranchen samt landbrugs – og energisektoren, viser de fem profiler hvordan man uanset felt og branche kan være med til at løse nogle af verdens største udfordringer.
De nominerede blev offentliggjort i tirsdags på Global Compact Network Denmark’s Årsdag af Uddannelses -og forskningsminister Tommy Ahlers, hvor de også hver især præsenterede deres arbejde, drivkraft og ambitioner omkring verdensmålene.
Vinderen indstillet til den global kampagne
Vinderen af titlen som ”Global Compact Network Denmark 2019 SDG Pioneer” bliver udvalgt af et eksternt panel bestående af seks fremtrædende bæredygtighedsaktører:
- Anja Philip, Formand, Forbrugerrådet Tænk
- Camilla Brückner, Direktør, UNDP's nordiske repræsentationskontor
- Flemming Lynge Nielsen, Sustainability Director, Danfoss A/S
- Kirsten Brosbøl, MF og formand for tværpolitisk netværk for FN's verdensmål
- Ole Lund Hansen, Chief, Local Networks, UN Global Compact
- Steen Hildebrandt, Formand, 2030-panelet og Professor emeritus, Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet
Vinderen annonceres i starten af maj, og vedkommende vil blandt andet få muligheden for at komme på scenen til Verdensmålskonferencen den 15. maj i Industriens Hus.
Derudover vil vinderen blive indstillet til den globale kampagne, med chancen for at blive én af 10 SDG Pioneers fra hele verden. De 10 SDG Pioneers vil blive udvalgt samt annonceret og anerkendt under FN’s Generalforsamling i New York til september.
Om kampagnen
Mens den globale SDG Pioneers-kampagne har været en årlig begivenhed globalt siden 2016 er det første gang, FN’s Global Compact har igangsat en lokal ansøgningsrunde i Danmark samt 16 andre lande, herunder Egypten, Kina og USA. Det er ligeledes første gang, der er et særligt fokus på unge medarbejdere (35 eller derunder) i kampagnen.
SDG Pioneers-kampagnen er ligeledes en del af et øget fokus på unge menneskers potentiale til at bidrage til verdensmålene gennem entreprenørskab og forretningsudvikling, som Global Compact Network Denmark lancerede med Tuborgfondet i februar måned i år.
Klima, miljø og energi

Global Compact Network Denmark har fået ny bestyrelse
Årets generalforsamling bød på valg af seks bestyrelsesposter, en præsentation af den nye globale strategi samt et indlæg fra Global Compact Network Denmarks søsternetværk i Ukraine.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Bliv klædt på til at løse din virksomheds klimaopgaver
To nye aktuelle klimakurser for Global Compacts medlemmer
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Indstil jeres COP-rapport til SMV COP 2022
Repræsenterer du en mindre eller mellemstor virksomhed og mener du, at I har udarbejdet en god Communication on Progress (CoP)-rapport præget af fremdrift? Så har I nu muligheden for at inspirere og motivere andre SMV’ers rapporteringsarbejde.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Fem konkrete løsninger på restaurationsbranchens udfordringer inden for miljø og klima
Projektet ’Verdensmål i Værdikæden’ har over to år udarbejdet løsninger på nogle af restaurationsbranchens største miljø- og klimamæssige problematikker. Denne artikel præsenterer projektets fem største bedrifter med tilhørende konkrete løsninger og redskaber, der nu er til rådighed for offentligheden.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Humanitær krise i Ukraine: Ny guide til virksomheder
Det militære angreb på Ukraine har forårsaget en voksende humanitær krise. En krise, der risikerer at blive den største af sin slags i Europa siden 2. verdenskrig. Nu er FN’s Global Compact og FN’s Humanitære Koordingeringskontor klar med en guide til virksomheder.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Ti år med FN’s Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv: Vi gør status – og kigger frem.
I dag markerede Global Compact Network Denmark tiårsdagen for den enstemmige vedtagelse af FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv sammen med Institut for Menneskerettigheder, Erhvervsstyrelsen og Dansk Industri. Vi lancerede i den sammenhæng den danske oversættelse af principperne.
Indhold fra partner