Hvordan kan myndighederne arbejde for at lukke tekstilernes kredsløb?

Den første publikation er en afrapportering fra det europæiske Interreg-finansierede Fibersort projekt, der præsenterer en lang række policy-anbefalinger til både lokale såvel som nationale myndigheder samt til EU-institutionerne. Fibersort er et samarbejde mellem hollandske, belgiske og en britisk aktør der dels, rent fysisk, har udmøntet sig i en automatisk sorteringsfacilitet for tekstilaffald og dels, rent vidensmæssigt, er blevet til en række undersøgelser og erfaringer i forhold til, hvad der skal til for at sætte skub i markedet for genanvendelse af tekstilaffald fra husholdningerne.

Den automatiske sortering er ifølge projektpartnerne en uundgåelig brik i det puslespil, der skal lægges, når det cirkulære kredsløb for tekstiler skal lukkes. Den seneste afrapportering fra projektet præsenterer derfor, som sagt, en række anbefalinger til myndighederne, der skal sikre, at Fibersort-teknologien samt andre lignende teknologiløsninger til automatisk sortering kan finde udbredelse. Ifølge konsortiet kræver det, at både sociokulturelle, fysiske, økonomiske og lovgivningsmæssige barrierer nedbrydes, hvorfor der ifølge rapporten er brug for, at der arbejdes på både lokalt, nationalt og internationalt niveau.

I rapporten anbefales det bl.a., at lokale myndigheder optimerer indsamlingen og informerer borgere om, hvad der skal udsorteres, ligesom de også opfordres til at være med til at skabe et marked for genanvendte fibre ved at efterspørge produkter, der er produceret med genanvendt materiale. Nationale myndigheder bør bl.a. fremme implementeringen af EU’s kemi-lovgivning REACH, hjælpe til at øge sporbarheden af tekstiler samt investere i både den nødvendige infrastruktur og teknologiske udvikling, hvilket, ifølge rapporten, eksempelvis kunne finansieres gennem innovationsmidler eller et udvidet producentansvar. Endelig anbefales det bl.a., at EU definerer en overordnet fælleseuropæisk strategi for tekstiler i en cirkulær økonomi, etablerer fælles design-guidelines og end-of-waste kriterier samt undersøger mulighed for momsdifferentiering for genanvendte fibre.

Er et producentansvar løsningen?
Den anden publikation stammer fra det svenske Mistra Future Fashion forskningsprogram, hvor man netop har identificeret og præsenteret anbefalinger til en mulig fremtidig producentansvarsordning for tekstiler. I dette tilfælde er fokus på Sverige, men andre lande vil uden tvivl også kunne drage nytte af at læse anbefalingerne. I Frankrig er det mange år siden, at man introducerede producentansvarsordningen og siden har aktører i flere øvrige europæiske lande, herunder bl.a. Sverige, Holland og UK såvel som på fællesnordisk niveau, diskuteret muligheden for at introducere et producentansvar på tekstilerne. Nu præsenterer et konsortie af danske og svenske konsulenter så et bud på, hvad der skal til for, at et producentansvar ville kunne blive en succes i Sverige.

Rapportens forfattere påpeger, at de vigtigste mål for en producentansvarsordning må være at:

• øge markedsandelen af tekstiler fra en renere produktion
• forlænge tekstilernes levetid ved hjælp af mere holdbare, reparérbare og genbrugelige produkter
• øge fiber-til-fiber genanvendelse ved at øge både udbuddet af genanvendelige produkter samt efterspørgslen efter genanvendte materialer

Ifølge konklusionerne på det nye projekt vil det i et fremtidigt producentansvarssystem ved hjælp af en differentieret gebyrstruktur være muligt at skabe de rette incitamenter for at fremme indholdet af genanvendte materialer såvel som øget holdbarhed, idet der allerede eksisterer verificérbare kriterier for begge dele. Der findes imidlertid (endnu) ikke relevante kriterier for at vurdere et produkts genanvendelighed og det vil derfor, ifølge rapporten, være sværere at inkludere dette i en potentiel differentieret gebyrstruktur i et producentansvarssystem.

Hvem skal have ansvaret for indsamlingen?
I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten afholdt konsulenterne en workshop samt en række interviews, hvor man diskuterede forskellige konstruktioner i forhold til både indsamling og up-stream effekter. Her viste det sig, at alle aktørgrupper som udgangspunkt har interesse i, at et muligt fremtidigt producentansvarssystem indeholder virkemidler, der skaber reelt incitament for at fremme mere cirkulært design og produktion, men samtidig også, at der er delte meninger om, hvordan indsamlingen skal foregå. Mens kommuner og såkaldte ”traditionelle” indsamlere mener, at de bør tildeles ansvaret for indsamlingen i et fremtidigt system, ser producenter og genanvendere det som en mere oplagt mulighed, at ansvaret ligger hos producenterne selv (enten individuelt eller gennem en kollektiv ordning). Aktørernes argumenter for og imod er præsenteret som en del af rapporten.

På baggrund af det udførte arbejde har forfatterne præsenteret en lang række anbefalinger til designet af en potentielt kommende producentansvarsordning. Samtidig påpeger forfatterne bag rapporten, at man løbende bør samle aktørerne fra hele værdikæden for at sikre, at alle er engageret i det overordnede mål for ordningen og for at sikre den bedst mulige løsning for et fremtidigt system for både indsamling og behandling af brugte tekstiler.

Ifølge det svenske netmedie Recycling.se vil den svenske regering ”snarest” igangsætte en undersøgelse i forhold til muligheden for at introducere producentansvar på tekstiler i Sverige. Det er ifølge artiklen ikke klart, hvornår undersøgelsen er færdig.

Læs mere
Du kan læse mere om Fibersort på projektets hjemmeside her, hvor du også kan finde links til en række øvrige rapporter om projektets resultater.

Du kan også læse om DAKOFAs studiebesøg til Fibersort-anlægget i 2018 her

Du kan finde Mistra Future Fashion rapporten “Key Aspects for Introducing an Extended Producer Responsibility for Textiles in Sweden” her