Hvorfor blive B Corp?

B Corp-bevægelsen vokser. Både i udlandet og i Danmark. Men hvorfor vælger danske virksomheder at blive B Corp? Vi har spurgt tre af dem.

Foto: Brøchner Hotels, SKANDINAVISK, Stilling

29.10.2024

Sponseret

Steffen Kallehauge, MäRK

En bevægelse af ligesindede virksomheder 

Der skyder flere og flere B Corps op i Danmark, og der er i slut-oktober 2024 107 danske B Corps. Virksomhederne, der er blevet en del af B Corp-bevægelsen, er både meget forskellige og på samme tid meget lig hinanden. De er af forskellige størrelser, opererer i forskellige industrier og appellerer til forskellige kundesegmenter. Men en ting har de tilfælles: De vil transformere erhvervslivets rolle i samfundet.

Det er modige virksomheder, der tør at forestille sig en verden, hvor vi udnytter erhvervslivets kræfter til at løse verdens største problemer og skabe en blomstrende planet og en velstående fremtid for os alle. 

Men hvordan hjælper B Corp med det? Vi har spurgt tre B Corps om det: Skandinavisk, Brøchner Hotels og Stilling. 

B Corp sætter barren højt

Brøchner Hotels er en familieejet hotelkæde bestående af 4+ stjernede boutique hoteller og luksushotellejligheder i København. Brøchner Hotels opnåede certificering i maj 2024, og Stine Skouborg, Chief Sustainability Officer hos Brøchner Hotels fortæller:

”Det indledende arbejde for at opnå vores B Corp-certificering har været en superspændende og lærerig 360 graders gennemgang af vores virksomheds ansvarlighed. B Corp sætter barren højt i forhold til, hvordan vi leder vores virksomhed, og på det sociale og miljømæssige barometer og driver os dermed til hele tiden at forbedre os.” 

Læs også: Statistik om danske B Corps

Måler værdiskabelse på tværs af fem kategorier

For at blive B Corp skal en virksomhed leve op til et performance-krav på minimum 80 point. Det sker ved at besvare en B Impact Assessment, som giver point på baggrund af værdiskabelsen for selskabsledelse, medarbejdere, lokalsamfund, miljø og klima samt kunder.

Gennem besvarelsen af the B Impact Assessment kortlægger virksomhederne, hvor de allerede skaber værdi positiv værdi, og hvor de kan forbedre sig. 

Læs også: Hvordan bliver man B Corp? 

Det oplevede Thomas Trads Hansen, CEO i designvirksomheden Stilling, der laver specialfremstillede gardinskinnesystemer til private hjem og større byggerier.

”Vi har altid haft høje ambitioner om at drive ansvarlig forretning, men det var først med B Corp, at vi for alvor fik struktureret vores ansvarlighedsindsats og bragt ambitionerne til live.

Arbejdet med The B Impact Assessment, og den omfattende evaluering af virksomhedens performance har hjulpet os til at identificere vores styrker og svagheder, fastsætte mål og implementere konkrete handlinger for at forbedre vores ansvarlighedsindsats. 

Vi har oplevet at denne grundige gennemgang af egen praksis ikke alene er et værktøj til strukturering af vores ansvarlighedsinitiativer, men også skaber transparens og troværdighed. 

Det har i høj grad har styrket vores relationer til kunder, leverandører og øvrige samarbejdspartnere, og skabt grobund for nye dialoger om samfundsværdiskabelse, om fællesskab og indbyrdes afhængighed, med os selv og vores omverden,” fortæller Thomas Trads Hansen om Stillings proces. 

Læs også: Hvorfor er B Corps B Corps? 

Lader dig ikke hvile på laurbærrene 

Arbejdet med B Corp og the B Impact Assessment slutter dog ikke, når man har opnået B Corp status. Efter certificeringen står man tilbage med områder, hvor man kan forbedre sig, og med udsigt til en recertificering tre år efter. 

Shaun Russel, grundlægger og CEO for duftvirksomheden SKANDINAVISK var en af de første B Corps i Danmark. Han deler sine erfaringer med at arbejde med B Corp – både gennem første certificering og gennem recertificering:

I 2019 skrabede vi os til en B Corp-certificering med 84,1 point. Vi følte både en lettelse og ydmyghed. Og det, jeg personligt lærte, var den enorme forskel mellem, hvor god man tror, man er — som virksomhed, som leder, som person — og hvor god man faktisk handler. Den forskel var smertefuld. Mildt sagt. Men samtidig blev den tågede vej mod ansvarlighed i erhvervslivet klarere. 

Det er en af de største fordele ved B Corp-certificeringen: At vide, hvor du skal forbedre dig. Fordi verificeringsprocessen afslører dine ’guilty secrets’, løfter dem op til overfladen, hvor de ikke kan gemme sig, og — måske endnu vigtigere — også viser dig alle de ting, du absolut burde tænke over, men som ikke engang er faldet dig ind. 

Siden vores certificering har vi forbedret vores impact. For der er altid en ny lektie at lære, en ny måde at efterlade et lettere fodaftryk på. Vi har for eksempel udskiftet hele vores produktkollektion, så den nu er mere lokal, naturlig, økologisk, etisk og ansvarlig. Og som resultat er vores pointscore steget. Den er nu på 114,4 point.

Det er 30 point bedre end før. Og alligevel er den virkelige lektie, at der stadig er mange point at opnå. Arbejdet er aldrig færdigt. Fremad.”

Hvis du også vil fremad – og starte på din rejse mod B Corp, eller bare måle din virksomheds værdiskabelse, så kan du oprette din virksomhed på the B Impact Assessment her. Du kan også kontakte os i Märk. Vi vil meget gerne hjælpe. 

 

29.10.2024MäRK

Sponseret

Hvorfor blive B Corp?

14.10.2024MäRK

Sponseret

Fra bæredygtighedstænkning i erhvervslivet til forretningstænkning i bæredygtighed

11.10.2024MäRK

Sponseret

Erhvervslivets illusion om fremskridt

09.10.2024MäRK

Sponseret

Hvorfor bliver bæredygtighed ikke en succes i erhvervslivet?

04.10.2024MäRK

Sponseret

B Corp, ESRS og CSRD

18.03.2024MäRK

Sponseret

Her bor den gode (bæredygtigheds-)historie