Fra bæredygtighedstænkning i erhvervslivet til forretningstænkning i bæredygtighed

I september udkom rapporten Survival of the Fittest: From ESG to Competitive Sustainability fra University of Cambridge Institute for Sustainability (UCIS). Her argumenterer de for, at det er en grundlæggende fejl, at virksomheders bæredygtighedsmål og -strategi er særskilt fra forretningsstrategien.

Hvis vi fortsætter med at se bæredygtighed som ‘noget ekstra’, der skal integreres i en virksomhed, kommer vi aldrig til at opleve en egentlig bæredygtig omstilling.

I stedet skal vi vende tankegangen om. Virksomheder skal ikke forsøge at integrere bæredygtighedstænkning i erhvervslivet. De skal integrere forretningstænkning i bæredygtighed.

Det er et afgørende skift, hvis virksomheder skal kunne overleve og ikke mindst blomstre i en fremtid, hvor bæredygtighed ikke længere er en valgmulighed, men license to operate.

Forretningstænkning i bæredygtighed er vejen frem

Forretningstænkning i bæredygtighed betyder, at virksomheder ikke længere kun tager ansvar for deres egne handlinger, men at de arbejder aktivt for at transformere sin værdikæde og de markeder, de opererer i.

Det kan kun ske i samspil med andre, og det er svært. For at lykkes skal der ske en markant ændring i erhvervslivets mindset. Bæredygtighed er ikke længere blot en filosofi eller en ideologi – det er en forretningsmæssig nødvendighed.

Virksomheder skal se det som deres egeninteresse at drive markedsændringer, der understøtter en overgang til bæredygtighed.

Politik og regulering som katalysatorer

For at opnå reel bæredygtig omstilling er det nødvendigt med politisk handling. Virksomheder bør støtte politikere, interesseorganisationer og beslutningstagere, der presser på for ambitiøse reguleringer og langsigtede planer.

Virksomheder må kræve de nødvendige politiske rammer for at sikre, at alle aktører tvinges til at handle. 

Det er den eneste måde, hvorpå vi kan skabe markeder, der fremmer klimaneutrale, naturpositive og cirkulære produkter. Det er desværre ikke sådan, markedet ser ud i dag. 

Markedet straffer pionervirksomheder, der går forrest, ved at lade dem bære omkostningerne ved omstillingen, mens deres konkurrenter fortsat profiterer fra ikke-bæredygtige og kortsigtede praksisser, der ødelægger vores planet.

Læs også: Hvorfor bliver bæredygtighed ikke en succes i erhvervslivet?

Hvem handler i vores interesse?

Det kan være en udfordring at kortlægge egentlige ønsker om en bæredygtig omstilling, selvom alle kommunikerer om den.

Vi så i starten af oktober et eksempel på et sådan opråb. Oatley og fem B Corps: Triodos, Ecosia, Natura, Patagonia, Tony’s Chocolonely, sendte et brev til Europa-Kommissionsforpersonen, Ursula von der Leyen.

I brevet understreger de behovet for at både erhvervsliv, regeringer og civilsamfund må tage ansvar for at skabe en bæredygtig fremtid. 

De kritiserer, at virksomheder og politikere trækker sig fra bæredygtighedsmål, og opfordrer EU til at styrke reguleringer, fremme cirkulær økonomi og bekæmpe miljøødelæggelse samt tvangsarbejde.

Vi har set enkelte lignede opråb i Danmark. Eksempelvis da topledere fra danske B Corps kom med et opråb til regeringen og EU, om at vi burde beholde Artikel 25 i CSDDD (Corporate Sustainability Due Diligence Directive). 

Artikel 25 kom dog ikke det endelige CSDDD. Det skete blandt andet på foranledning af et samlet brev fra nordiske virksomheder og interesseorganisationer som fx Dansk Industri, Novo Nordisk, Ørsted, Arla og Carlsberg.

Artikel 25 handler om, at virksomheders bestyrelse bør tage højde for konsekvenserne for menneskerettigheder, klimaforandringer og miljømæssige konsekvenser i sin beslutningstagen. 

Læs også: Erhvervslivets illusion om fremskridt.

En ny dagsorden for erhvervslivet

For at fremtidens bæredygtige potentiale skal indfries, må erhvervslivet skifte fra en reaktionær tilgang, der handler om at overholde regler og undgå bøder, til en progressiv tilgang, hvor virksomheder konkurrerer om at være bedst forverden.

Det kræver en omstilling fra individuelle virksomhedsstrategier, der udelukkende fokuserer på egen virksomhed, til en bredere, systemisk forandring.

Virksomheder skal ikke længere se bæredygtighed som et isoleret mål ved siden af deres kommercielle strategi – det skal være selve kernen i deres forretningsmodel.