Klimakrav kan blive en god forretning for danske SMV’er
Krav om grøn produktion og øget dokumentation for produkternes klima- og miljøpåvirkning betyder øgede omkostninger for små og mellemstore virksomheder (SMV). Men grebet rigtig an, kan kravene også styrke relationen til kunderne og forbedre markedspositionen.
”Klimadagsordenen rykker meget hurtigt, og risikoen ved at gøre for lidt og gøre det for sent, er betydelig. Derfor er mit råd: Kom i gang. Hellere i dag end i morgen.”
Med den opfordring afsluttede Andreas Kryger Jensen fra Deloitte sit oplæg til Dansk Erhvervs arrangement om klimastrategier for SMV’er i maj 2021.
Med tanke på de seneste rapporter fra internationale organer som f.eks. det Internationale Energiagentur, så gælder det hele vejen rundt – fra de højeste politiske embeder til de mindste virksomheder.
En ny undersøgelse fra arbejdsgiverforeningen KA, viser da også, at SMV’erne udmærket ved, at bæredygtighed og samfundsansvar også er deres opgave. Den viser dog også, at på nuværende tidspunkt fokuserer indsatsen primært på medarbejderforhold.
Undersøgelsen viser desuden, at SMV’er forventer yderligere lovgivning på bæredygtighedsområdet. Man kan dog overveje, hvilken slags lovgivning, SMV’er her tænker på. Er det direkte krav om øget sortering af affald – eller kan det også være lovgivning, der kun indirekte påvirker SMV’ers forretning?
Den sidste slags er nemlig kommet. Det ligner ikke umiddelbart noget, der har med SMV’er at gøre. Og dog…
Det drypper på degnen
Fra i år skal finansielle institutioner i EU således leve op til skærpede krav for bæredygtige investeringer i henhold til EU’s ”taksonomi for bæredygtige investeringer”. Den kræver bl.a., at investorer skal vurdere deres investeringer ud fra en række miljø- og klimamæssige parametre.
Investorer kan kun foretage denne vurdering ved at bede de virksomheder, de potentielt skal investere i, om at dokumentere, hvordan kerneforretningen påvirker miljøet og klimaet i negativ eller positiv retning, samt hvad virksomhederne gør for at reducere deres negative påvirkning.
Investeringerne vil typisk være i større virksomheder. Men de samarbejder med leverandører i Danmark og udlandet, som ofte er SMV’er, og som derfor i øjeblikket oplever, at de skal leve op til flere og større krav til, at kunne dokumentere hvordan produktionen foregår, hvad deres klima- og miljøpåvirkning er, og hvad de gør for at reducere den osv.
Hvis man vil vide mere om EU-lovgivning om bæredygtighed, har Dansk Erhverv produceret et overblik.
Smv’erne er afgørende for at kundernes omstilling
Leverandører bliver en del af større virksomheders CO2-regnskab, pga. et tydeligt træk mod at inkludere det, der kaldes ”scope 3-emissioner”, når den samlede klimapåvirkning skal gøres op. Se faktaboks.
Når store virksomheder laver denne kortlægning, opdager de fleste ofte at langt størstedelen af virksomhedernes udledninger stammer fra scope 3. Det er samtidig der mange danske SMV’er kommer i spil, fordi de er en del af store virksomheders leverandørkæder. Dermed er SMV’erne afgørende for, om store virksomheder kan leve op til de forventinger, investorer og andre interessenter har til dem.
Skærpet lovgivning og kundekrav kan blive en god forretning
Som ejer eller leder af en SMV kommer man ikke udenom, at de skærpede dokumentationskrav i første omgang medfører øgede omkostninger, fx til en kortlægning af virksomhedens samlede klima- og miljøpåvirkning, forbedrede data- og dokumentationssystemer mm.
Tre slags CO2-udledninger i regnskabet
FN’s Green House Gas Protocol (GHGP) er den gyldne standard for opgørelse af klimapåvirkning og operer med tre typer af udledninger:
- Scope 1: Direkte udledninger som virksomheden selv ejer og forårsager, fx firmabiler, olie- og gasfyr.
- Scope 2: Indirekte udledninger fra den energi, virksomheden forbruger, fx el- og varmeforbrug.
- Scope 3: Indirekte udledninger forbundet til leverandørkædens og kunders udledninger, affald, vandforbrug osv.
Kilde: Greenhouse Gas Protocol
Men kravene udgør samtidig en mulighed for at komme tættere på kunderne og forbedre samarbejdet, fordi ejerlederen nu kan diskutere andet end pris og leverance-stabilitet med sine kunder. Grebet rigtigt an kan ejerlederen positionere sin virksomhed som en alliancepartner, der både kan og vil hjælpe kunden med at nå sine mål og dermed leve op til investorernes forventninger og lovens rammer.
I et internationalt perspektiv får danske SMV’er, der kender egen påvirkning, har en strategi for at reducere den og har styr på data og dokumentation, på den måde et ekstra konkurrenceparameter at gå i markedet med.
De tre basale skridt i at konmme i gang
Skal ens klima-arbejde både leve op til omverdenens krav og forventninger og føre til en forbedret markedposition, er der tre uomgængelige skridt at tage. De er:
- KORTLÆG VIRKSOMHEDENS MILJØ- OG KLIMAPÅVIRKNING - så baseline er kendt og man ved, hvor man får mest klima og miljø for jeres investeringer. Baseline bidrager også til en mere konstruktiv dialog med kunder.
- KORTLÆG OG TAL MED JERES VIGTIGSTE INTERESSENTER - Indled en systematisk dialog med de vigtigste kunder og interessenter. Find ud af, hvilke krav og mål, de opererer med, og hvad de forventer af virksomheden, nu og i fremtiden. Spørg ind til, hvad man som leverandør eller anden slags samarbejdspartner kan hjælpe dem med.
- UDARBEJD EN STRATEGI - Med udgangspunkt i dialogen med kunder, interessenter og baseline skal der udarbejdes en strategi for, hvordan virksomheden reducerer sin miljø- og klimapåvirkning.
Hvad en god klimastratgi skal kunne præstere har Deloitte produceret et samlet bud på, som kan ses neden for.
Denne artikel er del af et tema:
I fokus: klimastrategier
Hvad skal en god klimastrategi kunne i dag? Og hvordan kommer man i gang? CSR.dk leder efter svarene.