Lidl og Waste Hunt vil fjerne affald fra naturen

Lidl og Waste Hunt indgår aftale om samarbejde for at rydde op i naturen og indsamle data om affald. Dagligvarekæden ser frem til at arbejde sammen med græsrodsorganisationen, som Lidl mener har et stort potentiale, og som kan bidrage med viden til at udvikle kædens plastikstrategi fremadrettet. Man håber, at samarbejdet vil skabe opmærksomhed om affald som ender i naturen, lyder det fra Lidl.

Waste Hunt er drevet af frivillige ildsjæle, som den første søndag i hver måned samler affald i og omkring Aarhus..

Dagligvarekæden Lidl har fra den 2. oktober indgået et samarbejde med græsrodsorganisationen Waste Hunt. Waste Hunt er et projekt drevet af frivillige med udgangspunkt i Aarhus, hvis mission er, gennem oprydningsture, at fjerne affald og plastik fra naturen og indsamle data, som dagligvarekæden og andre interesserede kan bruge til at få bedre indsigt i den problematik, der eksisterer omkring affald og plastik.

Hos Lidl ser man store muligheder i samarbejdet med Waste Hunt. Kæden bidrager bl.a. med et setup til indeksering af det indsamlede affald og plastik. CSR-ansvarlig for Lidl, Lærke Skaksen, forklarer:

”Affald hører ikke til i naturen, og i ildsjælene fra Waste Hunt har vi fundet en ligesindet samarbejdspartner, som bogstaveligt talt tager hånd om selve problemet, og som med deres entusiasme og indsamlede data, kan bidrage med ny viden til vores plastikstrategi”, siger hun, og tilføjer:

”Ved at analysere på det affald som ender i naturen, kan vi få værdifuld viden, så vi mere målrettet kan sætte ind, hvor det gør en forskel. Folkene i Waste Hunt har et drive uden lige. Det er et projekt, som vi meget gerne støtter, og som passer godt sammen med Lidl som virksomhed”.

"Affald, og især plastik, i naturen udgør en problemstilling i vores samfund, som vi skal tage alvorligt. Vi er virkelig glade for at indgå samarbejde med Lidl, da vi sammen kan sætte fokus på problemet og gøre en aktiv indsats for at mindske plastikforbruget og bidrage til at skabe en forandring”,udtaler stifter af Waste Hunt, Tina Wulff Jespersen.

Medstifter af Waste Hunt, Florence Martin, tilføjer:

”En stor del af det affald vi indsamler, stammer fra almindelige forbrugsprodukter. Derfor er samarbejdet med Lidl interessant, fordi vi samlet set repræsenterer alle led i kæden med Lidl som både producent og forhandler og med Waste Hunt som den miljøbevidste forbruger. Gennem vores affaldsindsamlinger tilegner vi os en viden omkring emnet og bruger den til at oplyse både forbrugeren og producenten om det fælles ansvar, vi alle har, for at affald og plastik ikke ender i naturen".

Vil gerne vise omfanget af affald i naturen
En af de fælles missioner for samarbejdet er at vise omfanget af skrald i naturen, og bidrage til at mængden forhåbentligt reduceres.

”Om du samler affald sammen med Waste Hunt, du gør det med familien eller på egen hånd, så er det et projekt, som alle kan deltage i”, siger Lærke Skaksen. Hun tilføjer:

”Der har igennem længere tid været et gennemgående fokus på sortering og korrekt bortskaffelse af affald i Danmark, men der er fortsat store mængder affald, som desværre ender i naturen. Medlemmerne i Waste Hunt brænder for det her, og kan vi med dette samarbejde være med til skabe opmærksomhed om problemet, så er vi meget tilfredse”.

Lidl er for første gang med som arrangør til et arrangement med Waste Hunt den 22. oktober i forbindelse med et informationsmøde og igen den 25. november, hvor Lidl-ansatte er med på en Waste Hunt i Aarhus.

Hvis du har lyst til hjælpe til med det gode arbejde, kan du læse mere om Waste Hunt, og om hvornår de mødes næste gang på Waste Hunts Facebookside: www.facebook.com/wastehunt

Læs mere om Lidls overordnede CSR-strategi på: www.lidl.dk/da/ansvarlighed.htm

Om Waste Hunt
Projektet Waste Hunt blev startet i januar 2018 med det formål at rense vores natur for affald og plastik. Vi mødes én til to gange om måneden og tager på affaldsjagt sammen i eller omkring Aarhus og indsamler affald, der ikke hører hjemme i naturen. Hensigten med denne affaldsjagt er at mødes med ligesindede, åbne op for en samtale om affaldshåndtering og indsamle observationer fra personer i lokalområdet.

Lidl Danmarks plaststrategi
Lidl har sat følgende mål for sine butikker i Danmark:

  • I 2025 skal forbruget af plastikemballage skæres ned med 20 %. (Sammenlignet med 2017 og på egne mærker i fast sortiment)
  • I 2025 skal 100 % af plastemballagen bestå af materiale, som i udgangspunktet er genanvendeligt og genbrugeligt. Hvor dette ikke er muligt, skal den benyttes som energikilde. (Gælder egne mærker i fast sortiment. Genanvendelse: Emballagen skal kunne fastholdes og genbruges i materialestrømmen som led i en cirkulær livscyklus)
  • I 2022 skal alle nuværende frugt og grønt-poser erstattes af mere miljørigtige alternativer
  • Lidl Danmark deltager i Dansk Erhvervs rådgivningscenter for plastikreduktion.

Fuldførte og igangværende projekter:

  • Stop af salg af alle plastiksugerør i løssalg fra varesortimentet: Sugerør af plastik findes derfor ikke som løssalg i varesortimentet
  • Lidl har i 2018 indført bæreposer af papir som alternativ til engangsplastikposer, som er udfaset fra butikkerne i Danmark (Plastikposerne erstattedes af indkøbsposer af genanvendte materialer: FSC-certificeret papir og Fairtrade-bomuld)
  • Lidl arbejder løbende på at skære ned for mængden af emballage på egne mærker. Dette gælder også dobbelt indpakning. Med mindre emballage optager varen mindre plads i lastbilerne under transport til butikkerne, som derved skal køre færre gange for at levere samme mængde varer. Derved udledes mindre CO2 ved transport. Lidl har haft succes med at skære ned på emballagen på følgende produkter:
    • Kaffekapsler
    • Nødder
      • Gennem tests med mindre emballage på Lidls nøddeprodukter, har Lidl reduceret emballagens størrelse og derved plastforbruget med ca. 20 %.
    • Formil flydende vaskemiddel
    • Lidl har reduceret emballagens størrelse og derved plastforbruget med 25 %, hvilket svarer til en besparelse på 13,5 tons plastik pr år

Læs mere om Lidls overordnede CSR-strategi på: www.lidl.dk/da/ansvarlighed.htm

Om Schwarz-koncernens 360 graders plaststrategi
Som en af verdens førende detailhandlere er Schwarz-gruppen - som Lidl og Kaufland tilhører - opmærksom på sit ansvar overfor det samfund og det miljø, vi er en del af. Schwarz-koncernen ønsker at tage et medansvar, og som en del af en omfattende 360 graders plaststrategi udvikler Schwarz-koncernen foranstaltninger og implementerer dem verden over. Plaststrategien tager udgangspunkt i en cirkulær tankegang og sigter mod at reducere brugen af plastik.

01.12.2023Lidl Danmark

Sponseret

Lidl vinder med strategi for plantebaseret kost

30.10.2023Lidl Danmark

Sponseret

Nyt undervisningsforløb skal inspirere folkeskoleelever til at lave mad med madspildsvarer

25.09.2023Lidl Danmark

Sponseret

Medarbejdere og kunder bakker op om udfasning af tobak i Lidl

06.12.2022Lidl Danmark

Sponseret

Lidl og Hjernesagen: sammen om både hverdag og fest

31.10.2022Lidl Danmark

Sponseret

Lidl certificerer varer til glæde for kunder og bønder

12.09.2022Lidl Danmark

Sponseret

Lidl sørger for forplejning, når de sammen med Plastic Change samler affald i naturen på World Cleanup Day