22.01.2020 | Strategi & ledelse
Microsoft vil fjerne sin CO2-udledning tilbage til 1975
Med et mål om at blive CO2-negative i 2030, og at indfange alle de drivhusgasser, virksomheden har udledt siden starten i 1975 inden 2050, hæver Microsoft barren for virksomheders klimamål.
Microsofts CEO Satya Nadella (th), President Brad Smith og Chief Financial Officer Amy Hood ses her ved lanceringen af målsætningen om, at selskabet inden 2050 vil have fjernet al den CO2, forretningen har udledt siden grundlægningen. Foto: Microsoft
Microsoft, der har været CO2-neutral siden 2012, har for nylig meldt ud, at man inden 2030 er en CO2-negativ forretning, og at de i 2050 vil have fjernet al CO2, selskabet har udledt siden begyndelsen i 1975.
Læs også: CO2-lagringsteknologi deler vandene
Målet for 2030 dækker også hele værdikæden, og planen for at nå det indebærer, at Microsoft iværksætter en række aktiviteter:
- Den interne CO2-afgift, som Microsoft har arbejdet med siden 2012, vil blive udvidet til at dække både interne og og eksterne udledninger.
- Lancering af et projekt som med brug af Microsofts teknologi skal hjælpe leverandører og kunder reducere deres CO2-aftryk.
- Fra næste år vil virksomheden gøre CO2-reduktioner til et eksplicit krav i virksomhedens indkøb
- Microsoft vil aktivt og åbent tale for politiske tiltag, som fører til CO2-reduktioner og -fangst.
En milliard til forskning i fangst og lagring
Microsofts president, Brad Smith, anerkender, at den teknologi, der skal kunne løse problemet, ikke eksisterer endnu – i hvert fald ikke på en måde, der gør den prismæssigt overkommelig eller effektiv nok.
Det at fange CO2 kan i dag koste op til 600 dollars per ton. I 2020 forventer Microsoft at udlede 16 millioner ton CO2. En udledning, der rundt regnet, er den samme som 15 kulkraftværker. Så der skulle potentielt bruges op mod 9,6 milliarder dollars på at fjerne dette års emissioner alene.
Derfor investerer virksomheden en milliard dollars i innovationsprojekter, der skal forske i at reducere, fange og fjerne CO2’en fra atmosfæren, og i at finde en langsigtet løsning, som sikrer at, den indfangede CO2 ikke slipper ud igen.
Lagring må ikke erstatte reduktioner
Kritikere er bekymrede for, at lagringsmetoden vil fjerne noget af presset på de store klimasyndere for at udlede mindre CO2 og brænde færre fossile brændstoffer.
”Djævlen er altid i detaljen med sådan noget her. Og jeg tror det kommer til at blive rigtig vigtigt, at Microsoft er transparente i, hvad de præcist mener med CO2-negativitet og hvordan de planlægger at nå dertil”, siger Noach Deich, administrerende direktør hos nonprofitorganisationen Carbon180.
Læs også: De største klimasyndere undgår klimaafgifter
Ansatte i Microsoft har endvidere opfordret virksomheden til at tage større skridt i bekæmpelsen af klimaforandringer.
I et brev fra september 2019 krævede medarbejderne blandt andet, at virksomheden fremover ikke indgår samarbejdsaftaler med olieselskaber, ikke finansierer klimaskeptiske politikeres agendaer og tydelig opbakning til målsætningen om nul CO2-udledning inden 2030.
- HCL
Klima, miljø og energi

World Economic Forum's Global Risks Report har længe advaret om en global pandemi
Pandemien har vist, at globale kriser kan ramme virksomheder på områder, som man ikke har taget med i sin risikovurdering. Derfor skal man i sin risikostyring fremadrettet arbejde langt mere med komplekse og strukturelle risici.
Menneskerettigheder

Virksomhederne bør være med til at bekæmpe social ulighed, mener eksperter.
Bevidstheden om social ulighed har aldrig været højere blandt offentligheden. Her er tre bud på, hvordan virksomhederne kan være en del af løsningen.
Klima, miljø og energi

Flere store danske virksomheder erkender, at størstedelen af deres CO2-udledninger ligger udenfor umiddelbar kontrol
I langt de fleste virksomheders tilfælde skal den største mængde CO2-udledning findes i det såkaldte scope 3. “Særligt de små og mellemstore virksomheder er udfordret", udtaler Concitos direktør, Christian Ibsen.
Klima, miljø og energi

REMA 1000 og Schulstad sløjfer hver anden levering med lastbil
Et unikt samarbejde mellem REMA 1000 og discountkædens leverandører af brød betyder, at antallet af leveringer af brød til kædens butikker er halveret på kun et år – svarende til en reduktion på over to millioner kørte kilometer om året.
Klima, miljø og energi

Biodiversitet var hovedtema på klimatopmødet ’One Planet Summit'
Klimatopmødet ’One Planet Summit for Biodiversity’ blev for nyligt afholdt i Frankrig, hvor der i samme forbindelse blev indsamlet omkring 86 milliarder danske kroner til klimaprojektet ’The Great Green Wall Initiative’.
Klima, miljø og energi

Positive 'tipping points' kan få markant indflydelse på den grønne omstilling
Et studie viser, at de såkalde positive 'tipping points' kan udløse en dominoeffekt, hvor store dele af transport, varme og industri vil kunne dekarboniseres.