Milepæl for kemisk genanvendelse af plastaffald i Danmark

En kemisk metode, hvor plast omdannes til pyrolyseolie, kan ifølge Miljøstyrelsen og Miljøministeriet opfattes som genanvendelse. Dette blev bekræftet i et offentligt svar til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Blandet plast kan nu genanvendes i stedet for at blive brændt..

16.03.2021

Sponseret

BASF

Det kræver nye metoder at fremme genanvendelsen af plastaffald. En kemisk metode, hvor plast omdannes til pyrolyseolie, kan ifølge Miljøstyrelsen og Miljøministeriet opfattes som genanvendelse. Dette blev bekræftet i et offentligt svar til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Bekræftelsen kan hjælpe metoden til at blive et vigtigt værktøj for at nå målsætningen om en genanvendelsesgrad på 60% i 2022 i Danmark.

At pyrolyse-metoden er blevet bekræftet som genanvendelsesteknologi for blandet plast, der i øjeblikket bliver sendt til forbrænding, er en milepæl for dansk greentech. Metoden sparer 50% CO2 sammenlignet med forbrænding*. Flere danske kommuner sender allerede deres plastaffald til pyrolyseanlægget hos BASFs partner Quantafuel i Skive, Danmark.

"Miljøministeriets bekræftelse af, at pyrolysemetoden opfattes som genanvendelse, når processen overholder lovkravene i Affaldsloven, er en vigtig milepæl – ikke kun for os og vores partner Quantafuel, men for kemisk genanvendelse generelt. Det kan være til inspiration for andre lande i EU," forklarer Mark Meier, CEO for BASF Nordic / Baltic. "Vi er overbeviste om, at Miljøministeriets svar, og at metoden kan opfattes på lige fod med mekanisk genanvendelse i forhold til genanvendelsesberegning, er nødvendigt for at kunne øge genanvendelsen af den samlede mængde plastaffald."

BASF samarbejder med Quantafuel for at få kemisk genanvendelse af blandet plastaffald op i stor skala. Quantafuel driver et pyrolyse- og renseanlæg til blandet plastaffald i Skive. Den første forsendelse af pyrolyseolie er netop sendt af sted til BASFs anlæg i Tyskland. BASF bruger olien som råvare til fremstilling af nye produkter, herunder plast.

”Svaret fra de danske myndigheder er en vigtig milepæl for projektet og kommer samtidig med, at vores fabrik i Skive har produceret den første kommercielle sending af renset pyrolyseolie i storskala. Sendingen er nu leveret til BASF i Tyskland. På den måde bidrager vi til en cirkulær økonomi for plast, og det er gode nyheder for miljøet,” siger Kjetil Bøhn, administrerende direktør for Quantafuel.

Quantafuel planlægger at bygge flere anlæg i Norden og Europa baseret på den danske erfaring. Miljøstyrelsens og Miljøministeriets samlede svar kan læses her.

Politisk opbakning og industrien bifalder
”Plastikaffald skal genanvendes til ny plastik og ikke brændes af på forbrændingsanlæg. Samarbejdet mellem BASF og Quantafuel viser, at virksomhederne er parate til at investere i nye teknologier, som kan sikre, at ressourcerne bliver genanvendt. Nu venter vi bare på, at kommunerne indfører en ensartet sortering af affaldet, som de er blevet pålagt i den politiske aftale fra juni sidste år. Det er en forudsætning for, at vi kan komme videre – til gavn for klimaet og miljøet,” siger Karin Klitgaard, miljøpolitisk chef i Dansk Industri.

Miljøordfører for Socialdemokratiet Mette Gjerskov bifalder også bekræftelsen af genanvendelsesteknologien og understreger, at der er behov for nye, kreative metoder for at nå i mål:

”En af de største klimamæssige udfordringer er plastaffald. Vi er bagefter på området, og her kan vi desværre ikke sige, at vi er grønne endnu. Der er brug for at tænke kreativt og gå nye veje, hvis vi skal nå klimamålene i 2030. Derfor skal det være attraktivt for virksomheder at genanvende plast fra de danske husholdninger, og derfor er det en rigtig god nyhed, at vi i Danmark kan præsentere en helt ny metode til genanvendelse af plast.”

*ifølge en Life Cycle Assessment (LCA) undersøgelse bestilt af BASF.

09.08.2023BASF

Sponseret

Genanvendte bildæk bliver til nye cykeltasker

10.05.2023BASF

Sponseret

BASF og Danish Crown går sammen om at forbedre svinekødets klimaregnskab

25.04.2023BASF

Sponseret

Startup, der udvikler kosmetik på sukker, vandt dansk semifinale for iværksættere

31.03.2023BASF

Sponseret

International iværksætterkonkurrence: Jagten på arvtageren til den plantebaserede laksebøf er i fuld gang

25.01.2023BASF

Sponseret

Ny nordisk iværksætterkonkurrence skal skubbe til den grønne omstilling

08.07.2022BASF

Sponseret

BASF Venture Capital investerer i Climentum Capitals første fond