03.02.2023 | Samfund
Modebranchen er færdig med pels
Indhold fra partner Hvad er dette?
Den danske modeuge har fjernet pels fra catwalken og snart kan resten af modebranchen i EU blive tvunget til at følge trop.
Billeder
Stephanie Kruuse Klausen fra World Animal Protection Danmark hyldede fredag Copenhagen Fashion Weeks tiltag om at droppe pels.
Pels er passé mener både forbrugere og den danske modebranche, der i dag afslutter første pelsfri modeuge. Forbuddet mod brug af pels for de udstillede designere trådte nemlig i kraft i januar. Et forbud, der bakkes op af danskerne, der mener, at modebranchen bør afholde sig fra at bruge vilde dyr i deres tøj og tilbehør.
I en YouGov-undersøgelse fra 2022 svarede 62 procent, at modebranchen bør forbyde brug af vilde dyr i tøj og tilbehør, mens hver anden dansker mener, at det er designerne, der bør tage ansvar ved ikke at bruge vilde dyr i deres kollektioner. Et naturligt ryk, mener fremtidsforsker Anne Skare Nielsen:
”Tiderne ændrer sig helt vildt lige nu. Det at bruge pels er efterhånden blevet et no-go, og så kan man som branche skrige og hyle lige så tosset man vil, eller man kan vælge i stedet at følge med og rykke ind i fremtiden,” siger Anne Skare Nielsen.
Flere grene af modebranchen er da netop også rykket ind i fremtiden. Verdens største modemagasin Elle blev ligesom modeugen også pelsfri i januar 2023. Men det danske Elle magasin tog allerede skridtet og droppede pels i det danske magasin sidste år.
”Vi ved, at vi som magasin har en stor indflydelse på, hvad der er populært lige nu. Det er derfor helt naturligt for os at sende et signal om, at pels ikke hører til på forsiden af Elle. Vi mener ikke, at pels er et modestatement,” siger Cecilie Ingdal, chefredaktør hos danske Elle.
Hos designduoen Skall Studio har der aldrig hersket tvivl om, at dyrevelfærd var afgørende for deres virksomhed. De har fra begyndelsen baseret deres brand på en politik, der sikrer ordentlige forhold for dyr.
”Vores valg var et etisk valg, men vi fandt hurtigt ud af, hvilke fordele der er ved at passe på dyrene både for os selv, for sundheden og for planeten. For os er det en selvfølge, at vi ikke arbejder med skind og pels. Vi synes, at man som virksomhed har et ansvar for at oplyse de forbrugere, man har, om konsekvensen af brugen af de materialer, man bruger,” siger Julie Skall.
Dyreorganisation hylder modeugen
Dyrebeskyttelsesorganisationen World Animal Protection hylder den danske modeuge for deres bevidste valg om at fjerne pels fra catwalken. Organisationen har sammen med en lang række dyreorganisationer i Europa netop indsamlet 1,4 millioner underskrifter i et europæisk borgerforslag for at få forbudt produktion og import af pels i EU.
Det betyder i praksis, at EU nu er tvunget til at tage stilling til, om pels skal forbydes. I så fald vil europæiske designere på sigt blive tvunget til at fjerne pels fra kollektioner produceret i EU.
”Vi er rigtig glade for, at Copenhagen Fashion Week, som er toneangivende repræsentant for dansk mode, viser et godt eksempel for modebranchen. Tiden er for længst løbet fra, at dyr skal lide for at vi smykke os med pelskraver og pelsfrakker,” siger Stephanie Kruuse Klausen, kampagneansvarlig i World Animal Protection Danmark og afslutter:
”Alt for mange dyr har måtte lide alt for længe. Nu er det heldigvis fortid med pels i den danske modeuge. Vi opfordrer dem til at se på, om vi ikke også skulle få inkluderet andre vilde dyr, som krokodiller, slanger og strudsefjer, hvor dyrene lider for at blive til bælter eller håndtasker.”
Samfund

Nike dropper kængurulæder
Sportsbrandet Nike har annonceret, at de vil stoppe med at bruge kængurulæder. Det er godt nyt for de 1,6 mio. vilde kænguruer, der hvert år bliver jaget og dræbt i Australien.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Pels er passé
Danskerne er færdige med pels, ifølge ny undersøgelse. Den tendens bakkes op af fremtidsforsker og frontløbere i modebranchen.
Indhold fra partner
Samfund

Sociale medier nøler med at fjerne dyremishandling
Ny rapport viser, at YouTube, Facebook og TikTok får milliarder af visninger og delinger på videoer, der indeholder udnyttelse og mishandling af dyr. Dyrebeskyttelsesorganisation raser over manglende handling.
Indhold fra partner
Samfund

Sociale medier bør tage ansvar for dyremishandling
Videoer med dyremishandling maskeret som narrestreger er en stigende trend på medier som YouTube, TikTok og Facebook, hvor videoerne har millioner af seere.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Rejsebranchen vil stoppe trofæjagt
Sydafrika vil profilere trofæjagt som bæredygtig turisme. 35 rejsebureauer opfordrer nu regeringen til at droppe planerne.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Udviklingsbanker undergraver FN's verdensmål
Verdens udviklingsbanker pumper milliarder i landbrugsprojekter kloden rundt, der rydder regnskov og modarbejder FN’s verdensmål om bedre miljø og klima, viser ny rapport.
Indhold fra partner