Ny bog giver tips til fair snak på fødevareemballage

”Fair snak på fødevareemballager” er navnet på en ny bog, som skal guide producenter i at undgå vildledning af forbrugerne.

Ifølge forskerne i FairSpeak-gruppen skal kommunikationen målrettes de situationer, hvor vi som forbrugere skal træffe de valg, vi mener er rigtige..

07.01.2015

CSR.dk

En række forskere fra det CBS-forankrede forskningsprojekt FairSpeak har skrevet bogen ”Fair snak på fødevareemballager”. Bogen er en guide til producenter, så de undgår at vildlede forbrugerne, skriver nyhedsbrevet CBS Research Reporter.

Bogen skal dog ikke kun hjælpe producenterne, den skal også hjælpe politikere og myndigheder til at få styr på kommunikationen på fødevareemballagerne, så forbrugerne i sidste ende har en chance for at træffe de rigtige valg foran køledisken.

Læs også: NGO: Fødevareproducenter skal have større fokus på etik

”Der er en regel, der siger, at man som fødevareproducent ikke må vildlede forbrugerne. Alligevel er der masser af eksempler på vildledende fødevareemballager. Myndighedernes problem er håndhævelsen af reglen. Den er baseret på, at jurister foretager en række skøn af, hvordan emballagen virker på forbrugerne. For at gøre de skøn mere kvalificerede, byder vi ind med en række analyseredskaber og metoder, så det bliver lettere at håndtere reglerne”, siger medforfatter Viktor Smith til CBS Research Reporter.

80 principper
Bogen byder blandt andet på 80 såkaldte fairness-principper, som klæder producenterne på til bedre at kommunikere til forbrugerne via fødevarernes emballage.

Et af eksemplerne på dette er varebetegnelserne. Viktor Smith nævner over for CBS Research Reporter, at vinen ”Primarone” er et eksempel på en varebetegnelse, som vildleder. ”Primarone”-vinen kan nemlig nemt forveksles med den noget dyrere ”Amarone”-vin.

Læs også: Dagligvarebutikker tager bæredygtigt ansvar

”Primarone-navnet er et eksempel på, at producenterne bør medtænke den enkelte forbrugers baggrundsviden, når et produkt navngives og en etiket designes. For forbrugere, der kun har et begrænset kendskab til italiensk vin, er der mulighed for, at forbrugeren vildledes”, lyder det fra Viktor Smith.

Bogen udkommer i januar, og FairSpeak-gruppen, som står bag, er finansieret af Programkomiteen for Fødevarer, Sundhed og Velfærd under Det Strategiske Forskningsråd.

-KLZ

Dansk Standard

Sponseret

DSB anvender ISO 14001 til at skabe struktur på deres arbejde med bæredygtighed

Rambøll A/S

Sponseret

Final Call: ESRS Deep-dive webinar

Relateret indhold

23.04.2025Schneider Electric

Sponseret

Casper skal til EM i elektrikerfaget: ”Jeg er mere end bare en elektriker”

16.04.2025CSR.dk

Der er meget mere at hente i ansvarlig markedsføring

16.04.2025Schneider Electric

Sponseret

Schneider Electric anerkendt som nr. 1 inden for liquid cooling

11.04.2025CSR.dk

Klimavenlig kampagne skal få turister til Aarhus

09.04.2025UN Global Compact Network Denmark

Sponseret

Studentermedhjælper med stærke evner inden for eventafvikling og -koordinering

09.04.2025Toms Gruppen A/S

Sponseret

Toms Gruppen viser fremskridt på alle strategiske bæredygtighedsområder

31.03.2025CSR.dk

ESG-kommunikation med nyt bagtæppe

31.03.2025Creative ZOO

Sponseret

Værdiskabende rapportering: Sådan sikrer I det gode samarbejde

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle