Nyt liv til din computer
Forlæng levetiden på din computer og hjælp miljøet. Nyt stort projekt støttet af Miljøstyrelsen vil undersøge hvordan vi kan nedsætte mængden af elektronikaffald fra private forbrugere.
Genbrug af computere, tablets og mobiltelefoner kan være et enormt miljømæssigt potentiale.
Vores computere og mobiltelefoner er blandt det skrot, der belaster vores miljø allermest. Der afleveres store mængder it-udstyr på de danske genbrugspladser, og der ligger i hobetal af ubrugte computere og mobiltelefoner på lofter og i skabe i de danske hjem. Hvis alt det it-udstyr kunne komme ind i et genbrugsloop, ville det give et stort miljømæssigt potentiale.
Når vores mobiltelefon begynder at blive langsommere og vores computer ikke har de sidste nye styresystemer og programmer, erstatter vi dem hurtigt med splinternye og skrotter de gamle. Men det vil være meget bedre for vores miljø, hvis vi i stedet afleverer det gamle it-udstyr til genbrug. Som det ser ud i dag, kræver det dog en ekstra indsats af os – en indsats, der endda ikke er særlig hensigtsmæssig for miljøet:
”I dag har du ikke rigtig nogen steder, du kan gå hen med dit brugte it-udstyr. Jo, du kan prøve at sælge det på den blå avis eller du kan skrotte det på genbrugspladsen. Men det kunne være meget bedre, hvis det kom ud til en virksomhed som vores, hvor vi kan rense fx computeren, slette alle data og opgradere den, så den er parat til brug hos en ny kunde – og på den måde forlænge levetiden på computeren,” siger Peter Hove, salgs- og marketingschef i Refurb.dk.
Genbrugt it som cirkulær økonomi
Refurb er en cirkulær økonomisk virksomhed, der arbejder med genbrugt it. Virksomheden opkøber brugte computere og mobiltelefoner fra større virksomheder, renoverer (renser, sletter alt data og opgraderer med det nyeste software) dem og sælger dem videre til både virksomheder og private personer. For at det kan give en forretningsmæssig gevinst, køber Refurb indtil videre kun brugt kvalitetsudstyr i større partier fra virksomheder. Men Miljøstyrelsen har netop støttet et stor udviklingsprojekt hos Refurb, hvor virksomheden sammen med Syddansk Universitet undersøger og tester, hvordan det kan blive rentabelt – både miljømæssigt og forretningsmæssigt – at få de private forbrugere med ind i dette cirkulære loop.
”Både på nationalt og europæisk plan er der fokus på at nedbringe affaldsmængder og i stedet kigge mod cirkulær økonomi og genbrug. Vi skal naturligvis i det daglige drive en forretning, men samtidig arbejder vi for at aflive myten om, at nyt er bedre. Hovedparten af vores genbrugte produkter er fra markedets førende producenter og af så høj kvalitet, at efter de har været igennem vores refurbishment kan de sagtens konkurrere med nye produkter og nu håber vi, at vi kan få koblet det private forbrugeres kvalitets it-udstyr med ind i dette loop,” siger Peter Hove.
Vil du videre mere kan du kontakte:
Salgs- og marketingschef Peter Hove, pho@refurb.dk eller 38 41 36 93
Projektleder Mette Marie Karlberg, mmk@refurb.dk eller 38 41 36 84