Om forræderi, forretning og nye fremtidsmuligheder

Bæredygtighed handler om at styrke flere bundlinjer – også den økonomiske – uanset om man er NGO eller virksomhed. Men det er ikke altid let. Det ved Vibeke Tuxen alt om. For hun har arbejdet på begge sider. I dette interview deler hun erfaringer og råd.

Vibeke Tuxen har brugt Sustainable Business Change Manager uddannelsen til at kickstarte sin egen konsulentvirksomhed..

Da Vibeke Tuxen sidste år startede på sit 5-måneders certificeringsforløb som Sustainable Business Change Manager var målet klart: Hun ville have papir på sine praktiske erfaringer med bæredygtighed gennem mere end to årtier – og hun ville bygge oven på med ny viden og brugbare værktøjer til at styrke sit næste skridt i arbejdslivet som selvstændig CSR-konsulent.

Det er ikke en tilfældighed, at Vibeke Tuxen med sin virksomhed VTuxen har valgt at fokusere konsulentgerningen på at rådgive virksomheder i deres arbejde med CSR – og på at rådgive NGOer i at samarbejde med virksomheder.

- Virksomheder og NGOer arbejder ud fra hver deres sprog, kultur og arbejdsvilkår. De forstår simpelthen ofte ikke hinanden, siger Vibeke, som kender og forstår begge parter efter mange års arbejde hos NGOen Verdens Skove, efterfulgt af seks år som projektkonsulent i Grundfos’ bæredygtighedsafdeling.

Fra forræder til forretningspartner

Da Vibeke Tuxen startede sin karriere i 90’erne hos Verdens Skove, oplevede hun selv, hvor stor en forskel det kunne gøre at samarbejde med virksomheder om at skabe bæredygtig indkomst for fattige mennesker i ulandene. 

Også selvom det dengang var ganske kontroversielt at gøre det.

- Dengang blev det at samarbejde med virksomheder af de fleste NGOer betragtet næsten som forræderi, fortæller Vibeke. Men Verdens Skove udviklede et samarbejde med COOP og andre virksomheder om afsætning af småskovejeres produkter fra regnskoven, længe før det var velset at krydse grænser mellem sektorerne.

Glem ikke de interne CSR-partnere

Hos Grundfos fik Vibeke Tuxen ikke kun indsigt i hvad CSR kan gøre for virksomhedens finansielle bundlinje. Det var også hér, at hun fik blik for en ligeså vigtig CSR-partner: nemlig medarbejderne.

Her opbyggede Vibeke Tuxen medarbejderprogrammet Water2Life, hvor det lykkedes at engagere hele 17.000 medarbejdere i 80 Grundfos selskaber til at give rent vand til verdens fattige mennesker.

- Det er nok ét af de CSR-resultater, jeg hidtil har været med til at skabe, som er nået længst ud, og som jeg er allermest stolt af, fortæller Vibeke og reflekterer videre:

- Det sværeste er at få en god strategi til at leve i virksomheden. Det skal have mindst lige så stort fokus som selve strategien. Derfor er det også vigtigt at forstå virksomheden indefra - ellers kan du som leder ikke skabe de forandringer, der skal til.

Fremtidsplanerne

Så hvad skal der ske nu?

- Jeg ønsker at udvikle min forretning til at skabe mest mulig bæredygtighed for flest mulige virksomheder, inklusiv den finansielle bæredygtighed, forklarer Vibeke, som med sin certificering som Sustainable Business Change Manager føler sig særdeles godt klædt på til opgaven.

- Uddannelsen har givet mig et solidt analyseapparat og en klar forståelse for, hvordan strategi omsættes til praksis, på en måde som den enkelte medarbejder kan se sig selv i. Det er jo egentlig ikke så lidt, fortæller Vibeke og uddyber:

- Jeg plukker i alle elementerne i uddannelsen i forhold til den enkelte virksomheds behov. Virksomheder er meget forskellige, og jeg har fået en bredde med, som gør, at jeg kan tilpasse min ekspertise til den enkelte virksomhed – og ikke omvendt.

VTuxens tre konsulentben

1. Lej en CSRchef – til udvikling af strategi og handleplan for virksomheden

2. Partnerskaber - mellem virksomheder og NGOer

3. CSR projektudvikling.

Læs meget mere på www.vtuxen.dk

Sustainable Business Change Manager er en praktisk uddannelse for specialister, ledere og rådgivere, der ønsker viden og værktøjer til at sammenkoble forretning med samfundsansvar og forandringsledelse. 

Læs mere på www.sustainablebusinesschangemanager.dk

Denne artikel er del af et tema:

I fokus: certificering og uddannelse

09.10.2024TANIA ELLIS - The Social Business Company

Sponseret

Deltag i ESG Efterårsskole: Få viden og værktøjer i din efterårsferie

15.08.2024TANIA ELLIS - The Social Business Company

Sponseret

Har du kompetencerne til at bygge business casen for ESG?

15.08.2024TANIA ELLIS - The Social Business Company

Sponseret

Derfor giver en praktisk ESG uddannelse det hurtigste afkast

24.05.2024TANIA ELLIS - The Social Business Company

Sponseret

Sådan får du CSR ind i hjertet af salgsindsatsen

09.05.2024TANIA ELLIS - The Social Business Company

Sponseret

Trends & Insights: How does geopolitics affect your business and due diligence efforts?

08.05.2024TANIA ELLIS - The Social Business Company

Sponseret

Trends & Insights: How does geopolitics affect your business and due diligence efforts?