Oslo bliver Nordens grønne hovedstad

Magten er skiftet i den norske hovedstad, og den nye rød-grønne koalition har med det samme markeret sig: Oslo skal sige farvel til fossile brændstoffer og presse CO2-udslippet i bund.

En rød-grøn koalition har indtaget rådhuset i Oslo og vil stoppe byens investeringer i fossil energi. Foto: Flickr/Wojtek Gurak.

21.10.2015

CSR.dk

Det er nye tider hos vores naboer mod nord. Efter 18 år med borgerligt styre overtog en koalition af Sosialistisk Venstreparti, Arbeiderpartiet og Miljøpartiet De Grønne magten i Oslo for en måneds tid siden, og det kommer indbyggerne i den norske hovedstad – og resten af landet – til at kunne mærke, skriver Politiken.

Læs også: OECD: Vi vil have bedre klima, men love og regler passer til fossile brændstoffer

Som et af de centrale punkter i den Platform for Byrådssamarbeid, de tre partier fremlagde i mandags, står nemlig et komplet boykot for investeringer i fossile brændstoffer, der betyder, at den kommunale pensionskasse, Oslo Pensjonsforsikring, inden for den nærmeste fremtid skal have flyttet de 61 mia. danske kroner, den har investeret i netop fossil energi, over i mere bæredygtige projekter.

Derudover skal Oslo i 2030 have reduceret sit CO2-udslip med 95 procent sammenlignet med 1990, ligesom biltrafikken skal mindskes med 20 procent inden 2020 og en tredjedel inden 2030.

Med Norges status som olieland og den stenrige oliefond som en af verdens største investeringsaktører in mente, er der ikke alene en række åbenlyse miljømæssige aspekter ved beslutningen, men også nogle mere symbolske, men bestemt ikke mindre vigtige, ifølge Oslos nye magthavere.

”Vi sender et stærkt signal. Det meste af det kul, olie og gas, vi kender til, skal blive liggende i jorden for at forhindre katastrofale klimaforandringer. Derfor er det vigtigt at trække investeringer ud af fossil energi”, siger De Grønnes spidskandidat i Oslo, Lan Marie Nguyen Berg, til Politiken.

Det daværende konservative byråd besluttede godt nok allerede i marts at stoppe investeringer i kul, men da Norge kun har ganske få, små kulminer, var det ikke nogen svær beslutning. Lidt mere opsigt vakte det dog, da det norske Storting i juni fulgte op ved at gøre samme politik gældende for førnævnte oliefonds gigantiske pengetank på over 6.000 mia. danske kroner.

Læs også: Ikke flere norske oliepenge til fire asiatiske virksomheder

Herhjemme har byrådet i Roskilde for tre uger siden ligeledes vedtaget et totalt stop for ’sorte’ investeringer i kommunen, men Oslo, der ifølge det rød-grønne samarbejdsoplæg vil vokse med 200.000 indbyggere de næste 20 år, er den første hovedstad i verden, der på den både blacklister fossile brændstoffer.

-AK

Dansk Standard

Sponseret

DSB anvender ISO 14001 til at skabe struktur på deres arbejde med bæredygtighed

Rambøll A/S

Sponseret

Final Call: ESRS Deep-dive webinar

Relateret indhold

24.04.2025Mind Energy

Sponseret

Energi Danmark konsoliderer sig på tværs af Norden

23.04.2025CSR.dk

Fra mælkekarton til byggemateriale: Skånsk virksomheder fordobler kapaciteten

22.04.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Kan du samle det stærkeste hold klimakæmpere?

22.04.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Aktiv transport med 10 virksomheds initiativer

22.04.2025Schneider Electric

Sponseret

Schneider Electrics Go Green Competition vender tilbage i 2025 – danske grønne talenter skal i spil

10.04.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Dit transportvalg har betydning for dit helbred og vores planet

09.04.2025CSR.dk

93,6 millioner sikrer CONCITOs fortsatte indsats

09.04.2025CSR.dk

Vognmænd får mulighed for at søge om støtte til grønne lastbiler

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle