Overskudsvarme kommer fjernvarmekunder til gavn

Energieffektivisering hos en glasproducent betyder, at overskudsvarmen gavner både virksomhedens bundlinje og de lokale fjernvarmekunder.

Overskudsvarmen fra glasproduktionen ledes over i fjernvarmeværkets akkumuleringstank, som lagrer 100 MWh svarende til 1,7 millioner liter vand, hvilket dækker en til fire dages varmeproduktion. Modelfoto: Thinkstock..

10.06.2014

CSR.dk

”For SE Big Blue gælder det absolut ikke kun projekter på dansk grund, vi skal og er i færd med at skubbe til projekter i udlandet”…, siger Rasmus Plougmann, direktør i SE Big Blue. Foto: SE Big Blue..

SE Big Blue, der rådgiver firmaer om energiløsninger, har med et energieffektiviseringsprojektet medvirket til, at glasproducenten Ardagh Glass Holmegaard ved Næstved nu opsamler store mængder overskudsenergi fra produktionen.

Mere præcist drejer det sig om 18.000 MWh per år svarende til 1.300 danske husstandes årlige varmeforbrug. De 18.000 MWh sælges til det lokale fjernvarmeværk, Fensmark Fjernvarme, som leder overskudsvarmen ud til borgerne, der derved opnår billigere varme. Projektet sikrer desuden glasproducenten en stor reduktion i energiregnskabet.

Læs også: Nedsæt varmeforbruget med ny Dong-applikation

”Selvfølgelig er målet med hele effektiviseringen og udnyttelsen af overskudsvarme både internt i huset og eksternt til Fensmark Fjernvarme et spørgsmål om bundlinje og 18.000 MWh at sælge af. Men vi er samtidig områdets største virksomhed med en forankring, som går langt tilbage i tiden. Og derfor handler det også om at sikre arbejdspladserne på dansk grund”, siger direktør i Ardagh Glass Holmegaard, Henrik Bonné.

SE Big Blue har i det konkrete tilfælde stået for hele projektets gennemførsel.

”Hvor vi tidligere primært har løftet den strategiske rådgivning i forhold til energieffektivisering af virksomheder, så har vi denne gang også haft den overordnede kasket på. I tæt samarbejde med Ardagh Glass Holmegaard har vi sørget for hele den praktiske proces sideløbende med rådgivning og strukturering af fabrikkens produktion af overskudsvarme”, siger Lars Ole Andersson, strategisk rådgiver i SE Big Blue.

<p>”… det tegner lyst for strategisk rådgivning i forhold til energibesparelser”.</p>

- Rasmus Plougmann, direktør i SE Big Blue

Projektet kan måske spredes ud
Det danske glasværk i Ardagh-koncernen producerer glas til emballage, og da koncernen har mere end 100 fabrikker på verdensplan, heraf 28 glasværker, giver det grobund for at sprede Holmegaard-projektet ud til andre af Ardaghs fabrikker.

Fordi fjernvarme er en dansk ting, så tænkes der i andre internationale løsninger, og for Ardagh Glass Holmegaard slutter effektiviseringen ikke med opsamling af 18.000 MWh til videresalg.

Læs også: Nykredit lancerer ambitiøs klimaindsats

”Vi skal først og fremmest sikre produktionen, og med skridtet her, er vi langt. Men fremadrettet er der mere i støbeskeen, særligt med udgangspunkt i det vi allerede har etableret i samarbejde med SE Big Blue. Nu kan vi forsyne vores naboer med varme, men hvem ved, hvad det næste bliver. Idéerne er mange, så det er bare at klø på”, siger Henrik Bonné.  

Om SE Big Blue

SE Big Blue arbejder tæt sammen med sine kunder for at reducere og styre deres energiomkostninger og hjælper dem med at foretage strategisk energiplanlægning. Ifølge SE Big Blue har virksomhedens rådgivende ingeniører siden 2003 realiseret energibesparelser for over 500 GWh. Alene det seneste år er har diverse projekter skruet ned for energien med 199 GWh.

En totalløsning
Med projektet har SE Big Blue medvirket til en reduktion i energiforbruget og en generel effektivisering, men samtidig også udfordret sin egen rolle inden for strategisk rådgivning, og nu bygget et ekstra lag på forretningen.

Projektet har ifølge SE Big Blue givet en særlig ekspertise, som der kan trækkes på i kommende projekter, også i udlandet. 

Læs også: Kina vil suge Danmarks energierfaringer til sig

”Det betaler sig at effektivisere energimæssigt, det ses tydeligt både med Ardagh Glass Holmegaard og andre kunder i vores portefølje. For SE Big Blue gælder det absolut ikke kun projekter på dansk grund, vi skal og er i færd med at skubbe til projekter i udlandet, og det tegner lyst for strategisk rådgivning i forhold til energibesparelser”, siger direktør i SE Big Blue, Rasmus Plougmann.

Dansk Standard

Sponseret

DSB anvender ISO 14001 til at skabe struktur på deres arbejde med bæredygtighed

Rambøll A/S

Sponseret

Final Call: ESRS Deep-dive webinar

Relateret indhold

24.04.2025Mind Energy

Sponseret

Energi Danmark konsoliderer sig på tværs af Norden

23.04.2025CSR.dk

Fra mælkekarton til byggemateriale: Skånsk virksomheder fordobler kapaciteten

22.04.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Kan du samle det stærkeste hold klimakæmpere?

22.04.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Aktiv transport med 10 virksomheds initiativer

22.04.2025Schneider Electric

Sponseret

Schneider Electrics Go Green Competition vender tilbage i 2025 – danske grønne talenter skal i spil

10.04.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Dit transportvalg har betydning for dit helbred og vores planet

09.04.2025CSR.dk

93,6 millioner sikrer CONCITOs fortsatte indsats

09.04.2025CSR.dk

Vognmænd får mulighed for at søge om støtte til grønne lastbiler

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle