Planten, der kan det hele: Tangfarme skyder op i Europa
I Asien har man en stærk tradition for at dyrke tang. Men nu begynder vi europæere at få øjnene op for potentialet i den lille vandplante. Den optager CO2 fra luften, kræver ingen jord eller rent vand for at blive dyrket og kan bruges i både fødevarer, medicin, tekstiler og plastik.
Indtil videre står Asien stadig for 99 procent af de 33 millioner tons tang, der bliver produceret hvert år. Foto: grifco/123RF.
Ud for øen Frøya startede det norske firma Seaweed Solutions i 2009 en tangfarm. Den har siden vokset sig større og fylder i dag 65 hektarer og er en af Europas største. Seaweed Solutions er en af de europæiske pionervirksomheder, som er hoppet med på en voksende bølge, der ser fremtiden i tangproduktion.
For tang er nemlig en lille plante med et stort potentiale. Hvor afgrøder i landbruget har brug for både jord, rent vand, kemikalier og gødning for at blive dyrket, skal der blot havvand og snore til for, at tangen kan dyrkes som tøj på en tøjsnor. Men den har flere klare fordele.
Læs også: Ny tænketank: ”Vi skal også tale blå omstilling”
For når tangen vokser, opfanger den næringsstoffer fra havet, hvilket forbedrer vandkvaliteten. Og samtidig opfanger den også CO2 fra atmosfæren, hvilket den faktisk gør mere effektivt end træer på landjorden.
”Med tang får man det hele: Klimaforbedringer, havmiljøforbedringer og et produkt, der kan erstatte produkter med et højere klimaaftryk,” siger Annette Bruhn, der er seniorforsker på Aarhus Universitet ved Institut for Bioscience.
Det klimavenlige alternativ
Men hvad kan vi så bruge tangen til? Det umiddelbare svar er naturligvis, at vi spiser den. Selvom det ikke er en tradition i Norden, er tang en spiselig delikatesse flere steder på Jorden. Det er dog ikke kun som tilbehør til maden, at tang kan gøre sig gavnlig.
Faktisk kan tang bruges til alt fra fødevarer, foder og medicin til tekstil, kosmetikprodukter og plastik. Derfor ligger potentialet også i hvad tang kan erstatte, som ellers har et højere CO2-aftryk.
Læs også: Ølinnovation er godt nyt for klimaudsatte landbrug
Ifølge Anette Bruhn kunne det for eksempel være som protein i plantefars eller erstatning for soyaprodukter til dyrefoder. ”Der er så mange udfordringer i vores fremtidige samfund, som tang vil kunne løse – det tror jeg, mange industrier vil få øjnene op for”, fortæller hun og fortsætter:
”Men tangindustrien bør gøre alt for ikke at gentage samme fejl som landbruget på land. Så tangproduktionen udvikles på en måde, så det bliver mere bæredygtigt i det store billede med biodiversitet, klima og havmiljø”.
85.000 nye jobs
Indtil videre er tangproduktionen i Europa stadig begrænset. Asien står stadig for 99 procent af de 33 millioner tons tang, der bliver produceret hvert år. Men det har taget til inden for de seneste ti til 15 år i Europa.
Ifølge en rapport fra koalitionen Seaweed for Europe, som arbejder for at fremme og skalere en bæredygtig tangindustri i Europa, kan den europæiske tangindustri i 2030 blive over ni milliarder euro værd og skabe 85.000 nye jobs.
Læs også: Biodiversitet kan være nøglen til et klimarobust landbrug
Ifølge Anette Bruhn har vi kun set starten på tangproduktion i Europa, der ser et stort potentiale for Danmark. ”Hvis vi anlagde tangproduktion i omkring bare fem procent af de områder, Danmark har planlagt havvindmølleparker i, kunne der produceres 76.000 tons tang om året. Samtidig vil der kunne fjernes næsten 500 tons kvælstof og 6.500 tons CO2”, afslutter Annette Bruhn.
- KCP
