03.08.2020 | Strategi & ledelse
Profiler skal rådgive Frederiksberg om bæredygtighed
Frederiksberg Kommunes nyoprettede bæredygtighedsråd skal sætte standarden for den bæredygtige omstilling på hele Frederiksberg. Med bæredygtighedsrådet får kommunen kvalificeret rådgivning og inspiration til at udvikle og implementere nye grønne, sociale og økonomisk bæredygtige løsninger, der kan hjælpe med at indfri ambitionerne i FN’s verdensmål.
Frederiksberg Kommunes borgmester nævner blandt andet, hvordan kommunen skal være Danmarks elbil-by nummer ét.
Frederiksberg Kommune besluttede med budget 2020 at hæve ambitionsniveauet i arbejdet med at skabe en grøn og bæredygtig by. Kommunen nedsætter derfor et bæredygtighedsråd, som skal sikre implementeringen af FN’s verdensmål og sætte nye standarder for den bæredygtige omstilling.
Bæredygtighedsrådet er sammensat af ti eksperter fra både offentlige og private aktører, der repræsenterer kompetencer inden for miljø og klima samt økonomiske og sociale forhold. Desuden indgår magistratens medlemmer i bæredygtighedsrådet.
Læs også: Danica Pension fremviser CO2-venlige investeringer og vil reducere klimabelastningen yderligere
Borgmester Simon Aggesen (C) er stolt over bæredygtighedsrådets faglige tyngde og har høje forventninger til arbejdet:
”Bæredygtighedsrådet bliver et fyrtårn i vores indsats for at gå forrest med bæredygtige løsninger. Det skal omsætte vores tårnhøje ambitioner inden for den bæredygtige omstilling til virkelighed. Med bæredygtighedsrådet kommer vi til at hæve barren helt enormt”, siger han og uddyber:
”Helt konkret skal bæredygtighedsrådet rådgive os i forhold til, hvordan vi realiserer vores ambitioner om at være Danmarks mest bæredygtige kommune. Vi vil være CO2-neutrale i 2030, være Danmarks elbil-by nummer ét og vi vil fortsat være en rummelig by med en social balance, hvor der er plads til både direktøren og håndværkeren og folk med forskellige indkomster og baggrunde. Bæredygtighedsrådet skal hjælpe os med at finde de nye og innovative løsninger, så vi når i mål med vores ambitioner”.
Læs også: København skærper miljøzone, men møder kritik
Medlemmer af Frederiksberg Kommunes bæredygtighedsråd
• Katherine Richardson, leder af Sustainability Science Center, Københavns Universitet
• Lars Aagaard, administrerende direktør, Dansk Energi
• Nikolaj Malchow-Møller, rektor, Copenhagen Business School
• Katrine Krogh Andersen, dekan, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
• Lotte Jensen, direktør, VIVE
• Anders Eldrup, bestyrelsesformand, Danmarks Grønne Investeringsfond
• Stine Kirstein Junge, privatsektoransvarlig og formand for SDG Accelerator, UNDP Danmark
Bæredygtighedsrådets rolle
Bæredygtighedsrådet skal konkret rådgive Magistraten om projekter under kommunens klimafond samt inspirere til løsninger, der skal sikre implementeringen af FN’s verdensmål med udgangspunkt i budgetstrategien Bæredygtigt Frederiksberg. Bæredygtighedsrådet vil dermed have et tværgående fokus på miljø, økonomi og social bæredygtighed.
Bæredygtighedsrådet er etableret for en toårig periode, og rådet vil mødes fire gange om året. Borgmesteren varetager hvervet som formand for bæredygtighedsrådet. Første møde i bæredygtighedsrådet finder sted den 16. september 2020.
- HCL
Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.
Deltag i debatten
Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.
Supply chain

DSV mangler klimaløsninger
Transportbranchen er en af de mest forurenrende brancher på globalt plan, og DSV er blandt de større virksomheder, der endnu ikke har præsteret på konkrete klimaambitioner. Ifølge bæredygtighedschef mangler der grønne løsninger i sektoren.
Klima, miljø og energi

Trods vækst tager erhvervsgiganter vigtige skridt i klimakampen
Selv om flere af Danmarks store virksomheder viser store omsætningstal har de også formået at reducere CO2-udledningen de seneste to år. Det viser en kortlægning af Finans. Flere aktører er dog skeptiske overfor virksomhedernes samlede klimaindsats.
Klima, miljø og energi

Nyt SKI-mærkat skal gøre de grønne valgmuligheder synlige
Det er nu blevet lettere at finde og vælge flere grønne produkter på SKI’s fællesoffentlige indkøbsaftale ’50.20 Forbrugsartikler’, på grund af et nyt sorteringsfilter, som viser grønne alternativer til engangsservice, madfilm, poser og sække. På sigt skal det rulles ud på flere produktområder og SKI-aftaler.
Strategi & ledelse

Singapore og Rotterdam vil etablere grøn shippingkorridor
De to havne Maritime and Port Authority of Singapore og Port of Rotterdam går sammen om at skabe en korridor, der både skal være effektiv og klimavenlig.
Medarbejder

Undersøgelse: Danskerne stiller større krav til takeaway-leverandører
En ny undersøgelse viser, at danskerne er begyndt at stille skarpt på særligt arbejdsforhold i takeaway-branchen.
Strategi & ledelse

Topchef: Grøn omstilling i luftfarten kræver investeringer og beslutninger
Fokus på den grønne omstilling i luftfarten er accelereret inden for de seneste år, men aktiviteten stiger, og derfor skal der ekstra fart på de politiske beslutninger, mener topchef hos Billund Lufthavn.