SDG-partnerskaber er også for mindre NGOer og virksomheder

Mange års arbejde med internationale udviklingsprojekter har givet Business Developer hos Danish Forestry Extension, Vibe Jensen, praktiske erfaringer, som hun deler hér og i en ny guide til strategiske partnerskaber mellem mindre NGOer og virksomheder.

Vibe Jensen tog sidste år den praktiske uddannelse Sustainable Business Change Manager.

Med mere end syv års hands-on erfaring fra internationale udviklingsprojekter i lande som Mozambique, Uganda, Sierra Leone, Mali, Vietnam og Brasilien, har Vibe Jensen bogstaveligt talt fået masser af SDG-jord under neglene.

For til dagligt arbejder Vibe Jensen som Business Developer & Programme Officer hos den medlemsejede nonprofitforening, Skovdyrkerne, som i mere end hundrede år har haft fokus på dansk skovbrug.

Siden 1992 har organisationen med sit internationale ben, Danish Forestry Extension (DFE), anvendt sin erfaring i globale udviklingsprojekter.

Her er fokus ikke kun på at fremme skov- og naturforvaltning, men i naturlig forlængelse heraf også på fattigdomsreducering og forbedret markedsadgang blandt småbønder i mere end 25 lande verden over.

Praktiske erfaringer i ny partnerskabsguide

Som Business Developer har Vibe Jensen bl.a. været med til at udvikle en model for kombineret skovrejsning, mikro kredit og co2 lagring i Vietnam. Her donerer danske virksomheder penge, der kanaliseres til DFEs skovbrugskoorperativ i Vietnam som rentefri mikrolån.

Dette giver de lokale mulighed for at plante mere skov i længere rotation, til gavn for klimaet (CO2 lagring) og deres indtægt. På sigt er det ambitionen, at kooperativet bliver FSC-certificeret, og at de virksomheder, der donerer også involveres i produktionen f.eks. ved at lave specifikke produktlinjer som fx legetøj, der kan produceres lokalt og sælges i Danmark.

- Sådanne typer projekter kræver altid at vi tænker i værdiskabende samarbejdsrelationer med private virksomheder, fordi de særligt i forhold til afsætning og markedsadgang, spiller en vigtig rolle, forklarer Vibe Jensen, som deler netop sine partnerskabserfaringer i en ny guide, der er blevet produceret i samarbejde mellem fem NGO’er: Skovdyrkerne/Danish Forestry Extension, Ghana Venskab, DIB, Verdens Skove og VedvarendeEnergi samt konsulentvirksomheden MiGrow.

Guiden ”Værdiskabelse, videndeling og ”vi-følelsen” giver praktiske anvisninger til, hvordan også mindre NGOer og virksomheder kan samarbejde omkring indfrielsen af SDGerne.

Den er bygget op som et opslagsværk, der blandt andet giver gode råd og anvisninger til forretningsmodeller, værdiskabelse, rollefordelinger og kommunikationen om det gode partnerskab.

Praktisk uddannelse til CSR-baseret forretningsforståelse

Selvom Vibe Jensen har mange års erfaring fra praktikerfeltet, følte hun sidste år, at det alligevel var tid til en opgradering af både viden og værktøjskasse.

- I min dialog med virksomheder om mulige projektsamarbejder, har jeg erfaret at man både skal tilpasse projektets samarbejdsflader til virksomhedens interesse og kompetence, men også guide virksomheden til hvad der er realistisk og muligt. Som projektansvarlig ved jeg, hvad der sker og hvad vi kan ”on ground”, og kan derfor sikre at projektet bliver realistisk og relevant for målgruppen. Det er vigtigt at være god til at lytte, inspirere og idéudvikle, forklarer Vibe Jensen.

Derfor tog Vibe sidste år den praktiske uddannelse Sustainable Business Change Manager, som har givet hende et godt fundament for at tænke strategisk, udvælge fokusområder, inddrage interessenter og ledelse, rapportere og kommunikere i arbejdet med CSR og SDGerne.

- Der er meget fokus på hvordan NGO’er og virksomheder kan samarbejde, f.eks. for at opnå større impact i projekter, sikre ansvarlighed i værdikæden og fremtidssikre adgang til råvarer. Uddannelsen har givet mig masser af ny inspiration og konkrete værktøjer til, hvordan vi kan fortsætte med at udvikle flere værdiskabende partnerskabsprojekter, fortæller Vibe Jensen.

Vibes tre gode partnerskabsråd

  1. I dialogen med virksomheden bør der være fokus på værdiskabelsen “hvad kan vi sammen”, frem for på økonomien “hvad kan virksomheden betale”.
     
  2. Relationsopbygning og -vedligeholdelse er et vigtigt aspekt. Det handler om at få skabt en ”vi-følelse” omkring projektet, så alle parter føler ejerskab.

  3. Brug andre CSR-ansvarlige som sparringspartnere - nye øjne og erfaringer fra andre virksomheder kan være en stor hjælp til at overkomme udfordringer eller idéudvikle.   


Download partnerskabsguiden ”Værdiskabelse, videndeling og ”vi-følelsen”

Læs mere om Skovdyrkernes internationale projekter
 

Sustainable Business Change Manager er en praktisk uddannelse for specialister, ledere og rådgivere, der ønsker viden og værktøjer til at sammenkoble forretning med samfundsansvar og forandringsledelse. Næste hold starter i august 2019. 

Læs mere på www.sustainablebusinesschangemanager.dk

Denne artikel er del af et tema:

I fokus: certificering og uddannelse

09.10.2024TANIA ELLIS - The Social Business Company

Sponseret

Deltag i ESG Efterårsskole: Få viden og værktøjer i din efterårsferie

15.08.2024TANIA ELLIS - The Social Business Company

Sponseret

Har du kompetencerne til at bygge business casen for ESG?

15.08.2024TANIA ELLIS - The Social Business Company

Sponseret

Derfor giver en praktisk ESG uddannelse det hurtigste afkast

24.05.2024TANIA ELLIS - The Social Business Company

Sponseret

Sådan får du CSR ind i hjertet af salgsindsatsen

09.05.2024TANIA ELLIS - The Social Business Company

Sponseret

Trends & Insights: How does geopolitics affect your business and due diligence efforts?

08.05.2024TANIA ELLIS - The Social Business Company

Sponseret

Trends & Insights: How does geopolitics affect your business and due diligence efforts?