10.11.2016 | Samfund
Soldrevne bænke lader mobiler og e-cykler op
Ingeniørfirmaet Newtek har udviklet en bænk til byrummet, som gennem solenergi lader mobiltelefoner og e-cykler op. Bænkene virker også i de mørkeste vintermåneder og registrerer miljødata til online brug.
De soldrevne bænke er allerede sat op i en række amerikanske og europæiske byer. Newteks vision er at udbrede bænkene til det nordiske marked. Foto: Newtek.
Med den nyeste opfindelse ’Smart Bænken’ fra det danske firma Newtek kan man få et hvil i det offentlige rum samtidig med, at man lader sin mobil eller e-cykel op. Opfindelsen er en soldreven bænk, som har USB-porte eller netstik og sensorer til måling af data.
Læs også: Solceller skal forsyne nyt fængsel med strøm
Strømmen kommer fra det indbyggede solcellepanel via bænkens batterier, og også i de mørkeste vintermåneder er der tilstrækkelig kapacitet af solceller til en konstant strømforsyning. Bænkene udbyder desuden internet, mens det i visse tilfælde er muligt at foretage et nødopkald via en knap på Smart Bænken.
Flere funktioner
Flere af bænkene er mere end ”bare” hvilepladser og opladestationer – de registrerer nemlig også miljødata såsom luftkvalitet, temperatur, energiniveau fra solen eller støjniveau. Som borger vil man i fremtiden kunne finde disse oplysninger på nettet.
Hos Newtek ser man opfindelsen som en intelligent kombination af byrumsinventar, mobilitetsteknologi og et bæredygtigt produkt.
Læs også: Kasserede mobiltelefoner er en stor miljøsynder
"Smart Bænken viser, at udviklingen indenfor byrumsinventar fortsætter i en mere avanceret retning. Vi har allerede adopteret dette i vores solcelledrevne smarte belysningsløsninger til uderummet, og vi observerer løbende disse ændringer meget nøje, så vi kan fortsætte med at introducere innovative produkter”, siger Roberto Stellini fra Newtek, som også leverer solcelledrevne belysningssystemer til stier, pladser og veje.
- KLZ
Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.
Deltag i debatten
Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.
Supply chain

Hvad kaffegrums dog kan bruges til!
Har du set mine veganske sneakers af kaffegrums? Det spørgsmål kan man faktisk stille nu pga. to dele innovation og en del gode alliancer.
Kommunikation

Aarhusiansk Kvickly bliver til klimalaboratorium
Coop har udvalgt en Kvickly i Aarhus som testlaboratorium for klimavarer og klimatiltag.
Menneskerettigheder

Bedre praksis ved minedrift eller langsommere grøn omstilling
Den grønne omstilling kan blive sat ned i tempo, hvis ikke virksomheder inden for minedrift ændrer praksis på miljø- og menneskerettigheder.
Samfund

Ny kortlægning: Over halvdelen af de videregående uddannelser giver nu kompetencer inden for grøn omstilling
For første gang er det kortlagt, hvilke videregående uddannelser som giver kompetencer med relevans for den grønne omstilling. Tallene viser, at 65 procent af landets videregående uddannelsesudbud nu arbejder aktivt med grøn omstilling i uddannelsen.
Klima, miljø og energi

Nyt projekt skal vise vej mod Power-to-X i hovedstadsområdet
Region Hovedstaden er gået sammen med Aalborg Universitet og tænketanken Grøn Energi om at få kortlagt muligheder og grundlag for at placere et eller flere Power-to-X anlæg i hovedstadsområdet – og udnytte overskudsvarmen til fjernvarme.
Samfund

Gode takter i grønne investeringer på statens vegne
Udsigten fra Danmarks Grønne Investeringsfond er god: 2021 bød på rekordhøj aktivitet og CO2-reduktion i deres investeringer.