26.02.2020 | Klima, miljø og energi
Stigende forventningspres rammer detailbranchen
Detailbranchen mærker et stigende pres fra forbrugerne, der begynder at lægge vægt på, at forhandlere og producenter udviser samfundsansvar.
Det er naturligt, at mange fokuserer på detailhandlen, når danskernes bæredygtige adfærd kommer på tale, mener Dansk Erhverv. Arkivfoto.
I en tid, hvor fokusset på bæredygtighed og CSR er eksploderet, føler især danske detailvirksomheder et stigende forventningspres, når det kommer til at udvise samfundsansvar.
Læs også: Detailhandlere øger bæredygtigheden i forsyningskæden
Det viser en analyse udarbejdet af Dansk Erhverv, skriver Branchebladet Tøj. Analysens data er indsamlet fra Dansk Erhvervs medlemmer, og 779 virksomheder har deltaget.
Her fremgår det, at hele 51 procent af de detailvirksomheder, der deltager i analysen, føler et forventningspres. Tallet ligger dermed langt over det samlede gennemsnit på tværs af virksomhederne – her ligger andelen på 34 procent.
Dansk Erhverv mener, at årsagen til, at det netop er detailvirksomheder, der mærker et stigende forventningspres, skyldes, at de primært henvender sig til forbrugerne – en gruppe, der i særlig høj grad er begyndt at blive opmærksomme på, hvordan de bedst kan undgå at belaste miljøet, og som er begyndt at stille højere krav til det, de køber.
Store gevinster at hente
”Detailbranchen er et knudepunkt for danskernes hverdag og binder tusindvis af virksomheder og forbrugere sammen. Det er derfor naturligt, at mange fokuserer på detailhandlen, når danskernes bæredygtige adfærd kommer på tale”, skriver Dansk Erhverv i rapporten.
Selvom virksomhederne føler et vist forventningspres, kan de dog stadig se fordelene og potentialet i det at udvise samfundsansvar.
Særligt, når det kommer til branding og omdømme, hvor 65 procent af detailvirksomhederne mener, at der er en gevinst at hente.
Derudover mener 58 procent af detailvirksomhederne, at de ved at udvise samfundsansvar kan opnå goodwill hos samarbejdspartnere og politikere.
Læs også: Danskerne stiller øgede krav om ansvarlighed i erhvervslivet
Desværre kan kun 28 procent af alle deltagende virksomheder skrive under på, at der er direkte økonomiske gevinster at hente ved at drive virksomheden mere ansvarligt.
- SMF
Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.
Deltag i debatten
Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.
Klima, miljø og energi

Råd: Alle virksomheder bør lave klimaregnskaber
Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål har netop offentliggjort syv råd, der blandt andet opfordrer alle virksomheder til at opgøre og rapportere klimaaftryk. Kravet vil alligevel komme fra andre aktører, mener formand for FSR.
Samfund

Flere C25-selskaberne fortæller mere om skat
PwC’s analyse af C25-selskabernes rapportering om skat viser en stigning i selskabernes transparens på skatteområdet. Der er dog stadig et stykke vej til at alle er med.
Strategi & ledelse

Ledere er afgørende for den grønne omstilling
Danmark kommer ikke i mål med grøn omstilling uden ledere, lyder det fra eksperter, ledere og politikere, der har bidraget til publikationen ”Klima kræver ledelse”, som organisationen "Lederne" sendte ud i verden i denne uge.
Supply chain

Hvad kaffegrums dog kan bruges til!
Har du set mine veganske sneakers af kaffegrums? Det spørgsmål kan man faktisk stille nu pga. to dele innovation og en del gode alliancer.
Medarbejder

Nyt partnerskab skal gøre det sundere at gå på arbejde
Tolv organisationer har skrevet under på en forpligtende aftale, der skal fremme medarbejdernes sundhed gennem arbejdet og arbejdsopgaverne.
Menneskerettigheder

Bedre praksis ved minedrift eller langsommere grøn omstilling
Den grønne omstilling kan blive sat ned i tempo, hvis ikke virksomheder inden for minedrift ændrer praksis på miljø- og menneskerettigheder.