Stort år for Cradle to Cradle i Danmark

Vugge til Vugge ApS har i 2016 hjulpet mange virksomheder med at skabe forretning med cirkulære forretningsmodeller og knap 50 nye Cradle to Cradle certificeringer – flere er på vej

Advance Nonwoven har gennemført den seneste Cradle to Cradle certificering for to nye isoleringsmaterialer i tang..

Det er ikke nok at snakke om genbrug og cirkulær økonomi. Det er på tide at kræve gennemsigtighed i den bæredygtige udvikling, så vi får dokumentation for sunde materialer, CSR og genanvendelsespotentialet i de produkter, som skal indgå i den cirkulære økonomi. Det er en filosofi, som flere og flere danske virksomheder tager til sig, blandt andet i kraft af et øget fokus på Cradle to Cradle produktcertificering.

Kun USA og Tyskland er foran

Vugge til Vugge har gennemført Cradle to Cradle certificering af knap 50 nye produkter i 2016 fordelt på syv virksomheder, og flere er på vej. Det gør 2016 til et stort år for Vugge til Vugge. Det uafhængige non profit Cradle to Cradle Products Innovation Institute har uddannet og akkrediteret i alt 14 assessorer på verdensplan, men det er kun det amerikanske MBDC og tyske EPEA, der har gennemført flere certificeringer end Vugge til Vugge i de forgangne år.

”Vi har haft travlt, men det er utroligt positivt, når virksomheder prioriterer en tilbundsgående dokumentation og ikke blot hævder, at de er bæredygtige. Heldigvis har de ikke kun fokus på at udvikle produkterne, men på hele deres forretningsmodel og cirkulær økonomi. Med Cradle to Cradle som 'driver' for deres innovation og udvikling, har de valgt at betragte bæredygtighed i et bredt perspektiv og ikke kun på energiforbrug eller indeklima, som der kan være en tendens til,” siger direktør for Vugge til Vugge, Annette Hastrup.

De syv virksomheder, der har gennemført nye certificeringer i år, er Egetæpper, KLS PurePrint, Troldtekt, Advance Nonwoven og KKS™-Woodfiber og Woodfibre – Träfiberisolering AB i Sverige samt den lettiske iværksættervirksomhed Alina. Egetæpper var den største med hele ni produktgrupper, og det gør det til et af verdens hidtil største certificeringsprojekter, siden Cradle to Cradle Products Innovation Institute blev grundlagt i 2010. Dertil kommer to recertificeringer for DanSign og KLS PurePrint.

Læs også: Ni Cradle to Cradle certificeringer til Egetæpper 

Nye produkter med helt nye løsninger 

Det lettiske firma Alina har valgt at få et Material Health Certificate for et helt nyt produkt, der kan konservere maling og lignende uden brug af problematiske stoffer. Advance Nonwoven har udviklet en helt ny tangisolering, der er brandhæmmende fra naturens hånd. 
Vugge til Vugge har lige nu travlt med at certificere samtlige tag- og facadesystemer for Komproment. Et af dem er Climate Cover, der blev lanceret i foråret 2016 og fra begyndelsen er designet til adskillelse og cirkulær økonomi i samarbejde med Vugge til Vugge.

Alle tre produkter er eksempler på, at produktet er udviklet med det ene mål at skabe forretning ved at finde nye bæredygtige løsninger på et konkret problem. 

”Der sker en helt utrolig innovation, når man i den kreative proces leder efter løsninger, der lever op til kriterierne i Cradle to Cradle standarden. Det er ofte lettere at udvikle nye produkter end at tilpasse eksisterende,” siger Annette Hastrup.

Læs også: Designprocessen skal udfordres, hvis vi skal i mål med cirkulær økonomi

2016 har også været et stort år for Cradle to Cradle på verdensplan. I år er det første produkt blevet tildelt den bedst mulige bedømmelse, nemlig Platinum. Det er en klimaskærm af bark fra Bark House.  

Annette Hastrup har også store forventninger til 2017, hvor kredsen af Cradle to Cradle certificerede virksomheder får selskab af en række nye kunder. 

Fra Cradle to Cradle til cirkulær økonomi

Cradle to Cradle certificeringsstandarden vurderer produkters bæredygtighed på fem parametre. Det er materialesundhed, mulighed for genanvendelse, brug af vedvarende energi, forvaltning af vandressourcen samt sociale hensyn. Der er krav om kontinuerlig forbedring af produktet hen mod 100 pct. positivt aftryk på omgivelserne på alle fem parametre. 

De første to parametre om materialesundhed og genanvendelse er ofte startskuddet til at udvikle nye cirkulære forretningsmodeller med take-back, leasing eller andre metoder til at sikre, at produkterne fastholder deres værdi længst muligt.

Læs mere om Cradle to Cradle produktstandarden
 

19.12.2023Vugge til Vugge ApS

Sponseret

C2C Certified giver Superwood et forspring

29.08.2023Vugge til Vugge ApS

Sponseret

B&O har skærpet strategien med Cradle to Cradle  

13.10.2022Vugge til Vugge ApS

Sponseret

Standarder arbejder for mere lighed

21.06.2022Vugge til Vugge ApS

Sponseret

C2C Certified® gør gode produkter bedre

07.09.2021Vugge til Vugge ApS

Sponseret

B&O og Novo Nordisk opnår verdens første v. 4.0 Cradle to Cradle certificeringer

16.03.2021Vugge til Vugge ApS

Sponseret

Cradle to Cradle sætter nye standarder for fremtidens produkter