Styrken i at mange går sammen
Rederiet J. Lauritzen har haft stort udbytte af at deltage i det maritime anti-korruptions- netværk, som siden 2012 har skabt dybe forandringer i et afgrænset system.
Det skorter ikke på anti-korruptionslovgivning. Lovsæt og guidelines er ofte på plads, men alligevel lever fænomenet i bedste velgående.
Problemet med korruption er, at det underminerer en sund samfundsudvikling og gør fair og ordentlig forretning umulig. Desuden findes den pr. definition i det skjulte, ligesom den er dybt integreret i strukturer, praksis, lønforhold osv., mange steder i verden. Det lyser langt væk af systemisk problem.
Søfart er hårdt udsat
Nogle brancher er hårdere ramt end andre, som f.eks. transport. Det handler primært om de mange, mange steder, hvor transport af varer kræver godkendelser og dokumentati- on. Hver gang sådan en transaktion kommer i spil, så er der risiko for, at korruption forekommer.
Af den grund etablerede ni organisationer i 2011 ”The Maritime Anti-Corruption Net- work” – bedre kendt som MACN. I dag er der over 100 medlemmer, som samarbejder om at: ”…eliminere alle former af maritim korruption ved at øge opmærksomheden på udfordringerne; implementere MACN’s anti-korruptionsprincipper mens man udvikler løsninger sammen og deler erfaringer; samarbejde med regeringer, NGO’er og civilsamfundet om at identificere og adressere de grundlæggende årsager til korruption; og at skabe en integritetskultur i det maritime miljø,” som der står på organisationens hjemmeside.
Fælles data og indsats gør forandring mulig
En af de første virksomheder i MACN var danske J. Lauritzen. Deres oplevelse af MACN er, at det har mange fordele.
”Vi sejler ikke i fast rutefart til bestemte havne, men bookes lidt ligesom en taxa til at sejle derhen, som kunderne har brug for. Det betyder, at vi kommer i mange forskellige havne, hvilket betyder at vores muligheder for at påvirke forholdene i de enkelte havne er ret begrænsede,” forklarer Dorte Rolff, som er juridisk chef i rederiet.
”Derfor har det stor værdi for os at lave fælles aktion med nogle andre, så vi kan få noget kritisk masse og noget ordentligt datagrundlag på, hvordan praksis og vilkår er i forskellige havne. De steder, hvor vi oplever udfordringer, udgør MACN’s fælles database med oplysninger om næsten 30.000 begi- venheder fra mange medlemmers, et datagrundlag som berettiger, at man kan gå til myndighederne i det pågældende land eller gå til EU eller en ambassader og etablere, at der er et problem og at det kræver handling,” fortsætter hun.
Som et konkret eksempel fremhæver Dorte Rolff, hvordan vilkårene har ændret sig for skibe der anløber havne i Argentina.
”Det plejede at være et stort problem, at når man skulle have godkendt sit lastrum som rene og klar til at laste, så var det at betale den eneste måde at opnå dette på. Der er reglerne ved MACN’s hjælp blevet ændret, så man er garanteret en afgørelse inden for 24 timer, om hvorvidt en manglende godkendelse er berettiget eller ej. Samtidig er statsmonopolet på sådanne inspektioner blevet brudt, og med private aktører så er der konkurrence,” fortæller hun.
Gør det interne salg lettere
En anden fordel, Dorte Rolff fremhæver, er, at det giver troværdighed i ens egen virksomhed, at alle indsatser er fælles:
”Ideer og tiltag er lettere at sælge internt, fordi der er en følelse af, at vi løfter i flok. Hvis man bare sagde, at ’nu skal Lauritzen ud og redde hele verden’, så ville det være lidt for let at skyde ned. Når man i stedet kan vise, at det også er en lang række andre rederier fra alle steder i verden, som vil gøre det samme som os, så bliver det lettere at tro på. Man ved godt, at alt ikke ændrer sig i morgen, men der kommer en tro på, at det nok skal lykkes hen ad vejen,” siger hun.
Denne artikel er del af et tema:
I fokus: samarbejder - vejen til større impact
Fælles løsninger på fælles udfordringer giver større impact og er i mange tilfælde den eneste måde at ændre uhensigtsmæssige markesvilkår. Hvad er tendenserne, hvad er udfordringerne, og hvad er de gode eksempler på brede samarbejder?