08.11.2017 | Kommunikation
Tænketank: Vi skal skifte mentalitet, hvis verdensmålene skal nås
Det kræver en helt ny mentalitet og måde at se fremtiden på, hvis FN’s 17 verdensmål skal nås. Det mener tænketanken Sustainia, der netop har udgivet boget ’Repaint the future!’. Formålet er, at gøre op med samfundets fremherskende frygt og mistillid, der overskygger menneskets muligheder for at handle.
Tænketanken Sustainia har mandag i denne uge udgivet bogen ’Repaint the future!’, der omformer FN’s 17 verdensmål for en mere bæredygtig verden til ti personlige mål og mentaliteter.
Læs også: Det danske Global Compact-netværk er en realitet
Formålet med bogen er at gøre op med den fremherskende frygt i samfundet, der skyldes alt fra klimaforandringer og flygtningestrømme til terror. Frygten og mistilliden gør nemlig befolkningen handlingslammede, mener tænketanken, og dermed starter en ond cirkel.
Sustainia har udgivet bogen Repaint the future!, der skal ændre læsernes mentalitet. Det er nemlig en nødvendighed, hvis vi skal nå FN's verdensmål, mener tænketanken. Illustration: Sustainia
”Nu to år efter at FN’s verdensmål blev vedtaget af 193 lande, har de færreste en idé om, hvad de går ud på. De er heller ikke skrevet til almindelige mennesker. Den optimisme og den tro på fremtiden, de skulle udløse, er derfor udeblevet. I stedet oplever vi en udbredt frygt og mistillid. Hvis ikke den mentalitet ændres, forbliver verdensmålene blot smukke uopfyldte intentioner”, siger Erik Rasmussen, direktør i og stifter af Sustainia. Han fortsætter:
”Det er den udfordring, Sustainia har taget op ved at udgive en bog, der omskriver intentionerne i verdensmålene til et sprog og en tænkning, der giver mening for almindelige mennesker. Der skal skabes en ny mentalitet, hvis målene skal blive til virkelighed”.
Med de ti konkrete, personlige mål forsøger Sustainia altså at sammenfatte mentale og adfærdsmæssige ændringer, vi hver især må foretage, for at opfylde de 17 verdensmål og dermed få en mere bæredygtig verden. Målene er indbyrdes afhængige og gensidigt forstærkende, og kredser om de centrale begivenheder, som præger verdenssamfundet i dag – blandt andet flygtningekrisen, falske nyheder og ressourcespild.
Læs også: Hvor mange procent af DIN omsætning bidrager til verdensmålene?
”Vi ser ’Repaint the future!’ som en global folkeoplysningskampagne, der søger at involvere og påvirke de mennesker, hvis adfærd afgør, hvor bæredygtig verden bliver – og hvor hurtigt”, siger Erik Rasmussen.
Repaint the future! kan købes her.
-CHM
Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.
Deltag i debatten
Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.
Klima, miljø og energi

Ganske få danske virksomheder har strategi for biodiversitet
Ny rapport fra WWF Verdensnaturfonden og Bain & Company viser, at 70 procent af de største danske virksomheder ser biodiversitetstab som en trussel mod deres forretning, men kun 10 procent af dem har en konkret plan for, hvordan de vil handle på det.
Medarbejder

CO2-reduktion forudsætter tusindvis af nye medarbejdere i industrien
En analyse fra Industriens Uddannelser viser, at der kommer massiv merefterspørgsel på faglærte og ufaglærte medarbejdere i industrien i takt med, at investeringer i grøn omstilling rulles ud.
Klima, miljø og energi

Science Based Targets-initiative godkender Danfoss’ klimamål
Danfoss har nu fået godkendt sine videnskabsbaserede klimamål af organisationen Science Based Targets initiative (SBTi)
Klima, miljø og energi

PensionDanmark vil styrke biodiversiteten i byområder
PensionDanmark vil gå forrest med første strategi for biodiversitet, der med en række indsatsområder skal opnå og dokumentere resultater til fordel for biodiversitet ved udviklingen af blandt andet byområder.
Klima, miljø og energi

Klimarådet: CO2-udledningen i 2025 vil være højere end forventet
Energistyrelsens klimastatus og -fremskrivning opfylder sin funktion som centralt planlægningsværktøj for dansk klimapolitik. Der er dog stadig ubesvarede spørgsmål og plads til forbedringer – blandt andet omkring affalds- og landbrugssektorerne. Det vurderer Klimarådet i et nyt notat.
Klima, miljø og energi

Stigende inflation sætter skub i indsatsen mod madspild
De stigende fødevarepriser har vækket danskernes interesse for at reducere madspild, bekræfter Too Good To Go.