30.11.2020  |  Samfund

Tæt på halvdelen af danskerne er indstillet på at betale klimaafgifter

Danskerne er efterhånden ved at være klar til klimaafgifter. Så længe de ikke er for høje, viser undersøgelser.

En netop offentliggjort meningsmåling foretaget af fagforbundet Djøf og opinionsinstituttet Epinion viser, at danskerne i nogen grad er villige til at betale afgifter på varer som rødt kød, flyrejser, benzin, mejeriprodukter, engangsservice, elektronik og nyt tøj.  Særligt flyrejser er noget mange accepterer en øget afgift på. Hele 69 procent accepterede i meningsmålingen en kombination af afgifter lydende på 30 procent dyrere engangsservice, 20 procent dyrere flyrejser og 10 procent dyrere rødt kød og nyt tøj.

Det skriver Information.

Annonce: (Artiklen fortsætter efter annoncen)

”Målingen viser overordnet, at 43 procent af danskerne er velvilligt indstillede over for målrettede afgifter på særligt klimabelastende varer, mens 38 pct. ikke er indstillet på at betale sådanne afgifter – 19 pct. er uafklarede”.

En Megafon-måling foretaget i samme tidsrum viser dog nogle andre tal. Her er konklusionen at danskerne ikke er villige til at betale mere for kød, benzin og mælk. 

Læs også: Britiske sundhedsprofessionelle vil have afgift på kød

De to ovenstående analyser har benyttet forskellige spørgemetoder, hvilket nok er årsagen til de ret forskellige resultater.

Epinions Christian Fischer Vestergaard er bevidst om, at svarene afhænger af, hvad der spørges til, og hvordan der spørges.

Begge undersøgelser viser dog, at når afgifterne bliver for høje, så står danskerne af.

Det interessante i meningsmålingen fortaget af Djøf og Epinion er, at folk er modtagelige for, at der gøres noget. Det skal blot gøres på bestemte produkttyper og indenfor, hvad der betegnes som, en rimelig grænse. 

- MTN

Mere fra CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

www.csr.dk

CSR.dk – forum for bæredygtig forretning – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på forretningsdrevet CSR. Medlemmer på CSR.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af CSR.dk. Vi udkommer dagligt på CSR.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt fire gange om året med magasinet CSR Quarterly.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere