Undersøgelse: Forebyggelse af europæisk madspild kan løse global fødevaremangel
Forskere har estimeret besparelsen på udledningen af klimagasser, som kan opnås, hvis vi frem mod 2030 lykkedes med at halvere fødevaretab og madaffald fra de fødevarekæder, som forsyner fødevareforbruget i Europa.
Det europæiske fødevareforbrug trækker unødigt meget på verdens ressourcer.
Men ifølge en undersøgelse fra Københavns Universitet estimerer forskere, at europæiske lande har et stort potentiale for at mindske trækket på de globale fødevareressourcer og dertil hørende drivhusgasudledninger, hvis de lykkes med at halvere madspild og -affald inden 2030.
Læs også: Dansk fødevaregrossist mærker grøn efterspørgsel hos både private og offentlige
Faktisk kan det være med til at løse global fødevaremangel, fortæller Marianne Thomsen, der er forskningsleder og professor i bæredygtige fødevaresystemer ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.
”En halvering af Europas fødevaretab og madaffald vil sammen med en omfordeling af de globale fødevareressourcer kunne løse udfordringerne med fødevaremangel i verden,” siger hun.
Gevinster ved reducering
I forbindelse med undersøgelsen har forskernes udarbejdet en scenarie-beregner, som kan vise, hvad der vil ske, hvis vi nedsætter spildet af fødevarer, som der skabes både i og uden for Europa, så det bliver halvt så stort.
En halvering af fødevaretab og -affald i Europas fødevareforsyningskæder svarer til en besparelse på 8 procent af de drivhusgasudledninger, som fødevareforbruget forårsager. Og en tilknyttet besparelse på 6 procent landbrugsarealer og 6 procent græsningsarealer.
Hertil kommer en besparelse på 7 procent af vandforbruget, og 14 procent af energiforbruget, der går til at producere fødevarer til borgerne i Europa.
Læs også: EU-lovgivning lægger forsyningskædepres på danske virksomheder
Udover at give et konkret overblik over potentialet mener Marianne Thomsen også, at det kan fungere som et vigtigt politisk instrument.
”At opnå en 50 procents reduktion af fødevaretab og madaffald forårsaget af Europas fødevareforbrug kræver politisk intervention, og også at interventionerne tilpasses nationale omstændigheder og specifikke regionale og lokale udfordringer,” siger hun.
”Dette vil – eventuelt suppleret med yderligere tiltag – udgøre et stærkt incitament for virksomhederne og resten af samfundet til at investere tid og penge i ny teknologi og samarbejde om at forebygge fødevaretab og madaffald i lokale cirkulære fødevaresystemer,” fortsætter Marianne Thomsen.
- HCL