Volkswagen løfter indsatsen i omstillingen til elbiler

I kølvandet på dieselskandalen sætter verdens største bilfabrik, Volkswagen, nu yderligere strøm på omstillingen til elbiler og vil være CO2-neutral i 2050. Koncernen sigter efter at producere 22 millioner elbiler inden 2028.

Volkswagen har allerede en stribe konceptelbiler klar, og fremover skal mange flere følge efter. Illustration: VW.

27.03.2019

CSR.dk

Det vakte stor opmærksomhed, da direktøren for verdens største bilfabrik, Volkswagen, Herbert Diess, i sidste uge meddelte, at man nu vil satse massivt på elbilens gennembrud.

Hidtil har det nemlig været sådan, at selvom e-Golfen er en af de mest solgte biler i et foregangsland som Norge, så har Volkswagens store e-gennembrud haft lange udsigter: Ud af de næsten 11 millioner køretøjer, som Volkswagen-gruppen solgte sidste år, var der blot ca. 50.000 rene elbiler.

Det skriver Information.

”Vi opfordrer industrien, politikerne og samfundet til i fællesskab at sætte alt i bevægelse for at skabe et gennembrud for elbiler. Lad os holde op med at kritisere og diskutere, og lad os i stedet påbegynde retningsskiftet i fællesskab”, lød det ifølge Information fra Herbert Diess.

I samme ombæring stak han en række nye tal ud, som har forrykket billedet af fremtiden i den tyske og måske endda globale bilbranche:

I de kommende ti år vil Volkswagen sende 70 nye elbilmodeller på markedet, og i stedet for 15 millioner satser koncernen nu på at producere 22 millioner elbiler inden 2028, foruden de øvrige, bæredygtige transportløsninger, man arbejder på i Wolfsburg, herunder et batteripartnerskab med Northvolt.

Oven i visionen om at udvikle de sidste rene forbrændingsbiler i 2026 har koncernen nu også det entydige mål, at hele produktionen skal være CO2-neutral i 2050.

En ny fortælling er da helt sikkert også kærkommen for Volkswagen, da deres image de seneste år har været gennemsyret af koncernens vedvarende og selvforskyldte dieselskandale, hvor de i 2015 blev afsløret i at fuske med miljøtest og bilernes reelle udstødningsgasser.

Pres fra EU og Kina
Men dieselskandalen er ikke i sig selv årsagen til den tyske kovending, mener Ferdinand Dudenhöffer, der er professor i biløkonomi og leder af Center for Automotive Research ved Duisburg-Essen universitet. Han peger i stedet på EU og på Kina.

Trods åben modstand fra den tyske regering og billobby lagde EU op til jul et overraskende stort pres på de europæiske bilkoncerner.

For at leve op til Parisaftalen skal den gennemsnitlige CO2-udledning fra bilfabrikkernes samlede nye vognpark sænkes med 37,5 procent frem mod 2030. Allerede fra 2022 skal den gennemsnitlige CO2-udledning reduceres til 95 gram pr. kørt kilometer. Ellers vanker der saftige bøder for hver eneste bil, der produceres.

I dag ligger Volkswagen over 120 gram CO2 pr. kilometer og har med Dudenhöffers ord ikke skyggen af chance for at overholde grænseværdierne uden en stor andel af elbiler.

”Det er tal, men også en ren matematisk fremskrivning: Det vil kort og godt blive alt for dyrt for Volkswagen, hvis de ikke foretager en meget hurtig omstilling”, siger han til Information og fortsætter:

”Det andet hovedargument er Kina, som er det suverænt vigtigste marked for VW. Og de vil have elbiler”, siger han til Information.

Som en elektrisk udgave af det klassiske folkevognsrugbrød er ID Buzz en anden af VW's imødesete konceptbiler. Foto: VW.

Vil også påvirke politiske rammebetingelser
Det er især disse faktorer, der gør, at Volkswagen nu er klar til at gå all in på omstillingen til elbiler, og de satser ikke bare på at skabe de grundlæggende moduler for elmotorer, der skal sætte fremtidens standarder.

Også politisk har Volkswagens udmeldinger til formål at påvirke rammebetingelserne. Alene i Tyskland kræver Volkswagen f.eks. en fordobling af de statslige investeringer til opladning af elbiler, og de kræver, at støtten til elbiler især går til små biler op til en længde på fire meter.

Det huer næppe VW-døtre som Audi og Porsche, men endnu værre lyder den forestilling for tyske konkurrenter som BMW og Daimler, der især satser på større biler. Desuden satser selve Volkswagen ikke på hverken brint- eller hybridbiler.

En vedvarende tysk bekymring er, at elmotorer er langt simplere end forbrændingsmotoren, og at en elbil derfor kan bygges med op til 30 procent mindre arbejdskraft. Derfor har Herbert Diess’ fremstød også vakt modstand internt i Volkswagen. Men alternativet til at omstille sig er langt værre, mener Volkswagen-medarbejderen Carsten Krebs.

Derfor fortæller han også stolt om Volkswagens prototyper af elektriske ID-modeller, der kommer på gaden i efteråret, og som i modsætning til e-Golfen ikke er en gammeldags bil med elmotor, men elbiler, der er tænkt ud fra og bygget op om batteriet. Det er Volkswagens første helt store satsning, der skal gøre elbilen til en massebil, forklarer Carsten Krebs til Information.

Læs også: Volkswagen præsenterer nye løsninger for bæredygtig transport

Han refererer til Volkswagens historie i form af Folkevognens enorme succes med at ”demokratisere den individuelle transport i årtierne efter krigen”, som han formulerer det.

”Nu gør Volkswagen det igen, bare elektrisk. Volkswagen vil bygge elbiler for millioner. Ikke for millionærer”.

- JMA

ista Danmark A/S

Sponseret

CO2- rapportering skaber overblik og styrker den grønne omstilling

CSR.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

Relateret indhold

15.04.2026Bureau Veritas

Sponseret

ISO 50001 giver Salling Group fuld kontrol over energiforbruget

14.04.2026CSR.dk

Øget samarbejde vil sende endnu mere ren strøm gennem Norden

CSR.dk

Bygge- og anlægsbranchen råber på national råstofstrategi

CSR.dk

If kaster sig ind i kampen mod ensomhed

CSR.dk

Danskerne panter flere dåser og flasker end nogensinde før

Schneider Electric

Sponseret

Sådan skaber partnerne værdi i den digitale bygning

CSR.dk

Andel Energi reducerer hosting-udledning med 94 procent

DNV Business Assurance Denmark

Sponseret

Flere virksomheder skal implementere energiledelse

CSR.dk

Milliarder på spil når bygningsdirektivet møder virkeligheden

CSR.dk

Den største markedsplads for renoveret elektronik i Europa udvider med 12 nye lande

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Bureau Veritas
Webinar
Webinar: Få indsigt i ISO 9001, ISO 14001 & ISO 45001

Deltag på dette webinar, hvis du ønsker et indblik i muligheder og fordele ved en certificering i ISO 9001, ISO 14001 eller ISO 45001.

Dato

16.04.2026

Tid

08:45

Sted

Online

Bureau Veritas
Kursus
ISO 9001:2026 – bliv klar til den nye kvalitetsledelsesstandard

En ny version af ISO 9001 er på vej og forventes lancereret i september 2026. Denne revision sætter fokus på at sikre, at kvalitetsledelsessystemer fortsat er relevante i en tid med øget digitalisering, bæredygtighedsforventninger og globale forsyningskæder.

Dato

20.04.2026

Sted

Middelfart

Bureau Veritas
Kursus
AQAP-2110/-2210 Internal Auditor

The AQAP-2110 standard is a superstructure to ISO 9001 - the general Quality System Management standard. AQAP-2110 is “NATO quality assurance requirements for design, development and production”, and the purpose of the standard is: “Requirements, which, if applied appropriately, provide confidence in the Supplier’s capability to deliver products that conform to Acquirer contract requirements.”

Dato

20.04.2026

Sted

Vejle

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
OHSMS Auditor/Lead Auditor course based on ISO 45001 | CQI IRCA Certified Course ID: 1877 (Engelsk)

This course is designed to develop a clear understanding of safety management in the modern era and provide those involved in audit conduct and management with the skills to fulfil their role.

Dato

20.04.2026

Sted

Odense

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
ISO/IEC 27001 Lead Implementer – Certificeret af PECB

Få bevis på dine kompetencer som ISO/IEC Lead Implementer med den internationale certificering fra PECB.

Dato

20.04.2026

Sted

København

Bureau Veritas
Kursus
Grundlæggende miljølovgivning

Dette kursus om grundlæggende miljølovgivning giver dig, der arbejder med ledelsessystemer en indføring i lovgivning angående miljøbeskyttelse, som er relevant, når du for eksempel udfører audits i henhold til ISO 14001. Du får en indføring i centrale love, bekendtgørelser og vejledninger samt disses indbyrdes samspil – det hele tilsat praktiske eksempler.

Dato

21.04.2026

Sted

Fredericia