World Animal Protection bliver guide for Spies

Fra denne sommer er World Animal Protections dyrevelfærdsguide en naturlig del af Spies koncernens samlede bæredygtighedspolitik.

Stephanie Kruuse Klausen, kampagneansvarlig for World Animal Protection Danmark.

Nordens største rejsekoncern, der også tæller Ving Rejser, Globetrotter og Tjæreborg, har netop indgået en aftale om partnerskab med dyrebeskyttelsesorganisationen World Animal Protection, der vil sikre, at dyrevelfærd fremover er endnu mere i fokus på samtlige destinationer overalt på kloden.

Hos dyreorganisationen er der begejstring over samarbejdet med den navnkundige rejsekoncern:

“Vi glæder os over, at en af rejsebranchens helt store spillere nu er gået all-in, og fremover vil gøre brug af vores ekspertise. Det er nemlig uhyre vigtigt, at de store rejseudbydere går foran, og insisterer på at være en del af løsningen”, siger animal scientist Stephanie Kruuse Klausen, World Animal Protection.

Fakta:

World Animal Protection Danmark er del af den globale dyrebeskyttelsesorganisation, der opererer i mere end 50 lande.

World Animal Protection har blandt andet afdelinger i Indien, USA, Kina, Canada, London, Thailand, Australien og Brasilien.

Organisationen har status som rådgiver for både FN og Europarådet.

Spies (Nordic Leisure Travel Group) er Nordens førende rejsekoncern med mere end 400 rejsemål i 60 lande.

Spies tæller også rejsebureauerne Ving Rejser, Globetrotter og Tjæreborg Rejser i Sverige, Norge og Finland.

Spies har i flere år haft en hensynsfuld politik i forhold til oplevelser med dyr og natur på deres destinationer, men har nu i samarbejde med WAPs danske afdeling udarbejdet en helhedspolitik, der helt overordnet betyder, at alle oplevelser med vilde dyr, fremover sker på dyrenes præmisser i deres naturlige miljø og med dyrevelfærd i centrum.

Spies tilbyder ikke udflugter til delfinshows eller ture på rideelefanter, og vil nu også lægge ekstra vægt på, at guide deres rejsende, så de er opmærksomme på ikke at snuble i de faldgruber, turister ofte støder på. Som at klappe løver og tigre, tage selfies med vilde dyr, eller betale for at se dansende aber og bjørne.

“Vi ser frem til vores samarbejde som allerede er godt i gang. Vi er sikre på, at det vil blive til stor gavn både for vores rejsende gæster, men er også overbevist om, at det vil styrke relationerne til vores lokale samarbejdspartnere”, siger Sofie Folden Lund, kommunikations- og pressechef hos Spies Rejser:

Sofie Folden Lund, presse- og kommunikationschef, Spies Rejser.

“Vi ser ikke aftalen som en indskrænkning, men tværtimod som en mulighed for at guide til nye spændende oplevelser. Og samtidig er det en garanti for, at de besøgende trygt og ansvarligt kan nyde dyr og natur, når de kobler af fra hverdagen og rejser ud i verden for at nyde de bedste uger på året,” siger kommunikationschefen fra Spies.

Partnerskabet mellem det store rejsebureau og den globale dyreorganisation, betyder, at World Animal Protection fremover vil rådgive Spies i spørgsmål om dyr og dyrevelfærd i forhold til koncernens nuværende og kommende destinationer.

“Når Nordens største rejsekoncern indgår i det her samarbejde, vil det uden tvivl få en positiv effekt for både dyr, mennesker og natur helt ud i de fjerneste hjørner af kloden. Derudover er vores partnerskab også en oplagt mulighed for at vi på længere sigt, kan være med til at inspirere Spies til at udvikle nye oplevelser med frie dyr rundt omkring i verden. Vi opererer jo globalt, og arbejder både med beskyttede hvalområder i Spanien og USA, bjørnereservater i Tyrkiet og Rumænien, og elefant-reservater i Thailand” siger Stefanie Kruuse Klausen fra World Animal Protection.

15.03.2023World Animal Protection Danmark

Sponseret

Nike dropper kængurulæder

03.02.2023World Animal Protection Danmark

Sponseret

Modebranchen er færdig med pels

28.11.2022World Animal Protection Danmark

Sponseret

Sociale medier nøler med at fjerne dyremishandling

31.08.2022World Animal Protection Danmark

Sponseret

Rejsebranchen vil stoppe trofæjagt

24.08.2022World Animal Protection Danmark

Sponseret

Pels er passé

26.07.2022World Animal Protection Danmark

Sponseret

Sociale medier bør tage ansvar for dyremishandling